Hjerte Kosttilskud

Granatæbleekstrakt – godt for dit hjerte og mange andre ting

Granatæbleekstrakt kan gøre noget godt for dit hjerte – og for resten af dig.

Da medicinske forskere i 1990’erne sammenlignede antioxidanter fra frugter og grønsager, fandt de frem til, at granatæble lå øverst på listen over kraftige antioxidanter. Efter yderligere forsøg har man påvist, at hele granatæblers specifikke fenol-profil har den største sundhedsfremmende indvirkning på mennesker, bl.a. på vores kredsløb.

Granatæble kapsler med granatæbleekstrakt indeholder i standardiseret form de fremtrædende antioxidanter bag frugtens evne til at bekæmpe frie radikaler. Men hemmeligheden ligger et andet sted end hos disse kraftigt virkende ellagitanniner. Ved at bevare det velafbalancerede forhold mellem frugtens aktive stoffer – det, der kaldes det “naturlige spektrum” – har granatæbleekstrakt i kliniske forsøg vist sig uovertruffen. Den brede vifte af aktive stoffer giver kroppen en virkningsfuld synergi, som ikke findes i isolerede granatæble-stoffer.

Hjerteproblemer, åreforkalkning og antioxidanter

Åreforkalkning er betegnelsen for opbygning af fedtaflejringer (plak) på de indre vægge i arterierne, der fører blod til hjertet. Når der dannes plak i en arterie, vil den gradvis indsnævres og stoppe til – og det fører til en lang række forskellige hjerte-relaterede sygdomme (kredsløbssygdomme). Videnskabelig forskning tyder på, at den oxiderede form for kolesterol, der findes i LDL-kolesterol, er en væsentlig medvirkende faktor ved dannelsen af plak. Derfor anses antioxidanter, der kan hin­dre iltning af LDL i kroppen, for at være vigtige til opretholdelsen af et sundt hjerte og kredsløb.

Antioxidanternes evne til at fjerne frie radikaler (produkter fra omsætningen af aminosyrer og fedt), som beskadiger kroppens celler, menes at have generelle sundhedsfremmende egenskaber. Specielt har man fokus på de antioxidant-stoffer, der findes i frugt og grønt – polyfenoler og flavonoider – med henblik på en dybere forståelse af deres rolle i forebyggelsen af hjerte-/karsygdomme.

Granatæblets biologiske virkemåde

Videnskabelige forsøg har vist, at granatæble indeholder naturens stærkeste antioxidanter, og dets gavnlige indvirkning på hjertet har været genstand for en lang række videnskabelige forsøg. De po­lyfenoler, der findes i granatæble, specielt punicalaginer, er blevet sat i forbindelse med frugtens antioxidative aktivitet.

Kliniske forsøg med granatæble har underbygget teorierne om frugtens evne til at modvirke årefor­kalkning med både direkte beviser (fx måling af tykkelsen på intima media – de inderste lag i arterierne) og indirekte beviser (biokemiske parametre, iltning af fedtstoffer i blodet, aktiviteten i serum paraoxonase 1 osv.).

Egenskaberne er yderligere underbygget af adskillige dyre- og biokemiske forsøg på yderst relevan­te modeller (fx mus, der mangler apolipoprotein E0), som har udvist en reduktion i omfanget af læsioner i forbindelse med åreforkalkning, iltning af LDL og makrofag-optagelse af LDL og hæm­ning af kolesterol-biosyntesen.

Hvordan får jeg granatæbleekstrakt?

Med sit naturligt afbalancerede indhold af polyfenoler giver Granatæble kapsler fra Natur-Drogeriet A/S de antio­xidative og hjertefremmende egenskaber, der findes i hele granatæbler – men uden sukkerstoffer, kalo­rier og tilsætningsstoffer.

Læs også
Granatæble – et naturmiddel i fortiden og for fremtiden
Granatæbleekstrakt kan måske bremse inflammation
Granatæbler beskytter og styrker kroppen
Granatæbler kan måske reducere risikoen for brystkræft
Granatæble understøtter hudens underliggende struktur
Farvel til sommerforkølelsen med Granatæble kapsler
Granatæbleekstrakt kan måske afhjælpe rejsningsbesvær
Granatæbler hæmmer udviklingen af lungesvulster

Kilder
Pomegranate juice ellagitannin metabolites are present in human plasma and some persist in urine for up to 48 hours. 2006;136(10):2481-5.
Beware of pomegranates bearing 40% ellagic acid. J Med Food, 2006;9(1):119-22.
Effects of a Pomegranate Fruit Extract rich in punicalagin on oxidation-sensitive genes and eNOS activity at sites of perturbed shear stress and atherogenesis. Cardiovasc Res, 2007;73(2):414-23.
Pomegranate as a cosmeceutical source: pomegranate fractions promote proliferation and procollagen synthesis and inhibit matrix metalloproteinase-1 production in human skin cells. J Ethnopharmacol. 2006;103(3):93-101.
Pomegranate extract improves a depressive state and bone properties in menopausal syndrome model ovariectomized mice. J Ethnopharmacol. 2004;92(1):93-101.
Bioavailability of ellagic acid in human plasma after consumption of ellagitannins from pomegranate (Punica granatum L.) juice. Clinica Chimica Acta, 2004;348(1-2):63-8.
Repeated oral administration of high doses of pomegranate ellagitannin punicalagin to rats for 37 days is not toxic. J Agric Food Chem 2003. 51:3493-501.
Evaluation of the bioavailability and metabolism in the rat of punicalagin, an antioxidant polyphenol from pomegranate juice. Eur J Nutr. 2003;42(1):18-28.