K-vitamin Knogler og tænder Knogleskørhed

Forebyg knogletab med K2-vitamin

Du snubler og falder – og mærker en smerte og har måske fornemmelse af, at noget knækker. For voksne over 50 sker det desværre ikke helt sjældent, og det er i mange tilfælde det første tegn på, at man er ved at udvikle knogleskørhed.

K2-vitamin medvirker til at forebygge knogletabCa. halvdelen af alle amerikanske kvinder og 25 % af de amerikanske mænd over 50 vil på et tidspunkt brække knogler på grund af knogleskørhed. Følgerne af knoglebrud er skræmmende. Efter blot ét brud øges risikoen for endnu et brud med hele 86 %. Særligt brud på hofte og rygsøjle giver tab af mobilitet og risiko for at dø for tidligt. Brud på rygsøjlen giver en otte gange så høj mortalitet i forhold til jævnaldrende.

Mens man er ung, har knoglerne masser af calcium og andre mineraler i en tæt struktur, der kan minde om en bikube. Men allerede inden man når de 40 år, begynder knogletætheden at falde, og faldet fortsætter med alderen. Hos kvinder sker knogletabet hurtigere, når overgangsalderen sætter ind.

Dette fald i knoglemineraltætheden gør knoglerne svage, skøre og udsat for knoglebrud. Knogler kan brække efter blot små skader. Stressbrud kan opstå ved ganske almindelig bevægelse. De tidlige stadier af svage knogler kaldes osteopeni. Efterhånden som knogletætheden fortsætter med at falde, udvikles der osteoporose (knogleskørhed). Ordet osteoporose betyder ”knogler fulde af porer eller huller”.

K2-vitamin kan modvirke knogletab

Den gode nyhed er, at man kan gøre noget for at forebygge aldersrelateret knogletab og risiko for knoglebrud. I årtier har japanske læger ordineret store doser af K2-vitamin til at forebygge knogletab og beskytte mod brud. Kliniske forsøg har vist, at 45 mg K2-vitamin medvirker til at

  • Knogletætheden falder med alderenbremse udviklingen af knogletab
  • reducere risikoen for knoglebrud
  • danne nye knogler.

En undersøgelse af ældre osteoporose-patienter har vist, at store doser K2-vitamin reducerer antallet af brud på rygsøjlen med mere end 50 %.

I lave doser fremmer K-vitamin normal sammenklumpning af blodplader. Den lave mængde, der skal til, fås ofte fra kosten. Men i 1999 fandt forskere fra Life Extension frem til, at høje doser af K-vitamin kunne medvirke til at holde calcium i knoglerne og forebygge forkalkning af bløde væv som hjerteklapper, arterier og hjerneceller. Det er vigtigt at påpege, at høje doser af K-vitamin IKKE giver øget blodkoagulation.

Resultater af forsøg i Japan

Japanske læger anvender en specifik form for K2-vitamin (menaquinone-4 eller MK-4), som ikke giver problemer i forhold til koagulation. I høje doser på 45 mg har man fundet ud af, at K2-vitamin på sikker vis kan fremme sunde knogler og medvirke til at forebygge knoglebrud hos ældre.

For at kunne undersøge K2-vitamin under de mest udfordrende omstændigheder testede forskerne høje doser på ældre, der allerede havde udviklet knogleskørhed. I et sådant forsøg inddelte forskerne en gruppe ældre osteoporosepatienter i to grupper. Den ene fik 150 mg calcium pr. dag. Den anden fik samme dosis calcium plus 45 mg K2-vitamin pr. dag.

Over en to år lang periode iagttog man følgende resultater:

  • Hos de patienter, der kun fik calcium, fortsatte knoglemineraltætheden i lumbalhvirvlerne med at falde med ca. 3 %.
  • Hos de patienter, der fik både calcium og K2-vitamin, blev knoglemineraltætheden bevaret.

Det er en forskel, der kan redde liv: Et 10 % fald i knogletætheden mere end fordobler risikoen for brud på rygsøjlen og i hoften.

Porøse knogler øger risikoen for knoglebrudDe patienter, der kun blev behandlet med calcium, havde en øget risiko for frakturer, mens tilføjelse af K2-vitamin mere eller mindre bremsede knogletabet og dermed reducerede risikoen for brud.

Det samme forsøg vurderede også virkningen af høje doser af K2-vitamin på antallet af knoglebrud. I løbet af de to år, forsøget varede, oplevede deltagerne i calciumgruppen 35 brud, mens der kun opstod 14 brud i gruppen, der fik både calcium og K2-vitamin. Og ingen af deltagerne fik andre næringsstoffer.

K2-vitamin har derimod ikke væsentlige bivirkninger – selv ikke i høje doser. Tværtimod kan K2-vitamin muligvis fremme virkningen af de gængse lægemidler mod knogleskørhed, bisfosfonater som risedronat, etidronat og alendronat. Disse præparater har mange, men dog ret sjældne, bivirkninger: Nedbrydning af kæben, lavt blodindhold af calcium, reflux, mavesår osv.

Næringsstoffer, der støtter K2-vitamin

K2-vitaminets stærke knogledannende egenskaber kan boostes yderligere af andre næringsstoffer, der giver stærke og sunde knogler.

