Naturmidlernes historie og pionerer Sund kost og livsstil

Johann Schroth: Tørre dage og drikkedage

Johann Schroths historie

Johann Schroth skabte en kombination af vandterapi og specifik kostbehandling. Schroth, som levede på samme tid som Priessnitz, besøgte skolen i Freiwaldau i Schlesien med dette program. Han blev født den 11. februar 1798 og mistede i en alder af 7 år sin far. Hans mor Theresia giftede sig senere igen, og Johannes hjalp under sin opvækst til på stedfaderens gård. Hans flid og kærlighed til arbejdet gjorde så stort et indtryk på stedfaderen, at han testamenterede gården til stedsønnen og sørgede for sine egne børn ved at give dem en håndværksmæssig start i livet. Ved siden af landbruget drev Schroth også en vognmandsforretning. I 1817 blev han sparket af en hest og kvæstede højre knæ. Såret blev behandlet efter datidens forskrifter, men det helede aldrig fuldstændigt. Knoglemassen blev ved med at være hævet i knæskallen, så han ikke længere kunne bevæge knæleddet. Hans gang blev stiv og haltende, hvilket var et klart handicap for ham.

En dag mødte han en omrejsende munk. Da denne unge mand så ham sidde på den svært lastede vogn, spurgte han bebrejdende, hvorfor en sund og rask mand lod sig trække af heste, som i forvejen havde nok at gøre med at trække en svært lastet vogn. Schroth fortalte om sin ulykke, og munken rådede ham til at vaske knæet flere gange dagligt med et klæde dyppet i koldt vand. Hans arbejde hindrede ham i at foretage disse afvaskninger flere gange dagligt, så han forsøgte sig i stedet med fugtige omslag. De havde en yderst gunstig virkning – specielt ved sengetid: Han havde klart færre smerter; de stive ledbånd blev igen smidige, og efter ca. 10 uger fungerede det højre ben lige så godt som før uheldet.

I det første år herefter anbefalede Schroth fugtige omslag til venner og bekendte mod deres udvortes lidelser. Lejlighedsvis behandlede han endog med stor succes dyr. Samtidig gjorde han sig en del tanker om, at fugtighed og varme som væsentlige vækstfaktorer i naturen også måtte være til nytte ved behandling af indre lidelser. Desuden havde han bemærket, at syge husdyr lod deres foder stå, indtil de var raske igen, de tog kun lidt eller ingen vand til sig og undgik enhver form for kropslig anstrengelse. Schroth blev overbevist om, at en periode uden fast og flydende kost måtte bidrage til helingsprocessen. Han lagde også mærke til, at hans heste svedte mere og blev hurtigere træt, når han gav dem mere eller oftere vand. De holdt længere ud, hvis han overvejende gav dem tørfoder og kun små mængder vand. Han konkluderede, at for meget væske har en ugunstig indflydelse på menneskers og dyrs kroppe, og at systematisk tilførsel af væske til syge fører til en “bedre blanding af kroppens stoffer”. Men før han forsøgte sig med patienter, afprøvede han den på sin egen krop – og blev bekræftet. Dermed opstod “Schroths tørstekur”. Men patienterne klagede over mathed og svaghedstilstande. Schroth overvejede, hvordan han kunne fjerne disse ubehagelige bivirkninger. Efter adskillige forsøg fandt han frem til, at det bedste middel var samtidig at give patienterne en ganske almindelig tør landvin. Vinens stimulerende virkning støttede kuren og fremmede kroppens udskillelse af skadelige fremmedstoffer. Hans søn, dr. med. Karl Schroth, fortæller:

“I sikker overbevisning om, at hans metode var rigtig, begyndte han at behandle kroniske sygdomme. Nu stødte han imidlertid på det problem, at når han gav patienterne så smal en kost, var det yderst svært for dem at komme til hægterne igen, når de var blevet sygdommen kvit. I mange tilfælde sov min far overhovedet ikke om natten i sine bestræbelser på at finde et middel, som kunne give syge flere kræfter og samtidig løse problemet med at få affaldsstofferne ud af kroppen. I denne formørkede stemning gik han en dag en tur i landsbyen og kom forbi sognerådsformanden, som bad ham, om han ville hjælpe med at læsse hørfrø af, da der var optræk til uvejr. Efter at min far beredvilligt havde hjulpet ham og ville til at gå, inviterede sognerådsformanden ham til at drikke et glas vin. Min far takkede og sagde: “Jeg har aldrig smagt vin, Hr. sognerådsformand, så hvis De gerne vil give mig noget, vil jeg gerne bede om et glas kornbrændevin.” Men sognerådsformanden holdt på sit, og min far tømte en flaske vin med ham. Dén havde en så opkvikkende virkning på ham, at hans tungsind var som blæst væk. Og om natten sov han så fortræffeligt, at han vågnede frisk og veludhvilet næste morgen. Dét foranledigede ham til at give de patienter, der mistede kræfterne, vin i passende mængder i håb om dermed at understøtte naturens helbredende kræfter. Teorien var helt begrundet, og den opmærksomhed, han rettede mod disse syge mennesker, sammen med ganske få hjælpemidler anvendt på den rigtige måde fungerede som et lukket helbredelsessystem med overholdelse af de vigtigste naturlove i organismen. Netop derfor er metoden så brugbar.

