Sund kost og livsstil

MSM Lignisul – en god kilde til svovl

MSM  Lignisul (methyl-sulfonyl-methan) er et naturligt forekommende næringsstof – en svovlkomponent, der findes i menneskers og alle andre hvirveldyrs næring. Svovl findes i alle levende organismer. Det tilhører den samme kemiske familie som ilt. Hos organismer, der lever i miljøer uden ilt, erstatter svovl ofte ilt som kilden til den kemiske energi, der holder livet i gang. Det er ikke et farmaceutisk præparat, men et kosttilskud.

Svovl, det ottende mest udbredte mineral i vores krop, har en lang historie som et helbredende middel. I århundreder har mennesker drukket af svovl- og mineralrige varme kilder til behandling af en række forskellige lidelser. Mens svovls naturlige betændelsesbekæmpende egenskaber har vist sig gavnlige ved en række lidelser, fx leddegigt og muskel- og ledsmerter, ved man stadig meget lidt om, hvordan det præcist arbejder i kroppen.

Betydningen af svovl

Uden svovl ville der ikke findes liv, som vi kender det. Dette er nogle af svovls essentielle funktioner, der muliggør, at vi lever:

  • Opretholder proteinstrukturen i kroppen
  • Medvirker i dannelsen af keratin – et stof, der er vigtigt for hår og negle
  • Støtter produktionen af immunoglobulin, der opretholder det normale immunsystem, idet det katalyserer de kemiske reaktioner, som omdanner føde til energi
  • Neutraliserer eller eliminerer toksiner fra kroppen (svovl er nødvendigt for at skabe/opretholde molekylestrukturen, især svovlaminosyrerne methionin, cystein, taurin.

MSM og dets beslægtede bestanddele udgør kilden til 85 % af den svovl, der findes i alle levende organismer. Kredsløbet for disse naturligt forekommende svovlkomponenter begynder i havet, hvor mikroskopiske planter kaldet plankton frisætter svovlbestanddele. Disse salte omdannes i havvand til det meget flygtige stof dimethyl-sulfid (DMS), som kommer op af havvandet som en gas. Det stiger derefter op i den øvre atmosfære, hvor DMS i tilstedeværelse af ozon og højenergi-ultraviolet lys omdannes til sine fætre DMSO og MSM. Til forskel fra DMS er både DMSO (dimethyl-sulfoxid) og MSM (methyl-sulfonyl-methan) opløselige i vand, og når de vender tilbage til jordoverfladen, er det som regn. Planter optager hurtigt MSM i deres rodsystem og koncentrerer det hundredfold. MSM og det svovl, det indeholder, inkorporeres i planternes struktur. Gennem plantestofskiftet bliver MSM sammen med andre svovlbestanddele, som det har frembragt, til slut mineraliseret og transporteret tilbage til havet. Derpå begynder kredsløbet på ny.

Næsten alle i vores moderne samfund mangler MSM, og med alderen bliver mangeltilstanden mere udtalt. I vore dage bliver for mange af vores levnedsmidler forarbejdede. Den højeste koncentration af MSM forekommer i mælk. MSM er en naturlig komponent i meget frisk frugt, i birketræer, grønsager, havdyr og kød. Men varme og anden forarbejdning nedsætter indholdet af MSM. Løg, hvidløg, asparges, kål, broccoli og rosenkål er svovlrige produkter, men ikke lige så meget som æg og rød peber.

Den mest effektive måde at sikre tilstrækkelig tilførsel af MSM og drage nytte af dets terapeutiske fordel er at tage det som et dagligt kosttilskud. MSM findes i kapsler, der tages sammen med måltiderne eller i krystallinsk form til at blande i væske. Det kan også købes som en creme, lotion eller gel til at smøre direkte på huden til behandling af smerte- og betændelsestilstande. MSM Lignisul er et krystallinsk fast stof, uden duft og smag, der opløses let i vand.

Hvad kan man anvende MSM Lignisul til?

Selv om MSM almindeligvis karakteriseres som et gennembrud i behandlingen af knogleskørhed, rækker dens fordele langt videre end til behandling af kroniske sygdomme. Faktisk er sportsfolk og fitness-entusiaster i de senere år begyndt at bruge MSM Lignisul til at reducere smerter, ømhed og inflammationer, der er forbundet med skader, forstrakte muskler og overbelastede led. Mange bruger MSM Lignisul i salveform til lindring af smerter forstuvede ankler, albuer og skuldre, forstrakte muskler og ledbånd og seneskader.

