Personlig pleje og wellness Zink

Zinkmangel giver hvide pletter på neglene

Hvide pletter på neglene kan være tegn på zinkmangel. Hvis du mangler et bestemt vitamin eller mineral, vil kroppen sørge for at gemme det, den har brug for til de vitale organer (hvor det er med til at opretholde et sundt immunforsvar), så tegn på mangeltilstande ses ofte i yderekstremiteterne, fx neglene.

Der skal zink og jern til at sikre sunde negle (jernmangel kan give indadbuede eller skøre negle), men neglene får naturligvis for lidt af begge mineraler, hvis kroppen generelt har for lidt.

Andre tegn på lavt zinkindhold er hyppige infektioner, dårlig sårheling og hudproblemer som fx akne, samt tab af lugte- og smagssans. Ifølge forskerne ligger mange lige på grænsen til, at de får for lidt zink i den daglige kost. Det gælder specielt kvinder, som tager P-piller, fordi visse præparater kan hæmme optagelsen af zink i kroppen.

For at sætte zinkindtaget i vejret skal du spise mere rødt kød, lever, skaldyr og æggeblomme, samt flere mælkeprodukter, fuldkornsprodukter og bælgfrugter. Du kan også vælge at tage zinktilskud, men pas på med doseringen, fordi høje doser kan hæmme optagelsen af jern og kobber. 15 mg pr. dag er en passende dosis.

Hår og negle vokser ca. 2,5 cm pr. måned, så det kan tage et stykke tid, før mangelsymptomerne forsvinder. Men begynder du at tage et dagligt zinktilskud, bør du kunne se en forbedring på neglene inden for tre måneder.

Zink kan være med til at afhjælpe hvide pletter på negleneLæs også
Hvad fortæller dine negle om dit helbred?
Zink er vigtigt for din krop
Zink er vigtigt for et sundt hår
Akne – prøv med zink, A-vitamin og kostændring
Blødere hud og stærkere negle med kollagen