Gelatine kender du måske mest som noget, man bruger i madlavningen, men stoffet har en fantastisk indvirkning på din hud, dit hår, dine knogler og dit bindevæv.
Hvad er gelatine?
Gelatine består af 85-90 % protein, ca. 2 % mineralsalte og vand. Det indeholder hverken fedt eller kulhydrater – og heller ingen konserveringsmidler. Protein, kulhydrater og fedt er de tre primære indholdsstoffer i fødevarer. De grundlæggende proteinbyggeblokke i menneskekroppen er ca. 20 forskellige aminosyrer. Heraf optages nogle – de såkaldte essentielle aminosyrer – i kroppen via den mad, vi spiser.
Gelatine er ikke et lægemiddel og skal ikke anvendes til at helbrede en specifik sygdom, men skal betragtes som et kostelement og en kilde til berigelse af fødevarer, fx til at beskytte ledbrusken mod slidgigt. Og til dette formål er gelatinens sammensætning helt ideel – fordi den svarer nøjagtigt til sammensætningen i ledbrusken. Gelatine er i sig selv et rent og naturligt kostemne – det er fuldstændigt sikkert.
Karakteristika
Gelatine er karakteriseret ved at være meget let fordøjeligt. Man har i mange år troet, at gelatine fordøjes fuldstændigt i tarmkanalen, men nu ved man, at en del kan passere ufordøjet gennem tarmvæggen og lagres i brusken.
Gelatine fremstilles af knogler og hud fra dyr, der er godkendt til indtagelse for mennesker. På Hildegard von Bingens tid kogte man kalvefødder, men i dag produceres gelatine i stor stil på moderne produktionsapparater, hvor alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer fuldstændigt fjernes. En mere moderne og lettere form at indgive gelatine på er kollagenhydrolysat. I modsætning til gelatine er kollagenhydrolysatet opløseligt i koldt vand, men det gelerer ikke. Det indeholder 95 % ren protein.
Gelatine er indholdsstof i fx. desserter og slik (tænk blot på vingummi). Desuden anvendes det til produktion af hårde og bløde gelatinekapsler til lægemidler.
Gode kilder til kollagenhydrolysat er Collagen-Boost-produkterne fra Natur-Drogeriet A/S.
Hvilke positive virkninger har gelatine på kroppen?
Vores forfædre kendte til gelatineholdige kostemners positive virkning på huden, håret og neglene. Deres tidlige observationer er op gennem årene blevet grundigt udforsket. Man har således påvist, at regelmæssig indtagelse af gelatine øger hårtæthed og diameter på hårstråene – og giver samtidig en meget glattere hud. Skøre fingernegle bliver stærkere – og faktisk kan visse sygdomme, fx negleeksem, blive betydeligt forbedret ved indtagelse af gelatine. Man har konkluderet, at lang tids indtagelse af gelatine kan øge stabiliteten og den mekaniske stødabsorption i de af kroppens organer, som er rige på protein, fx hår, hud, knogler og ledbrusk.
I mange år har man talt om gelatine som et næringsstof, der er velegnet til opbygning af leddene – også selv om der ikke umiddelbart var beviser for det. Men i dag er gelatine mere almindeligt til brug i behandlingen af forstyrrelser i bevægeapparatet, specielt slidgigt og osteoporose. En række videnskabelige forsøg udført i de senere år på en række patienter med forskellige knogle- og ledsymptomer har klart vist – som beskrevet herunder – hvor effektivt gelatineblandinger er.
Slidgigt
I denne sammenhæng skal nævnes forsøg foretaget af professor Adam ved Rheumatism Research Centre i Prag. Han undersøgte virkningen af gelatine og gelatinehydrolysat på 52 patienter med slidgigt i knæ eller hofte. Alle patienter havde lidt af sygdommen i minimum 5 år. I en periode på 60 dage fik de enten et præparat indeholdende 10 g gelatine eller placebo (kyllingeprotein). Succeskriterierne blev mål i mobilitet og omfanget af smertestillende midler, patienterne indtog. Desuden skulle patienterne kategorisere 13 typer smerte i et detaljeret skema, som derefter blev evalueret. De smerter, der blev registreret, var fx natlige smerter eller smerter med relation til belastning eller vejrlig. Ved forsøgets afslutning stod det klart, at de patienter, der havde fået gelatine – uanset om det var ren gelatine, gelatine med kosttilskud eller gelatinehydrolysat – havde færre smerter end dem, der fik placebo. Desuden havde de, der havde fået gelatine, et lavere behov for smertestillende midler. Man kunne også påvise forøget mobilitet, specielt hos patienter med slidgigt i hoften.
