Sund kost og livsstil

Vigtig viden om 18 sunde fødevarer

Kiwi mod infektioner, laks mod leddegigt, nødder mod blæresten – med den rigtige kost kan du spare mange ture til lægen. Så spis godt – det er den reneste form for medicin!

“Din mad er din medicin!”, sagde græske læge Hippokrates ca. 400 år f.Kr. I vore dage har den franske sundhedsapostel Jean-Pierre Cousin givet os appetit på sundheden med dette udsagn: “Man kan bruge mad til både at forebygge og helbrede sygdomme – uden bivirkninger.” “Mere end halvdelen af alle kræftsygdomme kunne undgås, hvis vi spiste rigtigt”, siger fødevareeksperten dr. Gisela Rauch-Petz fra München.

Jamen, så lad os dog komme i gang med at spise rigtigt! Først på sommeren er udvalget af friske fødevarer ekstra stort. Her finder du eksperternes oversigt over de 22 sundeste fødevarer, hvis bio-stoffer kan lindre problemer eller forebygge sygdomme. Du kan begrænse din risiko for helbredsproblemer betydeligt bare ved at holde dig til disse generelle råd:

  • Spis masser af frisk frugt (300 g pr. dag), grønsager (350 g pr. dag) og fuldkorn – fibrene beskytter fx mod tarmkræft.
  • Spis fedtholdige fisk i stedet for kød (mindst 2 gange pr. uge) – Omega 3-fedtsyrerne bremser infektioner.
  • Spis regelmæssige måltider – helst fem små måltider om dagen.
  • Spar på sukkeret! Det sænker produktionen af hormonet insulin, som fx kan fremme brystkræft.
  • Køb så vidt muligt fødevarer efter sæson og egn – og helst økologisk. Derved får du det højeste indhold af biologisk aktive stoffer og færrest pesticider.

Læs også
20 af de sundeste fødevarer til et optimalt helbred
Kostkvaliteten falder – på trods af flere sunde fødevarer
Økologi-afgrøder indeholder flere sunde polyfenoler
Kostråd kan reducere risiko for kroniske sygdomme

Fødevare Hvad er der i? Nydelses-tips
Ananas C-vitamin, fordøjelsesenzymet bromelain og citronsyre. Blandingen sætter skub i fedtforbrændingen. Kun rå frugt og frisk saft indeholder de nyttige stoffer. Vælg altid moden og sødt duftende frugter.
Æble Rig på pektin og flavonoider. Sænker forhøjet blodtryk og kolesterolspejl. Styrker hjertet. Forebygger tyktarmskræft. Vask grundigt, og opbevar køligt. Skrællede æbler (fx til frugtsalat) dryppes med citronsaft, så de ikke bliver brune.
Banan Store mængder magnesium, kalium og B-vitaminer. Mindsker stress og giver lynhurtig energi. Neutraliserer mavesyre. Er sødest, når den gule skræl har små brune pletter. Smager godt rå, i karry-retter eller bagt som dessert.
Blåbær Store mængder C-vitamin. Antocyaniner beskytter mod kræft, betændelse og infektioner. Flavonoider forbedrer gennemblødningen. Et frisk indslag i frugtsalaten eller som tilbehør til vildtretter. Kog dem let – så beholder de alle deres sunde indholdsstoffer.
Kiwi En ren C-vitamin-bombe. Forebygger infektioner. Enzymer fremmer produktionen af fedtforbrændende hormoner. Standser trangen til søde sager. Hårde frugter er for det meste umodne. Blanchér dem, hvis du skal bruge dem sammen med mælkeprodukter (fx is) – ellers har de en bitter smag.
Broccoli Store mængder C-vitamin, betacaroten og zink. Indeholder i alt flere kræftforebyggende stoffer end gennemsnittet. Fjern blålige eller gule pletter inden kogning. Undgå at koge broccoli for længe – så går indholdsstofferne nemlig tabt.
Gulerødder Betacaroten, A-, C- og E-vitamin. Fremmer synet, mindsker risikoen for kræft. Holder slimhinderne sunde og raske. Smager glimrende rå, som saft, revet i salat, som tilbehør og som basis for suppe eller sauce. En ægte all-round grønsag!
Kartofler En kalium-bombe. Skyller overskydende vand ud af kroppen, styrker celler og muskler. Lindrer mavebylder. Specielt sunde i form af pillekartofler – fordi alle de sunde indholdsstoffer sidder lige under skrællen.
Peberfrugt En rigtig god kombination af antioxidanter (C- og E-vitamin samt betacaroten) til bekæmpelse af frie radikaler. Kan mindske risikoen for kræft. Vælg peberfrugter med en glat, glinsende skræl. Skær den først ud kort før servering, så den er frisk og “knækker”, når man spiser den.
Rødbede Meget jern, kobber og folsyre. Fremmer dermed dannelsen af blodlegemer. Mangan støtter leverens afgiftningsfunktion. Serveres rå (som fintrevet salat) eller kogt (som tilbehør eller som suppe). Saftkur: 1 glas saft om dagen fremmer fordøjelsen.
Tomat Masser af lycopen, en meget effektiv antioxidant, som ifølge forsøg kan mindske risikoen for kræft (specielt prostatakræft) Specielt sund i økologisk form. Damp tomaterne kort tid, så optages lycopenet bedre i kroppen.
Løg Svovlforbindelser og B-vitaminer. Sænker forhøjet blodtryk og det dårlige kolesteroltal. Styrker immunforsvaret. Rå eller friskhakket løg er det sundeste. Den anbefalede mængde er et halvt løg pr. dag.
Hvidløg Vigtigste aktive stof er allicin (en svovlholdig olie). Sænker kolesterolspejlet og blodtrykket. Beskytter blodkarrene. Antibakteriel virkning. Kun frisk hvidløg indeholder de vigtige stoffer. Opbevares køligt. Ved dårlig lugt: Tyg persille og kaffebønner.
Linser Jern regulerer dannelsen af blodlegemer. Kalium regulerer blodtrykket. Mange fiberstoffer er med til at holde blodsukkerspejlet konstant – ideelt for diabetikere. Lægtes i blød natten over (dog ikke røde linser). Krydderier som fennikel og dild forebygger oppustethed.
Persille Støtter nyrefunktionen. Rig på C-vitamin og caroten. Disse antioxidanter mindsker risikoen for infarkt og hjerteanfald. Vaskes og opbevares køligt. Hakkes først ved servering for at bevare aroma- og næringsstoffer. Til saucer, supper og salater.
Havreflager B-vitaminer beroliger nervesystemet. Flerumættede fedtsyrer sænker kolesterolspejlet. Regulerer skjoldbruskkirtlen. Opbevares køligt, mørkt og lufttæt. Anvendes i løbet af relativt kort tid. Smager lækkert som mysli eller havregrød.
Naturris Rig på næringsstoffer. Sænker blodtrykket. Forebygger hjertesygdom og diabetes. Vigtig kilde til B1-vitamin. Tilberedes på den asiatiske måde: Kog risen og lad den trække. Bland safran i, og tilsæt ristede solsikke- eller græskarkerner
Nødder Et højt B-vitaminindhold beroliger nervesystemet. Valnødder sænker kolesteroltallet, hasselnødder modvirker blæresten. Nøddekerner giver råkost, ris, kylling og dessert en sødlig smag. Må ikke opvarmes for meget, da de let brænder og ilter.