Naturmidlernes historie og pionerer

Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?

Forbruget af medicin stiger, og medicinen bliver dyrere. Amterne og patienterne vånder sig under deres store udgifter, der vælter budgetterne. Samtidig bliver flere og flere syge af den medicin, de får. Hver niende indlagte på sygehusene ligger der alene på grund af bivirkninger af de lægemidler, de har fået. Især mange ældre får alt for mange forskellige slags lægemidler, som dels kan modvirke hinanden, dels være skadelige i kombination. Samtidig hævder medicinalindustrien, at danskernes relativt lave middellevetid i forhold til andre lande skyldes, at vores medicinforbrug er for lavt! Det minder om Per Degns udtalelse: “Morlille kan ikke flyve. En sten kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten”. Men sygdom skyldes ikke mangel på medicin.

Jeg vil gerne give tre eksempler på dyr og jævnt hen overflødig medicin, vel at mærke hvis man er indstillet på at ændre sin livsstil i sundere retning og at forsyne sin krop med de nødvendige, naturlige næringsmidler og kosttilskud.

Kolesterol-skrækken

Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?

Der er gennem nu mange år skabt en enorm forskrækkelse i befolkningen for kolesterol. Det er rigtigt, at meget forhøjet kolesterol medfører en øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme, især i den lille del af befolkningen, der har en arvelig tendens til stærkt forhøjet kolesterol. Men for langt de fleste hænger kolesterol i blodet sammen med en usund livsstil med det forkerte fedt i kosten (og for lidt af det gode), med overvægt og for lidt motion. Rettes dette op med en sund kost, daglig motion og vægttab vil langt de fleste få et kolesterolniveau, der er helt normalt og med den rette fordeling mellem det “gode” HDL-kolesterol og det “dårlige” LDL-kolesterol, der kun er dårligt, hvis man mangler de nødvendige antioxidanter i kosten, først og fremmest fra grønt og frugt, samt hvis man bliver alt for belastet af kemiske stoffer i miljøet og kosten. De fleste vil også ved hjælp af et kosttilskud af fiber kunne sænke i hvert fald moderat forhøjet kolesterol til det normale, hvis de samtidig sørger for at spise det rigtige fedt og ikke for meget af det samt får daglig motion. Det meget lave kolesteroltal, man i dag stiler imod, udgør også en fare. For lavt kolesterol har en sammenhæng med voldelig adfærd og død ved selvmord, også fordi lavt kolesterol påvirker humøret. Kolesterol er en vigtig byggesten for en mængde af kroppens hormoner, fx kønshormonerne. Forskning fra Schweiz tyder også på, at nogle kolesterolsænkende midler (atorvastatin, lovastatin og pravastatin) kan undertrykke immunsystemet.

Kolesterolsænkende midler af typen statiner sælges der nu for milliarder af dollars af. Det nyeste program i USA for, hvem der skal have denne type medicin, omfatter 18 % af befolkningen. Statiner er en af de dyreste medicingrupper i Danmark. Årsagen til den udbredte brug, foruden en effektiv markedsføring over for lægerne, er en række studier, hvor man har fokuseret på den relative nedsættelse af dødeligheden og ikke den absolutte.

Sandsynligheden for IKKE at dø af blodprop i hjertet i løbet af 4-6 år forbedres kun med 1,1-1,5 % for en patient med kranspulsåresygdom. Et studie publiceret i The Lancet viser, at den absolutte gevinst ved behandling med simvastatin (Zocor) kun er 1,5 %. For raske personer med højt kolesterolniveau i blodet er tallet nede på 0,4 %. Hvis man har et gennemsnitligt kolesteroltal på 5,6, øges sandsynligheden for at overleve kun med 0,1 %.