Professor Moskowitz, førende amerikansk reumatolog fra Case Western Reserve University, ledede et internationalt forsøg med knap 400 patienter med slidgigt i knæet, fordelt på 20 hospitaler i USA, Storbritannien og Tyskland. Over en periode på 6 måneder fik halvdelen af patienterne kollagenhydrolysat og den anden halvdel placebo. I Tyskland havde 93 % af patienterne ekstremt positive resultater. Selv efter kun 2 måneder havde patienterne i gelatinegruppen betydeligt færre smerter og øget mobilitet.
Knogleskørhed (osteoporose)
I et forsøg med 94 kvinder med post-menopausal knogleskørhed gav professor Adam calcitonin – et middel til behandling af osteoporose – over en periode på 24 uger. Halvdelen af de deltagende kvinder fik også 10 g gelatine pr. dag. Resultaterne var baseret på måling af visse stoffer, der udskilles i urinen, og som klart viser den nedbrydning af kollagen i knoglerne, som ses ved knogleskørhed. Hos de kvinder, som fik gelatine, kunne man iagttage en klar, hæmmende virkning på kollagen-nedbrydningen. Og endnu bedre: Virkningen var intakt ca. 9 måneder efter behandlingen.
Der findes resultater fra et lignende forsøg over en periode på tre år: Her fik halvdelen af de 92 deltagende kvinder en calciumblanding, mens den anden halvdel fik kollagenhydrolysat. Sidstnævnte gruppe fik ikke anden form for medicin. Ifølge professor Adam er resultaterne ganske opsigtsvækkende og uventede: Koncentrationen af stoffer, der viser nedbrydning af kollagen og knogler, var lavere i gelatinegruppen. Det vil sige, at gelatine hæmmer nedbrydningen bedre end calcium. Særligt opsigtsvækkende var det, at gelatine kunne reducere antallet af frakturer i betydelig grad.
Hvordan virker gelatine?
Ovennævnte videnskabelige forsøg tyder klart på, at gelatine har en virkning i behandlingen af slidgigt og knogleskørhed. Men hvordan kan man forklare disse resultater?
Slidgigt
Det langsigtede mål med enhver form for forebyggelse eller behandling af slidgigt bør være at forsinke udviklingen af aldersrelateret nedbrydning af ledbrusken eller – hvis skaden allerede er sket – at beskytte mod yderligere nedbrydning. Hvis det er muligt, skal den dårlige ledbrusk genopbygges. Det kræver stoffer, der beskytter mod nedbrydning eller hjælper ny bruskvæv til at blive dannet. De væsentligste indholdsstoffer i brusk er kollagenfibre (den del af kollagenmolekylet, der giver stabilitet) og de såkaldte proteoglykaner, som omgiver fibrene, holder dem sammen og giver den nødvendige elasticitet. I sundt bruskvæv nedbrydes og dannes disse stoffer i et balanceret forhold. Ved slidgigt forsvinder der hele tiden ledbrusk. Desuden frigør inflammatoriske processer stoffer, der stimulerer dannelsen af en type kollagen, som ikke kan dække behovet i velfungerende led.
Gelatine produceres af kollagent materiale af animalsk oprindelse. Det indeholder en stor mængde forskellige aminosyrer i en ideel sammensætning, der er nødvendig for dannelsen af kollagene fibre i kroppen, og som ikke findes i andre fødevarer. Ved indgivelse af kollagenhydrolysat til frivillige forsøgsdeltagere kan man spore disse aminosyrer i blodets plasma. I dyreforsøg har man påvist, at disse byggeklodser af gelatine faktisk er indbygget i brusken, bl.a. hos føl, der har et tykkere lag brusk efter tilførsel af gelatine til foderet.
Gelatine har én stor fordel i forhold til mere konventionelle former for behandling: Mange almindeligt anvendte lægemidler har store bivirkninger, og de synes at forringe kvaliteten i brusken, jo længere de anvendes. NSAID-præparater hæmmer dannelsen af proteoglykaner. Cortison, som er et af alternativerne, kan ændre de bruskdannende celler på en sådan måde, at de kun fungerer delvis. Derimod kan gelatine på grund af sin bruskbeskyttende funktion påvirke bruskstofskiftet positivt.
Knogleskørhed
Ved knogleskørhed nedbrydes knoglemassen i en sådan grad, at knoglerne bliver porøse og derfor lettere brækker. Man forebygger og behandler primært med calcium, fordi tabet af calcium anses for at være hovedårsagen til, at knogleskørhed opstår. Men kollagen danner knoglernes struktur, og tab af calcium betyder også tab af kollagen. Gelatine giver gode byggesten til knoglekollagen.
