Kosttilskud Personlig pleje og wellness Skønhed

Hair Plus til dig, der døjer med hårtab

Mange mærker det først kun selv, men efterhånden bliver det også tydeligt for andre: Håret bliver tyndere, og der viser sig tendenser til bare områder på issen.

Hårtab er noget helt uundgåeligt og naturligt. Hvert enkelt hovedhår vokser i knap tre år og holder derpå en pause på ca. 100 dage. Denne rytmiske variation i dannelsen af hår – og den gælder overalt på kroppen – er grunden til, at mennesket ikke har nogen pels.

Hårtab kan også være fremkaldt af andre årsager. Ofte spiller stress, sygdom, arvelige forhold eller mangel på vigtige næringsstoffer en stor rolle. Hos kvinder kan hormonelle ændringer i forbindelse med graviditet, amning og overgangsalderen føre til for tidligt hårtab.

Idemændene bag Hair Plus

Hair Plus er et kosttilskud, som reducerer hårtabet, og i mange tilfælde kommer der nye hår frem.

Musik- og radio/tv-producer Jack Fridthjof fik ideen til Hair Plus i forbindelse med, at han tilfældigt tog Molkosan og B-vitamin som kosttilskud. Han opdagede, at hans hårtab stoppede, og at små nye hår kom frem. Ud fra Jacks erfaringer gik Natur-Drogeriet i gang med at udvikle et kosttilskud, og daværende leder af Sundhedskost i Aarhus, Henrik Jacobsen, stod for sammensætningen af næringsstoffer i kosttilskuddet.

Jack Fridthjof blev selv som den første tilbudt at prøve kapslerne. Efter 3 måneder havde han fået så gode resultater, at han tilbød at skaffe forsøgspersoner til en brugertest gennem nærradioen og lokal-TV i Aarhus. Han havde ingen særlig baggrund for at lave denne test, men som journalist var han vant til at tale med folk, og disse interviews med forsøgspersonerne dannede grundlaget for brugertesten.

Resultaterne af brugertesten

I alt deltog 30 personer (28 mænd og 2 kvinder) i forsøget, der kørte i min. 3 måneder og op til 2 år. Aldersfordelingen var 15-69 år, og der kunne ikke påvises forskel ved forsøget i forbindelse med alder. Resultaterne viste, at

  • 16 personer havde positiv virkning: 10 fik små fine hår i 1-5 mm længde efter 2 måneder, 5 fik allerede efter 14 dage 1-3 mm hår/dun, og 1 fik øjenbryn tilbage, efter at han gennem sygdom havde mistet dem.
  • 10 personer kunne ikke direkte måle nye hår, men kunne klart påvise, at de ikke tabte så meget hår som tidligere. Desuden bemærkede denne gruppe forsøgspersoner, at håret virkede mere glansfuldt og levende.
  • 4 personer havde slet ingen virkning.
  • ingen i brugertesten havde uønsket hårvækst.

Det er efterfølgende påvist, at hvis folk ryger eller spiser usundt, har kosttilskud svært ved at fungere optimalt. Generelt kan man konkludere, at produktet i over 50 % af tilfældene gav forøget hårvækst, men mere end 75% af dem, som var med i forsøget, kunne klart mærke mindre hårtab, bl.a. i forbindelse med badning.

Hvad er der i Hair Plus?

Meget kort fortalt er der i Hair Plus tale om en kombination af næringsstoffer, som giver bedre muligheder for, at de naturlige B-vitaminer kommer i brug. Produktet indeholder

  • valleprotein
  • ølgær
  • kisel
  • zink
  • tang
  • pantotensyre (B5-vitamin)
  • burrerod
  • brændenælde
  • rosmarin
  • paprika
  • padderokke
  • maracuja
  • guarana.

Særligt kisel og zink har en dokumenteret indflydelse på håret, og inaktivt ølgær indeholder masser af naturlige B-vitaminer. Valleproteinet udfører samme rolle som Molkosan i den oprindelige blanding – nemlig at sikre, at de naturlige B-vitaminer kommer i brug.

Hair Plus fra Natur-Drogeriet A/S kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Læs også
Lidt om hår
Forebyg tyndt hår og skaldethed
Hårtab og hjertesygdom
Jojobaolie – ørkenens flydende guld
Henna til håret og kroppen
Skaldede har større risiko for hjerteproblemer
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod psoriasis i hovedbunden