Kosttilskud Mave Mave-/tarmlidelser Sund kost og livsstil

Tarmen og dens betydning for sundheden

Tarmen betragtes i dag ikke kun som udtømning- og fordøjelsessystem – den har betydning for sundheden som helhed. Til dens vigtigste opgaver hører ved siden af næringsoptagelsen og -forarbejdningen stimuleringen af forsvarssystemet og beskyttelsen af organismen mod kemikalier og patogene kim (virus, bakterier, svampe og andre parasitter). Samtidig skal tarmen også tage sig af den vigtige adskillelse af kropsfremmede hhv. kropsskadelige (kim, gifte) fra kropsegne eller kropsnyttige (næringsstoffer, mineraler).

Tarmbarrierer

Dertil eksisterer der fire barrierer. Hos det sunde menneske lykkes det næppe for en indtrængende organisme eller et uønsket stof at komme ind i kroppen via tarmen.

Fysiologiske tarmbakterier

Den væsentlige årsag hertil ligger i de fysiologiske tarmbakterier (mælkesyrebakterier, E. Coli osv.). På hver slimhindecelle sidder der ca. 100 sådanne mikroorganismer, som danner et stabilt bofællesskab, hvor alle pladser er belagte. Lykkes det ikke for en indtrængende organisme at finde en ledig plads eller at fortrænge et andet kim fra dets plads, har den ingen chance og bliver skyllet ud. Der hersker altså en konkurrence . Vi taler om kolonisationsmodstand. Heri deltager som “langtidsbeboere” for størstedelen anaerobe bakterier af arterne bacteriocides og biffdobacterium samt lactobaciller, men også aerobe som E. Coli og enterococcer, som på den ene side filtrerer 80 % af de for kroppen giftige stoffer fra og på den anden side fortrænger den største del af organismens fjender.

Den her beskrevne slimhindeflora skal ved siden af de overvågende og blokerende opgaver for kroppen udfylde endnu en vigtig mission, nemlig varsling og træning af det lokale kropsforsvar på tarmen, det slimhindeforbundne immunsystem: Over de såkaldte Peyerske plader – det er ansamlinger af lymfefollikler i tyndtarmen – optages ca. 1 % af de passerende kim. Trods senere tilintetgørelse i kroppen sætter de immunforsvaret i alarmberedskab. Som resultat dannes der løbende antistoffer, der udskilles i form af det sekretoriske immunglobulin A, der overtrækker slimhinden som en film. Mangler denne “træning”, så er overflytninger og farlige infektioner mulige. Forsøg med kimfrit fødte og opdrættede dyr, der ikke kan udvikle dette advarselssystem, viste, at forsvarsmekanismerne ikke fungerede ved kontakter med normalt harmløse kim, og at den efterfølgende bredden sig af kim hurtigt førte til sygdom og død. Den moderne videnskab går ud fra, at opståen af diabetes type I (ødelæggelse af celler efter infektioner) skal føres tilbage til manglende kontakt med kim i spædbarnsfasen, dvs. at moderens overdrevne hygiejne forhindrer denne træningseffekt.

Den humorale barriere

Den anden barriere er den humorale. Den er den første kropsegne, fordi den er påvirket af kropsvæsker. De arbejder mere differentieret, men ikke så effektivt som den mikrobielle. Tarmslimhinden selv forhindrer med sine antibakterielt virksomme substanser (lysosomer, sIgA) hos sunde mennesker indtrængningen af fremmede organismer.

Den anatomiske barriere

Den tredje barriere, den anatomiske, dannes af epitelcellerne i slimhinden. Deres funktion beror på tarmvægscellernes indre forbindelse til hinanden, som forhindrer gennemtrængen af kim og stoffer i den sunde tilstand. Epitelcellerne har selv, ved siden af den stabiliserende og beskyttende funktion, frem for alt til opgave at optage og viderebringe næringsstoffer – den egentlige optagelse af næringen. De griber herved ikke aktivt ind i udvalget eller forsvaret af de indtrængende organismer eller substanser. Det gør derimod intraepiteliale lymfocytter, der danner sIgA, og frem for alt de bevægelige granulocyter, de såkaldte “ædeceller”.

