Naturmidlernes historie og pionerer

Kirstine Nolfi: Den virkelige årsag til kræft

Teorierne om årsagen til kræft er mangfoldige og forskellige. Så forskellige er de, at en fremragende videnskabsmand sammenfatter dem i følgende sætning: “Vi ved intet om kræft.”

Sir Arbuthnot Lane ser på det på samme måde og tilføjer: “Kræft er en civilisationssygdom, en sygdom, der skyldes manglende indvendig renlighed og forkert føde. Kræft angriber aldrig et sundt organ” – og igen: “Vi behøver ikke at afskaffe civilisationen for at afskaffe kræften”.

At kræft ikke er forårsaget af uskyldige vækster, som vorter og pletter og lignende, ej heller af kronisk irritation af almindelig slags, eller af alderdom eller bakterier, eller af hundrede og én andre stadig skiftende teorier fremsat af laboratorieeksperter, fremgår tydeligt af de mange forskellige former, under hvilke den viser sig og sygdommens meget varierede forløb.

Lad os se på nogle af disse former af kronisk forgiftning:

  1. Vi læser om kræft hos skorstensfejere, hos folk, der arbejder med tjære, beg, mineralolier, anilin, aspirin, røntgen og radium. Her er kræften forårsaget af forgiftning af blodet med de omtalte substanser.
  2. En kræftfrembringende gift findes i kroniske brandsår i forskellige former. Da Carto skriver i sin bog Moderne Kirurgi: “Blodet af forbrændte dyr indeholder toksiner”. Andre skribenter bekræfter dette. Brandsår i enhver form fører til forgiftning af legemet. Tusinder af tilfælde af kræft er en følge af forbrænding med røntgenstråler, hvad enten de skyldes forbrændingen eller en anden ukendt virkning. Radium har forårsaget flere kræfttilfælde end nogen anden kendt substans med undtagelse af røntgenstråler. Deres kræftskabende giftstråler vil forhindre held med enhver behandling af kræft, den være sig bekæmpende eller helbredende.Vi har kræft hos fyrbødere, maskinpassere og andre, som konstant er udsatte for forlænget påvirkning af hede til hofterne. Violette og ultraviolette stråler frembringer alvorlige resultater, observerede år efter deres brug, ifølge en artikel i London Lancet. Som det er tilfældet med radium, holder forgiftningen i vævene sig længere, end vi hidtil har troet. Der dannes et toxin af brandsår, som cirkulerer i blodet, og som før eller senere har tilbøjelighed til at fremkalde en kræftsvulst.En anden form er den indre forbrænding. Derfor finder vi ofte kræft i maven og spiserøret som resultat af fortsat brug af drikke, te, suppe, vand etc., slugt skoldhedt, – det vil sige nogle grader over legemstemperaturen. Dr. William Mayo mener, at mavekræft ofte skyldes denne vane.
  3. Metaller, mineraler og deres salte er for størsteparten tydeligt giftige for det menneskelige legeme, med en kronisk forgiftning ved længe fortsat brug i små doser, der er for små til at forårsage en akut forgiftning. Arsenik er bekendt for at kunne frembringe kræftsymptomer og eventuelt en virkelig hudkræft. Bly forgifter blodet, så kræft kan blive resultatet. Anilinforgiftning er velkendt. Anilinarbejdere, som for eksempel farvere, er tilbøjelige til at få kræft i blæren.Hos parafinarbejdere er kræft anerkendt som en realitet. Der er i virkeligheden mange tilfælde af beskæftigelseskræft, der har sin årsag i, at organismen gennem lange tider udsættes for specifikke gifte under arbejdet.
  4. Overdreven brug af alkohol gennem lange tider har længe været erkendt som en gift for den menneskelige organisme, specielt hvis den ikke er et rent produkt.
  5. Syfilitiske gifte er en frugtbar kilde til kræft, ikke mindst, hvor patienten gennem mange år er blevet behandlet med kviksølv og arsenik i form af salvarsan. Den syfilitiske mikroorganisme gennemtrænger og forgifter hver eneste celle i legemet. Bedre var det vel at kalde den form “kviksølv- eller arsenikkræft” end kræft på basis af syfilis.