  • Calcium er det primære mineral i knoglematrix. Et tilstrækkeligt calciumindtag kan i væsentlig grad mindske den hastighed, hvormed knoglenedbrydningen og mineraltabet sker.
  • D-vitamin hjælper kroppen med at optage calcium fra tarmene efter et måltid og stimulerer produktionen af osteocalcin. Forskningsresultater tyder på, at D-vitamin også fremmer overførslen af calcium til knoglerne – hvilket yderligere styrker dem.
  • Magnesium udgør sammen med calcium mineralmatrix i knoglerne og er nødvendigt for opretholdelsen af knogletætheden. Ca. halvdelen af kroppens magnesium lagres i knoglerne.
  • Zink, mangan, kisel og bor er mineraler, der spiller væsentlige roller for optimal knogledannelse. Et lavt kropsindhold af disse mineraler kan bidrage til knogletab. Dyreforsøg og kliniske forsøg med mennesker viser, at øget indtag af disse mineraler kan forbedre knoglestrukturen.

Læs også
K2-vitamin til dine knogler
Hvad er K-vitamin – og spiller det en rolle ved COVID-19?
Calcium og D-vitamin mindsker knogletab
K2 – et alsidigt vitamin
Lægemidler, der fremmer knogleskørhed
K-vitamin og forkalkning
Lycopen: Hold dine knogler sunde!

Kilder
https://www.lifeextension.com/magazine/2022/3/bone-loss-vitamin-k-high-dose
https://www.nof.org/patients/what-is-osteoporosis/2021
https://www.osteoporosis.foundation/facts-statistics/epidemiology-of-osteoporosis-and-fragility-fractures
Panula J, Pihlajamaki H, Mattila VM et al. Mortality and cause of death in hip fracture patients aged 65 or older: a population-based study. BMC Musculoskelet Disord. 20;12:105, 2011.
Iwamoto J. Vitamin K(2) therapy for postmenopausal osteoporosis. Nutrients. 6(5):1971-80, 2014.
Iwamoto J, Takeda T, Ichimura S. Effect of combined administration of vitamin D3 and vitamin K2 on bone mineral density of the lumbar spine in postmenopausal women with osteoporosis. J Orthop Sci. 5(6):546-51, 2000.
Iwamoto J, Takeda T, Ichimura S. Effect of menatetrenone on bone mineral density and incidence of vertebral fractures in postmenopausal women with osteoporosis: a comparison with the effect of etidronate. J Orthop Sci. 6(6):487-92, 2001.
Jiang Y, Zhang ZL, Zhang ZL et al. Menatetrenone versus alfacalcidol in the treatment of Chinese postmenopausal women with osteoporosis: a multicenter, randomized, double-blinded, double-dummy, positive drug-controlled clinical trial. Clin Interv Aging. 9:121-7, 2014.
Purwosunu Y, Muharram, Rachman IA et al. Vitamin K2 treatment for postmenopausal osteoporosis in Indonesia. J Obstet Gynaecol Res. 32(2):230-4, 2006.
Ushiroyama T, Ikeda A, Ueki M. Effect of continuous combined therapy with vitamin K(2) and vitamin D(3) on bone mineral density and coagulofibrinolysis function in postmenopausal women. Maturitas. 25;41(3):211-21, 2000.
Shiraki M, Shiraki Y, Aoki C et al. Vitamin K2 (menatetrenone) effectively prevents fractures and sustains lumbar bone mineral density in osteoporosis. J Bone Miner Res. 15(3):515-21, 2000.
Tran T, Bliuc D, Hansen L et al. Persistence of Excess Mortality Following Individual Nonhip Fractures: A Relative Survival Analysis. J Clin Endocrinol Metab. 103(9):3205-14, 2018.
Berger C, Goltzman D, Langsetmo L et al. Peak bone mass from longitudinal data: implications for the prevalence, pathophysiology, and diagnosis of osteoporosis. J Bone Miner Res. 25(9):1948-57, 2010.
Services DoHaH. Bone Health and Osteoporosis: A Report of the Surgeon General. 2004.
Hinshaw WB, DeLong AF. An Evaluative History of Bisphosphonate Drugs: Dual Physiologic Effects of Pyrophosphate as Inspiration for a Novel Pharmaceutical Class. J Osteoporos. 2016/10/05;2016:1426279.
Watts NB, Diab DL. Long-term use of bisphosphonates in osteoporosis. J Clin Endocrinol Metab. 95(4):1555-65, 2010.
Whitaker M, Guo J, Kehoe T et al. Bisphosphonates for osteoporosis–where do we go from here? N Engl J Med. 366(22):2048-51, 2012.
Straub DA. Calcium supplementation in clinical practice: a review of forms, doses, and indications. Nutr Clin Pract. 22(3):286-96, 2007.
Kalluru R, Ames R, Mason B, et al. Bone density in healthy men after cessation of calcium supplements: 20-month follow-up of a randomized controlled trial. Osteoporos Int. 26(1):173-8, 2015.
Schild A, Herter-Aeberli I, Fattinger K et al. Oral Vitamin D Supplements Increase Serum 25-Hydroxyvitamin D in Postmenopausal Women and Reduce Bone Calcium Flux Measured by 41Ca Skeletal Labeling. J Nutr. 145(10):2333-40, 2015.
Matsuzaki H. [Prevention of osteoporosis by foods and dietary supplements. Magnesium and bone metabolism]. Clin Calcium. 16(10):1655-60, 2006.
Pepa GD, Brandi ML. Microelements for bone boost: the last but not the least. Clin Cases Miner Bone Metab. 13(3):181-5, 2016.