Erfaringen viser, at MSM Lignisul ofte er så effektivt til at lindre smerter, at lægerne kan nedsætte doseringen for anden medicin. Slutresultatet er lindring og ingen af de bivirkninger, der ofte optræder ved lægeordineret medicin. Det er vigtigt at forstå, at da MSM er et naturligt forekommende svovl, der findes i kroppen, ligner det ikke de uorganiske sulfider, sulfitter og sulfater, som mange mennesker er allergiske overfor.

En anden helse-fordel ved MSM Lignisul er, at det er glimrende til at forebygge allergier. Måske er det det vigtigste stof, vi har til dette formål siden fremkomsten af antihistaminer for ca. 40 år siden. Folk, der tager MSM Lignisul oralt eller undertiden supplerer med næsedråber, får ikke den almindelige brænden i øjnene eller løbende næse eller hæshed, som er forbundet med allergi over for pollen, støv og mug.

MSM Lignisul har også antiparasit-egenskaber. Forskere har undersøgt de to mest almindelige parasitter i fordøjelseskanalen. Giardia er en parasit-infektion i tyndtarmen, der forårsager dårlig fødeoptagelse hos mennesker. Det er den mest hyppige årsag til vandbåret diarré i USA. Oralt MSM Lignisul er ganske effektivt til at holde symptomerne under kontrol og bekæmpe de indtrængende organismer.

Mange kvinder klager over gærinfektioner, der skyldes en parasit kaldet trichomonas. Symptomerne er tiltagende kløe og øget afføring, der kan være ildelugtende og misfarvet. Både lokale og orale præparater giver en effektiv behandling.

MSM Lignisul hjælper med at kontrollere for meget mavesyre/halsbrand. Patienter, der får syredæmpende medikamenter som Zantac, kan få deres tilstand forværret, fordi de bliver afhængige af disse medikamenter.

Sammenfattende kan MSM hjælpe i følgende tilfælde: Akne, allergier, arvæv, brandsår, diabetes, forstoppelse, problemer med hud/hår/negle, insektstik, gigt og leddegigt, ledlidelser, lungesygdomme, lupus, halsbrand, muskelømhed/-smerte, skøre og bløde negle, overfølsomhed over for medicin, parasitter, snorken, solskoldning, stress og øjensygdomme.

Undersøgelser

Forskere ved Oregon Health Sciences University undersøgte en gruppe mus, der havde tendens til ledskader i stil med leddegigt. De opdagede, at de dyr, der fik et foder tilsat 3 % MSM Lignisul-opløsning som drikkevand, ikke led af nogen nedbrydning af deres ledbrusk. I en kontrolgruppe, hvor musene kun fik postevand, kunne der hos 50 % konstateres degeneration i brusken. Undersøgelser samme sted af 35 personer, der led af kronisk snorken, viste, at MSM Lignisul efter 1-4 dage kunne give en signifikant reduktion af snorken hos 80 % af personerne, når de – 15 minutter før de lagde sig til hvile – dryppede begge næsebor med en 16 % MSM-opløsning. I en kontrolundersøgelse fik otte personer, der var blevet hjulpet af MSM Lignisul, efterfølgende en saltopløsning i stedet for MSM Lignisul. Syv af de otte patienter begyndte igen at snorke kraftigt. Da behandlingen blev genoptaget, reduceredes deres snorken igen signifikant.

Mange års klinisk anvendelse på Oregon Health Sciences University har vist, at MSM Lignisul lindrer smerter og modvirker betændelsestilstande uden bivirkninger:

  • Hæmning af smerteimpulser langs nervefibre (analgesi)
  • Lindring af betændelsestilstande
  • Øget blodtilførsel
  • Reduktion af muskelkramper
  • Blødgøring af vævsar

Til dato er mere end 12.000 patienter blevet behandlet på universitetet med MSM Lignisul med doseringer på over 2 g dagligt uden toksiske virkninger.

Forskerne gennemførte en dobbeltblind placebo-kontrolleret pilot-undersøgelse, der viste, at 100 % af personerne havde øget hårvækst sammenlignet med placebo-gruppen. Kun én person i placebo-gruppen fik øget hårvækst. Desuden fik 30 % mere glans i håret, mens ingen i placebo-gruppen opviste nogen forbedring. En anden dobbeltblind, placebokontrolleret pilot-undersøgelse viste, at 50% på MSM Lignisul havde øget vækst af neglelængde og – tykkelse sammenlignet med placebo-gruppen. Ca. 10% i placebo-gruppen havde øget neglevækst, mens ingen havde vækst i tykkelsen. På basis af resultaterne af de to undersøgelser konkluderede forskerne, at oral indtagelse af MSM Lignisul er et værdifuldt tilskud til hår- og neglevækst. Hårundersøgelsen involverede i alt 21 patienter – fem mænd og 16 kvinder. Dataene blev indsamlet af en autoriseret kosmetolog. Undersøgelsesparameterne inkluderede neglelængde, -tykkelse, glans og almindeligt udseende. Alle personer der fik tilskud af MSM Lignisul, var imponerede over den ændring, der skete i deres hårs sundhed og udseende. Kosmetologerne kunne bogstaveligt talt se forskel på de personer, der havde fået MSM Lignisul, og dem, der ikke havde.