  6. En af de største kræftskabende faktorer er vanen at tage medicin. Den vedvarende og vanemæssige brug af medicin forgifter eventuelt det menneskelige legeme på en sådan måde, at den observerende læge af symptomerne ofte kan sige patienten, hvilken medicin han tager.Folks ønske om at blive fri for smerter og ubehag er meget stærk. De kan ikke vente på undersøgelse og diagnose. De behandler sig selv, forgifter sig selv, og slutresultatet er tuberkulose, kræft, ondartet anæmi og andre kroniske lidelser. De undgår læger og kommer i hænderne på bedragere og undermålere. Man behøver blot at henvise til de averterende medicinalvarefabrikker for virkelig at vise, i hvilken uhyre udstrækning menneskeheden konstant forgiftes af medicin, som er fremmed for det menneskelige legeme, og som uden begrænsning udleveres.Folk køber medicin og foreskriver for sig selv og tager på egen hånd og ganske forkert, som regel med ødelæggende resultater; fortsat brug forgifter hele systemet og lægger en god grund til kræft og andre sygdomme. Sådanne ting som nervina, hovedpinepulvere, smertestillende tabletter, der befrier for smerter af en hvilken som helst årsag, afførende piller for forstoppelse, forkølelsestabletter, halspastiller, piller for nyrerne, for lidelser og sten i galdeblæren, forkølelses- og hostemedicin, medicin for astma, lidelser i næsen og svælget, hostebolsjer, influenzakapsler, pepsin, stimulerende hårvæsker, der renser for skæl, samt en hel hær af præparater, der ender på -al og -ol. – Der er for eksempel ikke nogen medicin, der mere sikkert end aspirin forgifter blodet, svækker hjertet og disponerer til kræft. Der findes også afmagringspiller i snesevis, disse indeholder enten i overensstemmelse med vor medicinske viden thyreodin eller udtræk af glandula thyreoidea, som afmagrer, men som er overmåde farlig, eller de indeholder ingen thyreoidin og virker derfor ikke afmagrende. Medicin for epilepsi indeholder ofte brom eller luminal, der ikke har nogen helbredende virkning på den sygdom, hvad lægerne udmærket godt ved, den virker kun nedsættende i hukommelsen. Alle disse gifte kolliderer med ernæring og vitaminfunktion og gør derved ubodelig skade.
  7. Forgiftning af luften med benzinos fra automobiler har fået skylden for den stærke stigning af lungekræft; sammen med radium er den sandsynligvis hovedårsagen til denne stigning. Allerede i 1923 skriver en engelsk skribent følgende: “Fremfor alt ved vi, at folk, som arbejder i og lever nær ved garager, vil få kræft i løbet af 10-30 år fra nu af. Vore med benzinos fyldte byer vil blive udklækkere for kræft, veritable dødsfælder”.I hvert fald kan denne forurening af byluften med benzinos ikke være god. Mennesker behøver frisk luft, men vi ødelægger den, og resultatet må blive svækkelse af de lufthungrende indbyggere.
  8. En anden form for kræftskabende gifte findes i de kemisk behandlede fødemidler, som vi glæder os over som et resultat af vor fremskredne civilisation. Vi angiver nogle få:
    • Svovlforbindelser blandes i drikkevarer og bruges af slagtere for at holde kødet fri for at blive fordærvet. Benyttes også til anden desinficering.
    • Frosset kød i jernbanevogne og skibsladninger behandlet med paraldehyddampe, – et meget skadeligt kemisk produkt.
    • Smør, fløde, margarine og flæskeprodukter indeholder ofte borsyre eller borax.
    • Abrikoser, rosiner, figner og dadler er ofte for udseendets skyld svovlede.
    • Præserverede ærter, bønner, spinat indeholder kobber for at virke kønnere.
    • Forskellige drikkevarer som øl, citronsaft, indeholder hyppigt salicylsyre eller benzoesyre.
    • Mel bleges med salpeterholdige luftarter, også klor.
    • Ris forskønnes med fransk kridt, der indeholder arsenik.
    • Konservesartikler i tinbeholdere opløser ofte noget af metallet, hvor meget er afhængigt af artiklens syreindhold.