Dertil kommer, at meget tyder på, at der er en række alvorlige bivirkninger ved behandling med statiner. CARE-studiet har vist, at hyppigheden af brystkræft er 13 gange så stor hos dem, som tager statiner, i forhold til de øvrige. Den absolutte risiko for at dø på grund af en blodprop i hjertet blev nedsat med 1,1 %, mens risikoen for at få brystkræft steg med 4,2 %. Flere og flere får problemer med allergisk muskelbetændelse og nervebetændelse, og det kan også gå ud over leveren og øjnene (grå stær samt nethinden hos diabetikere). Et finsk studie har vist, at statinerne øger risikoen for type II-diabetes.

Midlerne stimulerer også dannelsen af nye blodkar, hvilket kan være fint i fx hjertet, men meget dårligt, hvis det sker i kræftsvulster. En del af bivirkningerne kan måske henføres til, at statiner hæmmer et enzym, der er nødvendigt for dannelsen af coenzym Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym i kroppen og en kraftig antioxidant. Alle, der tager statiner, skal derfor tage mindst 30 mg Q10 tre gange dagligt for at modvirke denne mangeltilstand. Man har forsøgt at vise, at statiner er gode mod knogleskørhed, men et meget stort studie har vist, at dette ikke er rigtigt.

Oven i dette viser det sig, at en hel del af de hjerte- og kredsløbsproblemer, som man vil nedsætte risikoen for med statiner, skyldes noget helt andet, nemlig et for højt indhold af aminosyren homocystein i blodet. Dette kan ordnes ved at give tilskud af de billige vitaminer folsyre, B6 og B12.

Et naturligt stof i sukkerrør, policosanol, har ved flere undersøgelser vist sig at kunne sænke kolesterol og triglycerider, samtidig med at det øger det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol samt beskytter mod blodpropper. I flere forsøg har det vist sig at virke mere effektivt end de mere end dobbelt så dyre statiner, og det har ikke bivirkninger.

Essensen af alt dette er, at en ændring af livsstilen og tilskud af helt naturlige kosttilskud kan ordne problemerne, så man ikke bliver fattig af medicinen, og man undgår de mange mulige bivirkninger, også på langt sigt. I Sverige har man tage konsekvensen og indskrænket brugen af statiner meget.

Gigttabletterne

En anden meget solgt lægemiddelgruppe er gigttabletter af typen ibuprofen m.fl. (NSAID). Det er midler, der griber ind i kroppens smerteproces og hæmmer smerter kemisk ved at hæmme betændelsesagtige forandringer i brusken og andre steder. Samtidig øger nogle af dem nedbrydningen af brusken, men det værste er, at når smerterne dæmpes, forsvinder motivationen til at bevæge leddene ved gymnastik, cykling, gåture og andet, som man kan smøre sine led med.

Der dannes kun ledvæske, når man bevæger sine led. Gør man ikke det, bliver leddene tørre, brusken slides, når man endelig rører sig, og til sidst er den væk, og så er der kun det tilbage at få et nyt led. Begynder man i tide med målrettet brug af leddene, fx at cykle to gange tyve minutter dagligt, hvis det er hofter eller knæled, det er galt med, og giver man samtidig et tilskud af svovl i form af fx glucosamin og MSM, får brusken alt det, den behøver for at blive styrket og vokse ud igen. Samtidig dæmpes de betændelsesagtige forandringer, så smerterne forsvinder. Det tager tid, for med alle naturlige midler må man regne med, at der går 2-3 måneder, før der er fuld effekt.

Der er mange problemer med bivirkninger af NSAID-stoffer, både de ældre og de nyere, der blot er nye streger på Bismarcksklumpen. Først og fremmest dør der mindst 350 mennesker om året på grund af bivirkninger af disse midler. De øger risikoen for mavesår, tarmsår, maveblødninger, tarmblødninger, dårlige nyrer, de belaster leveren og hjertet og svækker immunforsvaret. I modsætning hertil er både glucosamin og MSM helt naturlige stoffer, der findes i kroppen i forvejen.

