Sund kost og livsstil

Nyrekræft: Frugt og grønt kan måske halvere mænds risiko

Indtagelse af seks eller flere portioner frugt og grønt hver dag kan måske halvere risikoen for nyrekræft hos mænd, viser et epidemiologisk forsøg fra Harvard University

Flere end 80 % af alle nyrekræfttilfælde skyldes renalt cellecarcinom (RCC). Ifølge den velgørende fond Cancer Research UK er nyrekræft den 10. mest almindelige kræftform. Forholdet mellem mandlige og kvindelige patienter er 5:3. Alder, køn, fedme, rygning, samt genetiske og medicinske forhold menes at være risikofaktorer, men epidemiologiske data, der skulle vise, i hvor høj grad kosten spiller en rolle som årsag til nyrekræft, har givet blandede resultater.

Beskrivelse af forsøget

Forskere fra Harvard School of Public Health, Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School anvendte data fra undersøgelserne Nurses’ Health Study (1980-2000), som omfattede 88.759 kvinder, og Health Profes­sionals Follow-up Study (1986-2000) med deltagelse af 47.828 mænd, hvor man indsamlede data vedr. kostindtag via validerede, semi-kvantitate spørgeskemaer over fødevareindtag, som blev udført hvert 2.-4. år.

Forskningsleder Jung Eun Lee og hans kolleger undersøgte prospektivt forbindelsen mellem RCC og kostindtag af frugt, grønsager, A-, C- og E-vitamin samt carotenoider.

Resultaterne

I løbet af opfølgningsperioden dokumenterede forskerne 248 tilfælde af RCC (132 kvinder og 116 mænd). De rapporterede, at den gruppe mænd, der regelmæssigt indtog seks eller flere portioner frugt og grønt pr. dag, havde en 55 % lavere risiko for at udvikle nyrekræft sammenlignet med den gruppe, der indtog mindre end tre portioner dagligt. Man fandt ingen statistisk signifikant sammen­hæng for kvinder ved indtagelse af frugt og grønt, lyder det fra forskerne.

“Indtagelse af A- og C-vitamin fra fødevarer og carotenoider havde kun en omvendt sammenhæng med risikoen for RCC hos mænd, men vi kan ikke udelukke muligheden for, at dette skyldes andre faktorer i frugt og grønt”, skriver forskerne. På den anden side kunne man ikke påvise nogen sam­menhæng mellem E-vitamin og RCC hos kvinder. “Indtagelse af frugt og grønt kan muligvis redu­cere risikoen for RCC hos mænd”, konkluderede forskerne.

Indtagelse af korsblomstrede grønsager er tidligere sat i forbindelse med en lavere risiko for visse kræftformer, bl.a. kræft i tyktarmen, mens et øget carotenoidindtag er sat i forbindelse med en la­vere risiko for prostatakræft.

Frugt og grønt indeholder masser af C-vitamin, der kan modvirke nyrekræftLæs også
Hold din lever, dine nyrer og dine lunger i topform
GMO-korn kan skade dine nyrer og din lever
C-vitamin og E-vitamin kan sænke risikoen for nyrekræft
Frugt og grønt og kræft i munden
Æbler skal spises med skræl
Næringsstoffer i frugt og grønt kan modvirke kræft
Multivitaminer medvirker til at forebygge kræft hos mænd
C-vitamin hæmmer kræft – men hvordan?
Et par gode spørgsmål om frugt og grønt…

Kilde
Lee JE  et al. Intakes of Fruits, Vegetables, Vitamins A, C, and E, and Carotenoids and Risk of Renal Cell Cancer. Cancer Epidemiology Biomarkers & Prevention, 2006, bd 15, s. 2445-2452.