Aluminiumhydroxyd, som er afgjort giftigt, opløses i aluminiumkasseroller under kogning. Selv vand fra hanen, kogt ½ time, bliver tydelig mærket og afsætter ved afkøling et hvidt præcipitat. Enhver kan efterprøve det med en ren aluminiumkasserolle. Der er intet, der renser en afbleget aluminiumkasserolle så godt som at koge tomater i den.

Således bombarderes vi med kemiske gifte ved hvert måltid. Er det så underligt, at kræft er i tiltagende og er tiltaget stærkt efter den tid, da størsteparten af vor føde gik direkte fra gård til køkken og ikke blev forskønnet ved at bevares grøn eller bleget med svovl. Vore bedstemødre satte lidt saft, vin eller brændevin til deres kødmad for at pynte på den, en langt mere uskadelig procedure end benzoesyre.

Vi har ganske vist vore love mod forfalskning af fødevarer, men grænserne er usikre, og det er ikke hvor meget, der kan tåles uden øjeblikkelig sygdom eller død, der er afgørende, man behøver ikke at være kemiker for at kende virkningen af minimale doser på det menneskelige legeme, fortsat gennem lang tid.

Klorbehandling af vort drikkevand følger samme forgiftningslinjer. Måske finder vi en dag ud af, at vi er i færd med at udvikle en typisk klorforgiftning i flere af vore byer.

Vi skal nu betragte en anden form for forgiftning, som er såre almindelig og af yderste vigtighed, også hvad angår kræft. Det er selvforgiftning eller autointoxication. Denne skyldes uhyre giftige stoffer, der specielt findes i udtømmelserne. Under normale forhold sørger naturen for, at de bliver uskadelige, og at de udtømmes på regulær og harmonisk måde til bestemte tider. Naturen modvirker med stor energi alle skadelige substanser.

Hvis naturens signal forsømmes, udsættes, ignoreres, og hvis indførelse af forgiftet materiale i mad og drikke fortsættes, giver naturen op, og symptomet tarmtræghed og forstoppelse gør sig gældende. Tarmtræghed, forstoppelse og det modsatte, diarre, er symptomer, ikke sygdomme, skønt det til tider har været bekvemt at klassificere dem som sygdomme. Symptomerne tarmtræghed og forstoppelse opstår af, at tarmen efterhånden slappes og hører op med både sekretion og bevægelse: Årsagen er forsømmelse over for naturen, mangler i føde og kronisk forgiftning, og det ender med intestinal stase. De udmattede tarme fungerer ikke mere. Tarmindholdet forbliver i tarmene og forrådner. Tarmindholdets gifte opsuges af blodet og en selvforgiftning, en autointoxication, bliver følgen.

Symptomet kronisk forstoppelse er den lige vej til kræft, og man kunne vente, det ville ende med, at en eller anden svækket del af tarmen blev sæde for kræft, og det hænder jævnligt. Sir Arbuthnot Lane siger: “I ethvert tilfælde, hvor jeg har haft lejlighed til at undersøge det, har jeg fundet, at kræftpatienten led af kronisk forstoppelse, og at kræften var en indirekte følge af denne tilstand”. Dr. Robert Bell, forfatteren til The Conquest of Cancer, siger: “Jeg har aldrig truffet et eneste tilfælde af kræft, hvor patienten ikke har været offer for kronisk forstoppelse”. Dr. Panchet, en anerkendt fransk autoritet, siger: “De ni af ti kvinder med brystkræft har forstoppelse. Hvis de var blevet advarede mod forstoppelse 10 eller 15 år i forvejen, ville de aldrig have fået knude i brystet eller kræft”.

