Knogler og tænder Knogleskørhed

Laktoferrin kan måske hjælpe på knogleskørhed

Laktoferrin er ikke blot i stand til at hæmme nedbrydningen af knoglerne, men også til at styrke knoglevæksten fire gange hurtigere end normalt, når stoffet sprøjtes direkte ind i knoglerne, rapporterer forskere fra New Zealand. Der er behov for yderligere forskning, før man vil kunne udvikle proteinet til brug som kosttilskud, advarer en forskergruppe ved University of Auckland, der forsker i knogleskørhed (osteoporose). Men deres resultater kan få stor indflydelse på både branchen og på sundhedsvæsnet.

Knogleskørhed ligger på en andenplads på Verdenssundhedsorganisationen WHO’s liste over globale helbredsproblemer – kun overgået af kredsløbssygdommene. Man skønner, at ca. 200 mio. mennesker lider af knogleskørhed. Men dette tal vil stige støt i tiden fremover – dels på grund af, at folk generelt lever længere, dels på grund af det stigende antal svært overvægtige, hvis ekstra kilo giver ekstra belastning på knoglerne.

Det new zealandske forskerhold er de første, der har påvist, at laktoferrin har knogledannende egenskaber. Forsøgene er udført på cellekulturer og på mus. Projektleder og tilknyttet professor Jill Cornish lagde stor vægt på at fremhæve, at lokale indsprøjtninger af laktoferrin resulterede i “så enestående knoglevækst”, at man kunne anvende behandlingen direkte på et brud for at fremme en helingsproces, der er langt hurtigere end med de behandlingsformer, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt.

Der er forsket meget i udviklingen af behandlingsformer, der kan hæmme knogletabet, men man ved kun meget lidt om, hvordan man opbygger knogler, tilføjer hun. “Det er lige præcis dét, der adskiller laktoferrin fra andre stoffer – og det er dét, der gør det så interessant. Der er simpelthen en dobbelteffekt: Laktoferrin kan både hæmme dannelsen af de celler, der resorberer knoglevævet, og stimulere de celler, der danner knoglevævet”.

Sundt knoglevæv afhænger af en løbende regeneration, som foretages af to primære typer af knogleceller: Osteoklaster, som nedbryder gammelt knoglevæv, og osteoblaster, som danner nyt knoglevæv. Knogleskørhed opstår, når der er en ubalance i denne proces, og der opstår små frakturer i de gamle knogler.

Laktoferrin findes i både komælk og modermælk og i særligt koncentreret form i Muno Colostrum – det stof, som nyfødte får ved fødslen, inden brystmælken er helt løbet til. Forskerteamet fra Auckland er nu i gang med at undersøge, hvordan laktoferrin fungerer. “Vi har opdaget to nye receptorer på de knogledannende celler, og laktoferrin arbejder gennem mindst én af dem for at fremme knoglevækst. Så vi tror, vi har fundet en ny anabolsk sti i knoglevævet (cellevækst og -differentiering)”, lyder det fra Jill Cornish. “Dette er betydningsfuldt, fordi andre molekyler muligvis også arbejder gennem disse receptorer, og det kan føre til nye behandlingsmuligheder”.

Læs også
Laktoferrin medvirker til at beskytte mod virus
Colostrum – det, der skal til for at få et sundt liv
Muno Colostrum – et naturligt tilskud til vores sundhed
Muno Colostrum og gigtsygdomme
Amino-Complex Valleprotein – det protein, du har brug for!
Valleprotein er godt for ældre
Knogleskørhed – myter og behandlingsmuligheder

Kilde
Endocrinology, bd 145, nr. 9, s. 4366-4374