Lykkepillerne

En tredje kæmpe salgssucces er de antidepressive mider, der kaldes selektive serotonin genoptagshæmmere (SSRI). I modsætning til de hidtil mest brugte midler mod depression, som kaldes tricykliske antidepressiva, har SSRI-stofferne ikke så mange bivirkninger fra hjertet, og det har været løftestangen til at indføre dem i behandlingen af ikke alene depression, men efterhånden en række andre psykiatriske symptomer. Det er dog efterhånden kommet for dagen, at disse midler ikke er så gode til behandling af moderat til svær depression, og at de kan have en række alvorlige bivirkninger.

Carsten Vagn-Hansen: Nødvendig medicin?Midlerne påvirker de såkaldte neurotransmittere i hjernen, også kaldet signalstoffer, bl.a. serotonin og noradrenalin. Det er meget fine balancer mellem neurotransmitterne, som man prøver at rette op på for at bekæmpe angst og depression, men det svarer til, at man forsøger at rode inde i et urværk med en kæp for at få det til at gå ordentligt igen. Vi er alle forskellige, og folk reagerer meget forskelligt på det samme SSRI-præparat. Der er heller ikke nogen tvivl om, at nogen har fået et bedre liv med disse midler, men ved ændringer af dosis eller kombination med andre typer medicin kan der opstå så store ubalancer i neurotransmitterne, bl.a. med for meget serotonin i hjernen, og det kan give uhyggelige konsekvenser i form af aggression, total ændring af personligheden og i værste fald føre til mord eller selvmord. Får man for meget af dem, eller holder man pludseligt op med midlerne, kan der komme voldsomme og livstruende abstinenser.

Der er mange alternativer til brug af SSRI-midler. Først og fremmest er daglig, gerne lidt anstrengende motion ude i naturen eller i hvert fald lyset med til at få hjernens kemi ændret i positiv retning. Der dannes fx stoffet fenylethylamin, der virker kraftigt antidepressivt. Både angst og depression gavnes utroligt meget ved daglig motion. Det er også vist, at psykoterapeutiske samtaler har lige så stor virkning på depression og angst som lægemidler mod depression. Den rigtige kost kan tilføre mere af aminosyren tryptofan, der er grundlaget for serotonin, og der findes også serotonin i en række fødemidler. Det andet vigtige budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i chokolade, så det at spise chokolade kan også modvirke depressioner. B-vitaminet folsyre har også en indflydelse på tendensen til depression.

Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler det. Det sunde fedt, olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie har også en antidepressiv virkning. Det vil dog nok være svært at spise sig ud af en depression, men at spise det rigtige kan i hvert fald støtte den øvrige behandling.

Prikbladet perikon har vist sig at virke mindst lige så godt som egentlige lægemidler mod depression og har været brugt som første lægelige valg af tyske læger i mindst 30-40 år. Det kan give problemer i samspillet med visse lægemidler, men er ellers meget fri for bivirkninger.

Der er altså gode, naturlige muligheder for at bekæmpe angst og depression uden at udsætte folk for voldsomme og farlige bivirkninger. Der kunne spares utroligt mange penge og megen menneskelig lidelse ved at tænke orthomolekylært, dvs. ved at sikre det enkelte menneskes sundhed selvhelbredende kræfter gennem en sund levevis og tilskud af de ting, som kroppen og sindet har brug for til at opretholde sin naturlige balance.

Læge Carsten Vagn-Hansen, Stiftstidenderne og Jydske Vestkysten, 2003

Læs også
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud
Carsten Vagn-Hansen: Gode råd fra Radiodoktoren
Policosanol Complex – et alternativ til statiner
Acetylsalicylsyre sammen med NSAID øger risikoen for blodpropper i hjertet
NSAID-præparater øger risikoen for kollagen colitis
Lykkepiller til voksne ordineres til børn
TV og tablets gør drenge aggressive
Perikon er effektiv mod depression
Karl-Otto Aly: Læge og biomediciner

Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.