Sund kost og livsstil

Fordøjelse og alkohol

Hvad har alkohol med fordøjelse at gøre?

Når man drikker alkohol, igangsættes en stofskifteproces. Det er først og fremmest bakterierne i spyttet, der skal arbejde. Der er 100.000 mikro­organismer pr. cm3 spyt. Alkoholen kommer via spiserøret ned i maven og bliver forarbejdet i tynd- og tyktarmen.. Her spiller lever, galde og milt naturligvis en afgørende rolle sammen med bugspyt­kirtlen. Disse indre organer afgiver fordøjelsessekreter. Man kan også kalde leveren for et alkohol­filter – og det er også det organ, der er hårdest belastet ved alkoholmisbrug.

Men hvordan kommer alkoholen ind i cellerne, for den kan jo måles i blodet? Det sker i første om­gang via tarmbakterier, fx gærsvampe og mælkesyre- og forrådnelsesbakterier. Nogle bakterier og svampe holder orden i hele organismen og videregiver energi i form af enzymer i slimhinden. Næringsstofferne bliver således fordøjet via bakteriestofskiftet. Bakterier og gærsvampe fordøjer ikke kun fast næring, men også væske, og deres stofskifteprodukter bliver transporteret gennem tarmvæggen – en komplet proces, der også involverer blodet. Derfra går transporten videre ind i cellevægge, knogler, brusk og marv.

Mælkesyrebakterier – kroppens politibetjente

Mikroorganismerne er meget strukturerede – de ved nøjagtigt, hvilken opgave de her især skal udfø­re. Fx skal lactobacillus dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, der trænger ind i kroppen. De er ligeledes ansvarlige for at forhindre, at disse bakterier i at trænge gennem tarmkanalen til bl.a. epi­telet. Lactobacillus er mælkesyrebakterier, der dermed fungerer som tarmens politibetjente.

Det er mærkeligt at tænke på, at man finder de samme bakterier i jorden. Her sørger de for at holde orden – dvs. at de ikke kun dræber sygdomsfremkaldende (patogene) organismer, men sikrer også, at kun stoffer, som planten kan fordøje, trænger ind i dens rødder. Det er de såkaldte mykorrhiza, der optager den forberedte næring. Mælkesyrebakterierne sørger også for, at der ikke kommer giftstoffer ind i planten.

Alkohols indvirkning på vores tarmflora

Når bakterier og svampe bliver præsenteret for alkohol, bliver de påvirket, før vi selv mærker noget – og de får endog en lille fjer på. Med tiltagende alkoholisering bliver de, for nu at udtrykke det lidt firkantet, døddrukne. I denne tilstand gør de deres arbejde ubevidst – de er jo vant til det. Når der så efter en festlig aften næste dag ikke kommer mere alkohol, udfører de stadig deres normale arbejde. De fleste af os er efter sådan en aften sultne efter noget kraftigt og salthol­digt, og man er tørstig. Drikker man så igen alkohol, er kroppen tilsyneladende ædru, men mikroorganismerne bliver igen drukket fulde, og de er ude af stand til at koncentrere sig om de forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der trænger gennem tyktarmsvæggen. Man skal forestille sig, at man har sluppet en masse straffefanger fri, efter at man har drukket fangevogteren fuld.

Hvis denne alkoholiserede tilstand ikke bliver ændres, vil de fulde fangevogtere betyde en svækkel­se af immunforsvaret. Velfungerende tarmbakterier er garanter for et sundt immunforsvar. Det er altså tyktarmsbakterierne, der sørger for både dit fysiske og dit mentale velbefindende. Sunde mikroorganismer holder dit blod sundt. Først derefter kommer lever, galde, milt, lunge, hjer­te, arterier, vener, muskler, knogler og hjerne ind i billedet. Når mikroorganismerne får for meget alkohol – uden at de har tid til at “komme sig imellem festerne” – vil de i første omgang få absti­nenser, og derefter vil de mange milliarder småberusede organismer lynhurtigt overføre deres af­hængighed til menneskets celler. Man har påvist, at et af lagene i tarmslimhinden er et tyndt lag cel­ler, der er identiske med hjernecellerne. Det kan være det kontrolrum eller “tankeorgan”, der sætter os i stand til at reagere. Det betyder, at afhængighed i første omgang opstår i tyktarmen.

Hvad er mere logisk end at erstatte de alkoholiserede bifidusbakterier, gær- og forrådnelsessvampe med bakterier, der er ædru, resistente over for mavesyre og i stand til at overtage den funktion, deres fordrukne artsfæller ikke længere kan klare? Her er tale om næring og aktive stoffer, som findes i brød. Det har altid undret, at der i områder, hvor man dyrker meget vin, ikke er særligt mange alkoholikere. Man kan iagttage fænomenet i Italien, Grækenland og Frankrig. Naturligvis findes der også alkoholikere i disse lande, men ikke særligt mange. Det er oftest mennesker, der ikke spi­ser brød – eller næring overhovedet.

Man ved, at afhængige som regel ikke spiser rigtigt – at de ganske enkelt ikke har nogen appetit for fast føde. Også dét er et tegn på, at kroppens milliarder af mikroorganismer ikke mere arbejder sam­men og i symbiose med kroppen. De forsømmer deres opgave, fordi de er berusede. Følgen er, at de dør.

Hos alkoholikere finder man ved undersøgelse af afføring stort set ingen af de livsnødvendige mæl­kesyrebakterier – næsten kun sygdomsfremkaldende organismer. Det ser ud til, at de anstændige organismer har sagt farvel og tak til det asociale miljø. Kun med specialtrænede socialarbejdere – som man med lidt god vilje kan kalde mælkesyrebakterier fra brød – kan sikre, at arbejdet med at forarbej­de næringen igen blive genoptaget.

Den positive virkning ved brød og Brottrunk

Vi ved, at brød kan dræbe sygdomsfremkaldende organismer. Derfor spiser franskmændene, grækerne, italienerne og alle de andre masser af brød til alle måltider – specielt når de drikker vin. Man siger, at hvidt brød opsuger alkohol, og det er til en vis grad rigtigt. Det er ikke for ingenting, at folk fra Bayern spiser saltkringler til deres fadøl – der står altid brød eller kringler på bordet på værtshusene.  Desuden har man påvist, at den hårdnakkede gærsvamp Candida albicans efter indtagelse af Brot­trunk igen formerer sig normalt og dermed kan producere livsnødvendige vitaminer. Ved laboratorie- og kliniske forsøg har vi fastslået, at man bliver langt hurtigere ædru, når man drikker Brottrunk efter alkohol.

Læs også
Sådan virker alkohol på kroppen
Hold tarmen i god form
Tarmen kan være årsag til mange sygdomme
Alkohol, fedtlever og skrumpelever
Brottrunk kan forhindre svampedannelser i tarmen
Brottrunk og Fermentkorn
Brottrunk: Det flydende brød kan også helbrede miljøet
Skyl pillerne ned, men ikke med hvad som helst…
Tømmermandssmoothie