Calcium Knogler og tænder

Calcium er vigtigt for et sundt tandkød

Et forsøg med 13.000 deltagere har vist, at mindst tre portioner calcium om dagen giver en statistisk signifikant lavere risiko for paradentose – en infektion, der skyldes bakterier, der ophobes i lommerne mellem tænder og tandkød. I sidste ende kan infektionen nedbryde og ødelægge de væv og knogler, der understøtter tænderne.

Holdes kæben stærk med en tilstrækkelig mængde calcium, kan den bedre modstå invasion fra bakterier. Tre ud af fire får ifølge American Dietetic Association ikke opfyldt deres daglige behov. I forsøget havde mænd og kvinder med et kalkindtag på under 500 mg – dvs. ca. 50 % af den anbefalede daglige tilførsel – næsten dobbelt så høj risiko for paradentose, målt i tandkødets hæftning på tænderne.

Andre nyere forsøg har sat knogleskørhed i forbindelse med tab af tænder. Derfor er det nærliggende at antage, at der er en sammenhæng mellem calciumindtag og paradentose. Der findes adskillige andre risikofaktorer for paradentose, bl.a. rygning, dårlig mundhygiejne, genetisk disposition, diabetes, visse former for medicin samt stress.

Birkesød er sundt for tænder og tandkødLæs også
Tandkødsblødninger øger risikoen for hjerteinfarkt
Tandkødssygdom og calcium
C-vitamin styrker tandkødet
Q10 mindsker tandkødsbetændelse
Tyggegummi mod huller i tænderne
Dårlig mundhygiejne kan være årsag til lungebetændelse
Lav antioxidantstatus hos leukoplaki-patienter
Birkesød er kaloriefattig og passer på tænderne

Kilde
J Periodontal, 2000; 71:1057-1066.