Den immunologiske barriere

Som kroppens sidste forsvarslinje fortsætter den immunologiske barriere i blodet og i de forskellige organer det, som allerede blev påbegyndt i tarmområdet: Opfangning og uskadeliggørelse af indtrængte mikroorganismer og gifte ved hjælp af lymfocytter og antistoffer af klasse IgG og IsM Den er kapacitetsmæssigt hurtigt overbebyrdet og kan kun gøre sit langsomme, men samvittighedsfulde arbejde, når de tre forannævnte barrierer arbejder eksakt.

Et fantastisk samarbejde

Hvis altså et uønsket kim har overvundet syreskranken i maven, må den hæfte sig til slimhinden i konkurrence med andre kimarter. Lykkes det ikke, så er det i fare for at blive revet løs og skyllet ud. Så angribes den af kroppens egne forsvarssoldater (sIgA) og bliver evt. tilintetgjort. Lykkes det at undvige denne fare, så må det tvinge sig vej igennem epitelet. Også her er der opstillet vogtere, som opfanger og uskadeliggør det. Overrumpler det også disse vogtere, jages de af frit bevægelige politistyrker – lymfocytterne – og det har næppe nogen chance for at undvige.

Hvilken fremragende rolle tarmen spiller, kan man ane, hvis man vil tro på amerikanske videnskabsfolks nyeste resultater. De har blandt tarmslimhindens lag opdaget et meget tyndt lag af celler, der er identiske med hjernecellerne, og det på en flade på 400 kvadratmeter.

Altså præsterer en velfungerende tarm med en intakt tarmflora den væsentligste del af et menneskets sundhedsbevarelse. Men det er også et organ, som kan påvirkes negativt af mange faktorer. Ikke uden grund eksisterer det gamle ordsprog: “Døden sidder i tarmen”.

Tarmen har stor betydning for sundhedenImponerende forskningsresultater

Efter 12 års indgående forskning kan det konstateres: Brottrunk er et probiotikum. Den virker dræbende på patogene, altså sygdomsfremkaldende kim og er i stand til at genoplive symbionter – de livsnødvendige bakterier – i menneskers og dyrs fordøjelseskanal. Disse positive virkninger på den levende organisme viser sig ved, at iltpartialtrykket stiger, og blodtryksparametrene normaliseres. I mange tilfælde styrkes og stabiliseres desuden immunsystemet. Undersøgelserne bekræfter også almindeligt konstaterbare fænomener. Man føler sig bedre tilpas, antallet af influenza-anfald falder og sygdommen arter sig mildere, man er mere energisk og i stand til at overkomme mere.

De enkelte forskningsresultater er yderst imponerende, fx ved hudlidelser, hvor de skadelige stoffer, som fører til hudurenheder, nedbrydes. Tarmen bliver regelret saneret. Brødkornssyrerne er en slags beskyttelsespoliti i og på enhver organisme. I dag bruger ansete klinikker denne bakterieart til tarmsanering og afgiftning som grundlag i behandlingen af praktisk taget alle stofskiftesygdomme.

Det er muligt at forbedre sundhedstilstanden betydeligt hurtigere. I første omgang sker der

  • en væsentlig hurtigere tarmsanering
  • en udledning af skadelige stoffer
  • en mere jævn bloddannelse
  • en stigning i iltpartialtrykket
  • en bedring i velbefindendet.

Brottrunk kommer fra Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Fordøjelsen – skematisk set
I fredelig sameksistens med 100 billioner bakterier
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Brottrunk – genvej til en sund tarm
Brottrunk: Masser af sundhedsfremmende egenskaber
Brottrunk – et sikkert alternativ til mælkesyrebakterier
Bitterstoffer regulerer fordøjelsen
Chili kan bremse udviklingen af tarmkræft
Ernst Schneider: Mavesygdomme – forebyggelse og helbredelse