Æteriske olier Naturmidler Personlig pleje og wellness

Tetræolie til alle formål

Ethvert medicinskab har brug for et middel, der kan anvendes til alle formål – og det er lige præcis, hvad tetræolie kan! Denne naturlige olie, som kommer fra Australien, er stærkt nok til at kunne bekæmpe antibiotika-resistente bakterier og mildt nok til at kunne anvendes efter behov på betændt og irriteret hud.

Kaptajnens opdagelse

I århundreder har den australske befolkning behandlet sår med de aromatiske, klistrede blade fra et træ, som voksede i sumpområderne på kontinentets østkyst. I 1770, da den britiske flådekaptajn James Cook kastede anker i Botany Bay, opdagede han, at man kunne lave en krydret, behagelig kop te af disse blade.

I løbet af det næste århundrede lærte europæiske udflyttere at bruge blade fra tetræet (Melaleuca alternifolia) til at lindre brandsår, rifter og insektbid. I 1920’erne analyserede australske forskere tetræets aktive ingredienser, og omkring 2. Verdenskrig anså man tetræolie for at være så betydningsfuldt et antiseptisk middel, at tetræfarmerne blev fritaget for militærtjeneste for at sikre, at der var en ubrudt forsyning til soldaternes førstehjælpsudstyr.

Smertelindrende og kløestillende

I dag bruger mange tetræolie til at afhjælpe alskens dagligdags fortrædeligheder: Angreb fra myg og andre insekter, solskoldning, kløende udslæt og mindre rifter og sår. Mange tilsætter tetræolie til fodbadet for at give det en opfriskende og lugtdræbende virkning.

Hudbetændelse har ofte forbindelse til histamin – et stof, som kroppen udskiller som en del af en allergisk reaktion. En undersøgelse har vist, at tetræolie i sådanne tilfælde kan reducere histamin-fremkaldt hævelse i betydelig grad.

Desuden kan tetræ sætte en stopper for skældannelse og efterlade håret sundt. Mennesker, der vasker deres lokker med tetræshampoo, har mindre skæl, hårbunden klør mindre, og håret er mindre fedtet.

Tetræolie tjener en lang række formålMikrobebekæmpende

Tetræolie modvirker alle former for bakterielle infektioner – også de hårdnakkede sårinfektioner, som skyldes den antibiotika-restitente Staphylococcus aureus. Dermed er tetræolie et glimrende valg, når det gælder behandling af skoldninger, bylder og hudinfektioner som fx børnesår (impetigo). Tetræpræparater kan i nogle tilfælde også afhjælpe akne.

Bakterier i mundhulen giver huller i tænderne, og tetræolie har vist sig at være et effektivt våben mod den type bakterier, som er skyld i nedbrydning af tænderne og tandkødssygdomme. Tetræets evner til at dræbe mikroorganismer gør det til et lettilgængeligt gurglemiddel ved ondt i halsen og mundsår.

Tetræolie kan også dræbe svampe – de mikroorganismer, som bærer skylden for fodsvamp, svamp i lysken, ringorm og mange svampeinfektioner i skeden. Forskning foretaget på Royal Prince Alfred Hospital i Australien har vist, at tetræolie mod fodsvamp hjælper i 3 tilfælde ud af 4. Til sammenligning var der kun en lindring at spore i 1 ud af 3 tilfælde ved brug af et placebomiddel.

Svampe kan angribe tåneglene og gøre dem fortykkede og porøse. Forskere ved University of Rochester i New York har fundet frem til, at tetræolie er lige så effektivt som et af de oftest ordinerede svampedræbende midler, når det gælder om at bekæmpe neglesvamp.

Andre virkninger

Men der bør helt klart være plads til tetræolie i dit medicinskab! Oliens evne til at få insektbid og brandsår til at holde op med at gøre ondt, beskytte rifter og småsår, reducere skældannelse og bekæmpe gærsvampeinfektioner gør denne naturlige olie til noget helt uundværligt i dit medicinskab.

Læs også
Tetræolie – et must i dit husapotek
Tetræolie er ikke terpentin!
Tetræolie mod lus
Lusene – en besværlig kamp
Tetræolie dræber husstøvmider
Tetræolie kurerer neglesvamp
Sommersol og mundsår
Otte veje til varme fødder

Kilder
British Journal of Dermatology 2002; 147(6).1212-17
Journal of the American Academy of Dermatology 2002;47(6):852-5
American Academy of Orthopedic Surgeons, 2002
Oral Microbiology and Immunology 2004; 19(1):61-4
Australasian Journal of Dermatology 2002; 43(3):175-8
Journal of Family Practice 1994; 38(6):601-5