Det er ikke blot ved manglende opmærksomhed over for naturens signaler, ved mangelfuld føde, at vi svækker vor tarmfunktion, men dertil føjer vi irriterende gifte i form af afføringsmidler og renselsesmidler i vore selvmordsforsøg på at korrigere genvordighederne; de simpelthen forværrer tilstanden, som til at begynde med kan have været en simpel forstoppelse, men som derved kan blive en veritabel lammelse, eller en komplet intestinal stase.

Det anses for rigtigt, at 90 % af den civiliserede befolkning har forstoppelse, og det er sandt, at forstoppelse er et symptom på eller indledning til mange sygdomme. Dens ledsager er feber, mange former af rygmarvssygdomme, af sindssygdom og andre lidelser. Men forstoppelse er ikke det eneste forløbersymptom på kræft, skønt det måske er et af de mere betydningsfulde. Vi må blive familiære med den hele gruppe af forløbersymptomer på kræft, være i stand til at klassificere dem, vi vil derved tage et vigtigt skridt fremad i retning af at kunne forebygge og helbrede sygdommen. Dette vil vi gøre vore erfaringer om, ikke i laboratoriet, men ved studiet af det enkelte individ, som har sygdommen eller truende faresignaler til den. Kræftundersøgelser har hidtil praktisk talt udelukket den kliniske side.

En ting, jeg indtrængende må advare imod, er biopsi (mikroskopisk undersøgelse af kræft). Jeg fik det gjort i januar 1948, fordi så mange læger sagde, at jeg havde aldrig haft kræft. Jeg måtte altså med mit liv som indsats bevise, at jeg virkelig led af kræft i brystet. Denne biopsi blev foretaget på Radiumstationen i København, og den var positiv. Der var kræftceller i dette aragtige væv i huden over mit bryst, men det var den mest godartede form, der findes, den kaldes Schirrus. Min til at begynde med ondartede, hurtigt voksende kræftsvulst var altså under råkostens påvirkning omdannet til den mest godartede form, der findes. Men alligevel var dette indgreb lige ved at give kræften overtaget, så jeg blev bange. Jeg fik for første gang metastase til armhulen, to nødstore knuder, og kræften bredte sig meget i huden over mit bryst. Det tog et halvt år at få den til at falde til ro. Men det gik også denne gang. Siden har jeg haft det godt! De sidste somre har jeg været oppe og ude at arbejde i min have fra solopgang. Der har jeg arbejdet mange timer dagligt, men det er meget sundere end at sidde indendørs og arbejde som læge. Jeg havde jo ikke alene Humlegaardens patienter, men også en stor udenbys konsultation og en meget stor korrespondance fra hele Norden. Det var mere, end jeg kunne magte. I januar 1949 holdt jeg op med at praktisere. Alle patienter, der kommer på Humlegaarden, ved jo, hvad de fejler, de har været hos specialister og på sygehuse, de skal bare her have besked om råkosten.

Læs også
Kost, kosttilskud og kræft
Kirstine Nolfi: Hvad er levende føde?
Kirstine Nolfi: Hvorfor skal mælken være rå?
Mikkel Hindhedes syn på tarmgifte, kødkost, medicin og homøopati
Seks myter om kræft
Mineraler og kræftforebyggelse
Masser af frugt og grønt nedsætter risikoen for blærekræft
Mineraler, kræft og hjerte-/karsygdom

Kilde
Uddrag af Kirstine Nolfis bog Levende føde – Råkostens betydning for sundheden, 1955.

Kirstine Nolfi, født 14. april 1881, død 30. april 1957, var en dansk læge og grundlægger af råkostkurstedet Humlegaarden i Humlebæk. Kirstine Nolfi blev cand.med. i 1907, hvorefter hun var hospitalslæge i en årrække. I 1945 åbnede hun kurstedet Humlegaarden. Hun var en stor fortaler for behandling med råkost til flere alvorlige sygdomme. Hun blev tiltalt for uagtsomt manddrab, efter at en 21-årig svensker med svær sukkersyge døde. Hun frikendtes dog, men blev ekskluderet fra Den Almindelige Danske Lægeforening.