Naturmidlernes historie og pionerer Sund kost og livsstil

Fasten – og nogle af dens pionerer

Der er meget mere at sige om faste, kost og ernæring, helbredelsesmetoder og livsformer, som står i et tæt forhold til de rytmisk forløbende processer i menneskekroppen. Deres værdi for behandlingen har vi i vore dage lært at sætte pris på. At optage næring uden appetit er en egenskab, som desværre er meget udbredt, men som på ingen måde stemmer overens med menneskets naturlige adfærd.

Hvad er faste?

Frivillig eller lægeordineret fornægtelse af næring betegnes som faste. I mange religioner har man fastetider som forberedelse til store festdage og som en form for personlig renselse. Der er stor miljømæssig forskel på dette og på hungersnød.

Fastekure med det formål at afspænde organismen og berolige fordøjelsessystemet hører ligesom brugen af vand til naturhelbredelsen. Det handler om tidsbegrænset, delvis eller hel fornægtelse af fast og flydende føde – en del af det store kompleks af kostterapi. Nul-kost er fagudtrykket for fuldstændig næringsfornægtelse, hvor kun drikkevarer uden næringsværdi (kaffe, te eller vand) er tilladt.

Fastekure bør aldrig gennemføres uden lægeligt opsyn eller allerbedst på en kuranstalt. En undtagelse er enkeltstående fastedage som følge af utilpashed eller dårlig mave, og her er det under alle omstændigheder en god idé at holde igen med næringen. Lægen fastsætter udstrækningen på en streng fastekur. Også her bliver patienten forberedt på 2 eller 3 dage med saft eller råkost. Nedtrapning over længere tid fører til en gennemgribende ændring og rensning af organismen. Det anbefales ved hjerte-, kredsløbs- og stofskiftesygdomme, overvægt og kroniske betændelsestilstande. Faste er forbudt ved alle former for svulstlidelser, tuberkulose og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Under kuren lægger man stor vægt på at holde tarmen ren med tarmskylninger eller udrensninger (indtagelse af varmt vand tilsat glaubersalt). Man føler sig kun sulten i de første dage, hvorefter maven har vænnet sig til at være tom, og man føler sig kraftfuld og ofte meget lettet. Kropslugten bliver ofte stærkere under disse kure, og patienterne klager ofte over en dårlig lugt fra munden. En fastekur skal afbrydes på den rigtige måde: I løbet af de første dage giver man havresuppe uden mælk og først på tredjedagen med mælk. Så følger nogle dage med råkost. Efter ca. 2 uger er overgangen til fuldkost gennemført. Fastekure kræver tid, og man får ikke noget ud af at faste af og til. Det kan dog anbefales med en ugentlig fastedag på den samme ugedag hver uge. Det har vist sig at være en god idé ved forhøjet blodtryk og stofskiftesygdomme.

Deweys morgenfaste

Den amerikanske læge Edward Dewey (1837-1904) indførte morgenfaste i sin behandling. Hos mange er stofskifteprocesserne fra den foregående dag endnu ikke afsluttet ved næste dags morgenmad; det gælder specielt for mavelidelser og forskellige stofskifteforstyrrelser. I så tilfælde giver man afkald på morgenmaden og lægger middagsmåltidet en time tidligere. Det er naturligvis tilladt at stille tørsten med kaffe eller te. Det er ikke tilrådeligt med morgenfaste til børn og unge i voksealderen, som får stærkt nedsat præstationsevne, hvis de ikke får morgenmad. Desuden bør patienter, som lider af blodsukkermangel om morgenen, heller ikke hoppe over morgenmaden, og man skal naturligvis også spise morgenmad før større anstrengelser. Som variation kan man te- eller saftfaste. Førstnævnte er usødet te tilsat bestemte urter, der støtter udrensningen. Oftest har man brug for ½ til 3/4 liter pr. dag. I øvrigt skal patienten forholde sig som ved en streng fastekur.

Forskellige former for fastekure

Diæter og fastekure findes i adskillige variationer. Blandt de mest populære er “æbledage” eller “æble/ris-diæt”, som ordineres til forhøjet blodtryk og forskellige nyre- og hjertesygdomme og skal overvåges af en læge. Også druekure, hvor man indtager druer af sorten Schiava (i Tyskland kaldet Trollinger), samt andre frugtkure.

Der ordineres ofte også kartoffelkure. “Kartoffeldage” virker rensende på hjerte og kredsløb. Indtil for 20 år siden brugt man med stor succes Friskpresset kartoffelsaft ved problemer med maven og tolvfingertarmen, mens kartoffelvand har vist sig at være et probat middel til behandling af gigtsygdomme.

Saftfaste (3/4 l frugt-, grønsags- eller urtesaft dagligt, drukket slurkvis ad flere omgange) har den store fordel, at den tilfører kroppen vigtige vitaminer og næringsstoffer under den strenge fastekur.

Mayr-kuren

Franz Xaver Mayr (1875-1965) var i mange år var badelæge i Karlsbad, hvor han indførte en blid renselseskur. Han kombinerede den såkaldte Karlsbad-drikkekur (bittervandskur) med en mælk-/brødkost og opnåede gode resultater med sine patienter. Mayr-kuren bruges ved behandling af lever-, galde- og mavesygdomme, fedme, gigt og hudlidelser. Fordelt over dagen spiser man mælk og brød efter behag. Det kommer ikke an på mængden, men derimod på omstændighederne, når man spiser: En mundfuld gammelt brød tygges grundigt og blandes med spyt. Derefter tager man en spsk. mælk eller surmælk i munden og blander det godt med brødet, inden man synker det. Om aftenen drikkes 1-2 kopper urtete.

En nødvendig del af denne kur er tarmrensningen, som den daglige brøndkur i Karlsbad stod for. Der skal altså mineralvand til. Da næringstilførslen ifølge Mayr kun tilfører organismen en smule vitamin, og der desuden er risiko for at forstyrre elektrolytstofskiftet, bruges denne kur kun i kort tid og under lægeligt opsyn.

Waerland-kuren

Den svenske ernæringsforsker Are Waerland (1876-1955) indførte en lakto-vegetabilsk kost på basis af friske, knuste korn i grødform. Han kaldte grøden for “Kruska”. En Waerland-kostplan kunne se således ud:

  • Morgen: 0,5 l vand fra kogte kartofler og gulerødder med hvedeklid og hørfrø.
  • Morgenmad: Surmælk, frugt, fuldkornsbrød.
  • Frokost og aftensmad: Kruska og – på grund af syreoverskuddet – råkost, pillekartofler, fuldkornsbrød med smør og kvark.
  • Det anbefales, at man drikker rigeligt med væske i form af urtete, men kun mellem måltiderne.

Denne kostplan fandt mange tilhængere, som tilmed har lavet en sammenslutning (Waerland-Bund, http://www.waerland.de/waerland-verein.html).

Læs også
Fastens fysiologi
Tre gode forslag til fastekure
Faste forlænger din levetid
Alma Nissens fastekur
Periodisk faste – er det noget for dig?
Faste omdanner kolesterol til energi og reducerer risiko for diabetes
Slank på en sikker måde med komplekse kulhydrater
Deo Crystal – naturlig deodorant til din krop
Bagte kartofler med stuvede champignons
Den gyldne suppe

Kilde
Dr. G. Hahn, Madaus Illustrierte 3/1984.