Hvornår kan gelatine anvendes?
Hvornår kan gelatine anvendes?Gelatine har vist sig at være nyttigt til behandling af tidlige tilfælde af slidgigt i hofte og knæ (cox og gonar osteoarthritis). Man har også opnået gode resultater ved patellar chondropati (nedbrydning af brusken i knæskallen) og ved smertefulde anfald af leddegigt i fingerleddene. Belastningssmerter, fx efter overdrevent hård sportslig aktivitet og degenerativ sygdom i rygsøjlen (Morbus Scheuermann) kan også afhjælpes med gelatine. Bruskskader hos unge kan også behandles med gelatine.
Og det samme kan osteoporose. Der er dog én begrænsning: I alle ovenstående tilfælde er det af afgørende betydning, at der er brusk til stede ved genopbygningen. Det skyldes, at gelatine bidrager til opbygning af brusk – og denne opbygning kan kun finde sted, hvis der er tilstrækkelige mængder brusk. Derfor reagerer især unge mennesker positivt på behandling med gelatine.
Evt. symptomer bør udredes af en læge, så andre mulige årsager kan udelukkes – og man sikrer, at der ikke går tid med nytteløs behandling. Kontrol under behandlingen anbefales også.
Hvor længe og i hvilke doser skal man tage gelatine?
Stofskiftet i ledbrusken er noget lavere end i andre kropsorganer. Hvis man skal opnå resultater med forebyggelse og behandling af slidgigt og osteoporose, bør gelatine indtages over en længere periode. Den anbefalede dagsdosis er 8-10 g i mindst tre måneder og helst seks. Behandlingen bør derefter afbrydes i 6-8 uger og derefter gentages regelmæssigt.
Er der bivirkninger?
Behandling af slidgigt tager lang tid, og derfor er det ekstra vigtigt at undgå bivirkninger. Bortset fra sjældne rapporter om en fornemmelse af mæthed og tryk i maveregionen, har man ikke observeret eller hørt om uønskede virkninger efter gelatineindtagelse. Stoffet kan evt. tages blandet med saft eller mælkeprodukter.
En af de positive bivirkninger er øget vækst i hår og negle og synlig forbedring af huden.
Læs også
Kollagen – et livsvigtigt protein
Knogleskørhed: Forebyggelse og behandling
Collagen Support gør leddene stærkere
Slidgigt og leddegigt: Kun smerten er den samme
Nutraceutiske produkter – banebrydende for slidgigtpatienter
K-vitamin og forkalkning
Kilder
Oesser S et al. Oral administration of 14C labeled gelatin hydrolysate leads to an accumulation of radioactivity in cartilage of mice 8C57/BL). Am J Nutr. 129, 1891-1895.
Pfaff G, Pfaff W. Ernährungsphysiologische Bedeutung und Wirkung von Gelatine – Eine Standortbestimmung. Apotheker Journal, 10, s. 22, 1989.
Brodie JM. Hair growth benefits from dietary cystine-gelatin supplementation. J Appl Cosmetol 2,15-27,1984.
Morganti P et al. The effect of gelatin-glycine on skin hydration. J Appl Cosmetol 8, 81-88, 1990.
Scala J et al. Effect of daily gelatine ingestion on human scalp hair. Nutr Rep Int. 13, 579-5923, 1976.
Adam M. Welche Wirkung haben Gelatinepräparate? Therapiewoche 41, 2456-2461, 1991.
Beuker F et al. Die Wirkung regelmassiger Gelatinegaben auf chronisch-degenerative Schaden am Stütz- und Bewegungsapparat. Int J Sportmed 1, 1-88, 1996.
Adam M. Gelatine – möglicher medizinischer Einsatz. Apotheker Journal, hæfte 9, s. 18-22, 1995.
Seeligmüller K et al. Dem Knorpel auf die Sprunge helfen. Therapiewoche 43, 1810-1813, 1993.
Seligmüller K et al. Kann eine Gelatine/L-cystin-Mischung die Kollagen- und Proteoglykansynthese stimulieren? Therapiewoche 39, 3153-3157, 1993.
Oberschelp U. Individuelle Arthrosetherapie ist möglich. Therapiewoche 44, 5094-5097, 1985.
Gotz B. Gut Genährter Knorpel knirscht nicht mehr. Ärztliche Praxis 34, 3130-3134, 1982.