Hvidere tænder

Tiden ælder også vores tænder, og samtidig bliver de mørkere. Adskillige har gjort den erfaring, at når de børster tænder med MSM Lignisul, bliver deres tænder hvidere. Først børster man tænderne normalt, derpå renses tandbørsten, og nogle MSM Lignisul-krystaller kommes på den våde børste – nok til at dække toppen af børsten. Vent et øjeblik, til krystallerne bliver bløde og opløses. Derpå børstes som normalt (2 gange dagligt). Efter ca. 2 uger vil det vise sig, om tænderne bliver hvidere.

Toksicitet

I langtidsundersøgelser med forsøgsdyr fandt man ingen toksiske virkninger ved orale doser på 8 g pr. kg kropsvægt. De fleste mennesker tager 2-8 g dagligt som kosttilskud. For at bedømme den dødelige dosis af en bestemt substans bruger man en test, der kaldes LD-50 (L = letal/dødelig, D = dosis). Tallet 50 refererer til den mængde af substansen, der er nødvendig, for at dræbe 50 % af forsøgsdyrene. For MSM Lignisul er LD-50-værdien beregnet til 20 g pr. kg kropsvægt. For at sætte det i perspektiv kan oplyses, at LD-50-værdien for almindeligt bordsalt er 2,5-3 g pr. kg kropsvægt. MSM Lignisul er således en af de mindst toksiske substanser, der findes inden for biologi og medicin. Det rangerer på linje med vand, der også har en LD-værdi, der ligger højere end 20 g pr. kg kropsvægt.

Produkterne fra Natur-Drogeriet A/S er Pharma grade F+F-kvalitet og fremstillet under anvendelse af de nyeste, globalt anerkendte kvalitetskontrol-systemer (ISO 9001 og ISO 14000) i alle aktivitetsfaser: produktion, analyse, forskning. De aktive ingredienser fremstilles i overensstemmelse med GMP-reglerne.

Læs også
MSM – en fantastisk opdagelse
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl
MSM: En hjælp til gigtpatienter
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
Astma og MSM
Gigt – hvad er det, og hvad gør jeg ved det?
Når din krop vil fortælle dig noget…

Kilder
Benjamin BE. Listen to Your Pain. New York: Penguin Books, 1984.
Bonica JJ, red. The Management of Pain. Philadelphia: Lea & Febiger, 1990.
Deichman WB, Gerarde RW, red. Toxicology of Drugs  & Chemicals,  Fourth Edition. New York: Academic Press, 1969.
Hannington-Kiff. Pain Relief. Philadelphia: J.B. Lippincott, 1974.
Heinerman J. The Healing Benefits of Garlic. New Canaan, CT: Keats Publishing, Inc., 1994.
Huxtable RJ. Biochemistry of Sulfur: New York: Plenum Press, 1986.
Jacob SW, Rosenbaum EE, Wood DC. Dimethyl Sulfoxide (Basic Concepts), New York: Marcel Dekker, Inc., 1971.
Jacob SW, red. Biological Actions ol Dimethyl Sulfoxide, Vol. 243. New York: New York Academy of Sciences, 1975.
Jacob SW, Francone C, Lossow W. Structure and Function in Man, Fifth Edition, Philadelphia: W.B. Saunders and Co., 1982.
Jacob SW, Herschler RJ, Schmellenkamp H. The Use of DMSO in Medicine. München: Springer Verlag, 1985.
Jacob SW, Kappel JG. DMSO. München: Springer Verlag, 1988.
Jacob SW, Francone C. Elements of Anatomy and Physiology. Philadelphia: W.B. Saunders and Co., 1989.
Mitchell SC. Biological Interactions of Sulfur Compounds. Bristol, FA: Taylor & Francis, 1996.
Mussinan CJ, Keelan ME. Sulfur Compounds in Foods. Washington, DC: American Chemical Society, 1994.
Pfeiffer C. Mental and Elemental Nutrients. New Canaan, CT: Keats Publishing,1975.
Rapp D. Is This Your Child’s World? New York: Bantam Books, 1996.
Saltzman ES, Cooper WJ. Biogenic Sulfur in the Environment. Washington, DC: American Chemical Society, 1989.
Tarshis B. DMSO-The True Story of a Remarkable Pain-Killing Drug. New York: Morrow, 1981.
Werbach MR. Nutritional Influences on Illness. Tarzana, CA: Third Line Press, 1996.