Schroth mente, at årsagen til mange kroniske sygdomme skal findes i en dårligt fungerende fordøjelse, forkert kost, for hyppig indtagelse af lægemidler eller genetisk disposition, som fører til ubalancer i kroppen. Hans kur skulle ene og alene understøtte syge organers evne til at hele sig selv.

Schroths kur

Schroths temmelig tidskrævende kur er opdelt i

  • forkur
    Forkuren skal lette patientens overgang fra den tidligere livsstil. Den varer ca. 3 uger, hvor patienten spiser tørt brød eller byg- og havresuppe med sukker eller citronsaft til morgenmad. Frokosten består af ris-, havre- eller byggrød og ligeledes tørt brød, og aftensmåltidet er magen til morgenmåltidet. I 2. uge af forkuren reduceres mængden af drikkevarer. Hver dag må man få et glas let landvin, som kan spædes op med vand og indtages i små teskefulde – dog tidligst efter frokosten. I 3. uge indskrænkes mængden af væske igen til ½ glas vin spædet op med vand. Kolde krops- og mavebælter om natten understøtter kuren.
  • hovedkur
    Hovedkuren strækker sig – alt efter hvor syg man er – over 5-8 uger. Om morgenen tygges tørt brød, som spyttes ud. Om formiddagen spises tørt, godt gennemtygget brød. Frokosten består af ris-, havre- eller semuljevælling bagt i en form med smør eller æg med en sovs bestående af vand og vin i lige dele. Om aftenen tygger patienten igen tørbagt brød. På hovedkurens 1. dag drikker patienten intet. Dag 2 drikkes 1-2 glas varm landvin i slurke. Så følger nogle dage uden væske, en dag med væske osv., til hovedkuren er overstået – nemlig, når patientens appetit begynder at vende tilbage. Om natten bliver patienten pakket enten ind over hele eller 3/4 af kroppen, så der kan produceres den “fugtige varme”, som Schroth anser for at være så vigtig. Om morgenen frotteres kroppen, og patienten hviler i 1-2 timer. I løbet af dagen kan behandlingen understøttes af kolde mavebælter. Som regel giver man patienten en pause, hvor der indtages mere righoldig kost. Hovedkuren skal vare, til alle problemer er klinget af.
  • efterkur
    I efterkuren går patienten lidt efter lidt over til normal kost.

Allerede på Schroths tid lød der kritiske røster, som hævdede, at fratagelse af mad og drikkevarer ikke kun svækker patienterne, men også undertrykker sygdommens symptomer. Sygdommen ville derfor komme igen, når patientens kræfter vendte tibage, mente bl.a. Dr. Cybulka, som på kurstedet “Nieder-Lindewiese” holdt øje med patienter over en periode på 14 måneder. Trods kritikken benyttede talrige kursteder og sanatorier sig af “Schroths metode” som en fornuftig kombination af hydroterapi og kostomlægning. Den største succes kunne Schroth notere sig ved helbredelsen af Prins Vilhelm af Württemberg, som led af en forandring i knæskallen, som han havde pådraget sig ved slaget ved Novara i 1849. Trods omhyggelig behandling fra læger i Wien og Berlin skete der ingen bedring. Prinsen gennemgik derfor en kur i Nieder-Gräfenberg – og her lykkedes det endelig for ham at blive rask.

Den moderne version af Schroths kur

En Schroth-kur kræver lang tid, så derfor gennemføres den i dag efter en noget forenklet skema:

  • Mandag: Efter behag en hel del gammelt brød samt svesker – ingen drikkevarer.
  • Tirsdag: Brød og svesker morgen og aften. Til middag ris-, havre- eller semuljevælling, byggryn, hirse, sago eller nudler, krydret med sukker og citronsaft; efter kl. 16 et glas varmt vin, som drikkes i små slurke i løbet af aftenen.
  • Onsdag: Som mandag.
  • Torsdag: Morgen og aften som mandag og onsdag. Om morgenen desuden 1 glas rødvin i små slurke; til middag havresuppe, semulje- eller bygvælling samt brød; derefter vælling som tirsdag med blommekompot; fra kl. 16 drikkes 1 glas varmt hvidvin i små slurke (skal vare til sengetid).
  • Fredag: Som mandag og onsdag
  • Lørdag: Som tirsdag
  • Søndag: Som torsdag

Om natten lægges fugtige helkropspakninger som i den originale kur. Den forenklede kur varer 4-7 uger og kan gentages efter 1 uges pause, dog ikke mere end 2 gange.

Læs også
Så meget væske har du brug for om dagen
Selvhelbredelse med lægeurter
Vand – en genvej til vægttab og velvære
A. O. Hansen: Diæt nr. 11
Periodisk faste – er det noget for dig?
Skodsborg Badesanatorium – jubilæumsskrift fra 1948

Johann Schroth, født 11. februar 1798, død 26. marts 1856, var en østrigsk naturopat, der baseret på egne erfaringer, begyndte at behandle først husdyr og derefter mennesker med vandomslag på kvæstelser. Senere introducerede han dampbade og kropsindpakninger som led i naturopatiske behandlinger. Han indførte en streng diæt med “tørre dage og drikkedage”, og i løbet af kort tid blev hans behandlinger – af nogle – anset for at være en vej til renselse og afgiftning af kroppen, både fysisk og mentalt. I 1830 grundlagde Schroth et kursted i Bad Lindewiese, som hans søn, Emmanuel Schroth (1832–1890), overtog efter hans død. I dag kan man stadig blive behandlet efter Schroths forskrifter, især i Tyskland.