B-vitaminerne Hjerte

Vitaminer mod hjerteflimmer og skizofreni

Dr. Abram Hoffer, verdenskendt psykiater fra Victoria i Canada, har med stor succes behandlet seks patienter med hjerteflimmer. En 76-årig læge, der led af atrium-fibrillation, blev fuldstændigt helbredt efter at have påbegyndt en vitamintilskudskur med megadoser af niacin og folsyre. Andre patienter kunne melde om, at deres uregelmæssige hjertebanken forsvandt helt med høje doser niacin, folsyre og B12-vitamin.

Dr. Hoffer mener, at en af hovedårsagerne til hjerteflimmer er for meget stress. Et højt stressniveau udløser store mængder adrenalin, som derefter iltes til adrenokrom. Adrenokrom er kendt for at kunne forårsage fibrillation og andre hjerteuregelmæssigheder. Adrenokrom er en naturlig fri radikal, som primært produceres i hjertevævet, men som cirkulerer rundt i hele kroppen via blodbanen. Det kan gå gennem blod-/hjernebarrieren, og store mængder af stoffet menes at være en af hovedårsagerne til skizofreni.

Antioxidanter beskytter mod dannelsen af store mængder adrenokrom, og skizofrene er da også med held blevet behandlet med store mængder niacin og ascorbinsyre. Man har også haft stor succes med at anvende penicillamin til behandling af skizofreni.

Ifølge Dr. Hoffer er adrenokrom ikke kun en “skurk”. Leukocytter bruger adrenokrom til at ødelægge unormale celler, og vi har derfor brug for en vis mængde adrenokrom for at undgå kræftsygdomme. Det faktum, at schizofrene sjældent får kræftsygdomme understøtter denne hypotese. Dr. Hoffer konkluderer, at vi har brug for en vis mængde stress for at producere nok adrenokrom til at sætte leukocytterne i stand til at at dræbe bakterier og kræftceller. Men vi har også brug for en tilstrækkeligt tilførsel af naturlige antioxidanter som fx C- og E-vitamin og betacaroten for at neutralisere den overskydende adrenokrom, når stoffet har udført sin opgave.

Læs også
Niacin – vejen til et sundt hjerte
Folsyre, B6 og B12 beskytter hjerte og kredsløb
Multivitaminer virker på hele din krop og din helse
Niacin op gennem historien
B12-vitamin holder dig frisk længere
B12-vitaminmangel er almindelig hos ældre mennesker

Kilder
Hoffer A. Schizophrenia: an evolutionary defence against severe stress. Journal of Orthomolecular Medicine. Bd 9, nr. 4, 4. kvartal 1994, s. 205-21.