Kisel er et sporstof med mange egenskaber, særligt i forhold til hud og bindevæv. Allerede i 1878 forudsagde den berømte franske kemiker Louis Pasteur, at kisel ville få stor betydning for menneskets helbred. Videnskabelige undersøgelser har siden bekræftet, at kisel er livsnødvendigt for menneskets organisme.
For et optimalt helbred er det derfor nødvendigt at indtage dette sporstof regelmæssigt med kosten. Gode kostkilder til kisel er hirse, havre, hvede og kartofler. Kornsorterne skal indtages i form af fuldkornsprodukter – ellers går kiselen tabt.
Det glemte sporstof
Alle menneskelige væv indeholder kisel, og den højeste koncentration findes i bindevævet. Kiselholdige væv omfatter desuden negle, hår, lymfekirtler og lunger. Også navlestreng og fostervæv indeholder store mængder, idet kisel spiller en vigtig rolle ved celledannelsen.
Med alderen falder kiselindholdet i organerne, og det fører til direkte forandringer i vævsstrukturen, særligt i bindevævet. Der dannes rynker, huden mister sin glød, og elasticiteten forsvinder. Glansløst hår og skøre fingernegle er andre tegn på kiselmangel. Aldringsprocessen kan betragtes som en form for ”udtørring” af celleproteiner. Trykket inde i cellerne falder, så overfladerne skrumper og bliver slappe. Ved at indtage kisel aktiverer man stofskiftet og hæmmer aldringsprocessen.
Også yngre mennesker kan få svagt bindevæv som følge af kiselmangel. Cellulitis optræder særligt ofte efter belastninger af bindevævet som fx svangerskab. Et kosttilskud i rette tid sammen med målrettet gymnastik kan forebygge med god virkning.
Kiselsyre bremser hudens aldring
Et finsk forsøg foretaget ved Helsinki Research Centre viser, at regelmæssig indtagelse af kiselsyre forbedrer hudens struktur tydeligt. Allerede efter tre måneder kunne man se en tydelig reduktion af rynkernes tykkelse og øget spænding i vævet. Ved ultralydmålinger kunne man påvise, at hudtykkelsen ved alle forsøgspersoner var øget væsentligt. Desuden iagttog man en forbedring af strukturen i hår og fingernegle.
De 50 kvindelige deltagere indtog dagligt tre spsk kiselgel til måltiderne. Desuden smurte de gelen i ansigtet to gange om dagen.
Bjergkrystal som råstof
Kisel er ved siden af ilt det mest udbredte kemiske stof på jorden. Ca. 40 % af jordens overflade består af kiselholdige forbindelser. Ud over salte danner kisel også komplekse forbindelser som silikat, hvor kvarts er en af de kendteste. Således består hvidt sand primært af kvartskrystaller, som i løbet af istiden er blevet fint malet. I dag udvinder man kisel af bjergkrystal fra meget dybtliggende stenbrud.
Læs også
Kisel – en kort introduktion
Kisel – et vigtigt, men overset mineral
Kan kisel og kiselsyre modvirke Alzheimers?
Padderokke – en kiselholdig urt
Kisel gør håret tykkere
Når din krop vil fortælle dig noget…
Uren hud af mælk
Kisel modvirker cellulitis, løst bindevæv og bløde negle
Forbrugererfaring: Spisekisel hjalp min hund