Vindruekerneekstrakt har i forsøg vist sig at kunne hæmme væksten af kræftceller samtidig med, at det øger væksten og levedygtigheden af normale celler.
Et forskerhold fra bl.a. Creighton University, The University of Nebraska Medical Center, Omaha og Georgetown University Medical Center har tilsat ActiVin®, som er en meget stærkt antioxidant fra røde vindruekerner, til kulturer af menneskelige kræftceller fra bryst, lunge og mavesæk.
Væksten af kræftcellen blev hæmmet med op mod 50 % med destruktion og hæmning af kræftceller, afhængig af mængden af ActiVin® i det medium, som kræftcellerne voksede i. Studiet viste også, at normale menneskelige celler fra mavesækken øgede deres vækst og levedygtighed over den samme periode og med den samme mængde ActiVin® i det medium, de voksede i. ActiVin® blev også testet i kulturer af menneskelige leukæmiceller (knoglemarvskræft), men havde ingen sikker virkning på dem.
I en anden undersøgelse viste studier fra University of Nebraska Medical Center og Creighton University, at ActiVin® beskytter normale menneskeleverceller og hvide blodlegemer mod de giftige virkninger af celledræbende stoffer (kemoterapi). Atter andre undersøgelser har vist, at ActiVin® beskytter hjernevæv og hjertet mod giftvirkningen af kemoterapi. Dette understøtter anbefalingerne om, at mennesker i kemoterapi samtidig tager antioxidanter for at beskytte deres normale celler mod giftvirkningen.
Forklaringen er, at ActiVin® indeholder stoffer med stærk antioxidantvirkning, der beskytter celler hos både mennesker og dyr mod angreb fra frie iltradikaler, der dannes i kroppen under iltens omsætning, især hvis man er ude for påvirkning af fremmede kemiske stoffer. Hvis der ikke er nok antioxidanter, vil DNA i cellernes kraftværker – mitokondrierne – blive angrebet og ændret, så cellerne svækkes, dør eller bliver omdannet til kræftceller. Forskerne har bl.a. vist, at ActiVin® beskytter celler i mundhulen mod celleskade og død bedre end vitaminerne C og E, hver for sig eller kombineret.
Læs også
Antioxidanter forebygger kræft – særligt hos mænd
Antioxidanter: De vigtigste af de mindre kendte
Lungekræft, C-vitamin og A-vitamin
Skizofrene har lavere antioxidantstatus
Vindruekerner beskytter mod skader ved kemoterapi
Carsten Vagn-Hansen: E-vitamin
—
Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.