Knogleskørhed

Knogleskørhed – myter og behandlingsmuligheder

Knogleskørhed er en smertefuld, nedbrydende sygdom, der påvirker mere end 25 mio. amerikanere – både mænd og kvinder – og det er en sygdom, der er omgærdet af myter. Verden over er der mere end 75 mio. mennesker, der lider af en eller anden form for denne sygdom. Den er karakteriseret af et langsomt tab af knogletæthed, der til sidst fører til en dårlig knoglekvalitet og øget risiko for knoglebrud. I USA er der årligt 1 mio. brud, der skyldes knogleskørhed.

De mest almindelige steder for brud er ryghvirvlen, håndleddene og hofterne. Risikoen for hoftebrud hos ældre kvinder er større end den samlede risiko for alle slags kvindekræft. Knogleskørhed øger dødsrisikoen betydeligt hos ældre 6 måneder efter et brud. Desuden lider mere end 50 % af de amerikanske kvinder af rygsøjlesammentrækning, en meget smertefuld kollaps af ryghvirvlen, som kan forårsage lammelse.

Sygdommen er meget svækkende og kan være fatal. De samfundsmæssige omkostninger ved sygdommen er chokerende – i USA næsten 14 mia. dollars årligt. Det er ikke vanskeligt at forstå, hvorfor knogleskørhed betragtes som en tavs dræbersygdom af epidemiske proportioner.

Fokuseringen på knogleskørhed skyldes ikke bare på den chokerende statistik for sygdommen, men også den misinformation, der findes om dens årsag og behandling, samt manglen på sikre, effektive og langsigtede behandlingsmuligheder. En sammenhængende, effektiv behandling af knogleskørhed har ikke haft de traditionelle professionelle behandleres opmærksomhed.

Calcium alene har vist sig at have alvorlige begrænsninger, og konventionel medicinbehandling, fx med østrogener, kan have alvorlige bivirkninger. Interessant nok kommer de mest opsigtsvækkende nyheder fra nye kosttilskud, som kan forbedre knoglesundheden dramatisk – bl.a. isoflavoner, der forekommer i sojabønner. Flere kliniske undersøgelser viser, at der kan opnås en lignende øget knogletæthed som med receptpligtig medicin og uden bivirkninger.

Der må skabes et mere omfattende ernæringskoncept, som omfatter en bred vifte af mineraler og vitaminer. Samtidig skal kosten friholdes fra levnedsmidler, som nedbryder knoglerne. Endvidere er et moderat træningsprogram vigtigt for sikkert og effektivt at bevare sunde knogler hele livet igennem.

Myterne

Jeg er for ung til at få knogleskørhed

Knogleskørhed tenderer til at udvikle sig langsomt med få symptomer. Den kan begynde at udvikle sig hos kvinder, fra de er i 20’erne og 30’erne, og det er ikke usædvanligt, at kvinder begynder at mærke virkningerne af den, når de er omkring de 40.

Kun kvinder lider af knogleskørhed

Mens det er sandt, at de fleste ofre for knogleskørhed er kvinder i klimakteriet, så er mænd langt fra immune. Det skønnes, at næsten 2 mio. amerikanske mænd har knogleskørhed og 3 mio. andre er i risikogruppen. Næsten 1/3 ældre amerikanske mænd vil komme til at lide af hoftebrud, og af disse vil 173 dø inden for 1 år.

Jeg drikker masser af mælk – jeg får ikke knogleskørhed

Det er rigtigt, at calcium er vigtigt, men calcium er kun et af mange mineraler og næringsstoffer, der er af betydning for knoglernes sundhed. Under alle omstændigheder er mælk ikke den bedste calciumkilde.

Hvis jeg tager calciumtilskud, får jeg ikke knogleskørhed

Igen er calcium vigtigt, men ignoreres andre vigtige ernæringsfaktorer, så er det ingen effektiv forebyggelse. Hvis andre vigtige faktorer ikke er på plads, herunder fysisk træning, kost og livsstil, så vil ikke alverdens calcium beskytte knoglerne.

D-vitamin har indflydelse på knogleskørhedLæs også
Hvad er knogleskørhed?
Knogleskørhed: Lille indsats – stort udbytte
Knogleskørhed – risikofaktorer
Cola er ikke godt for knoglerne
Forebyg knogleskørhed med frugt, grønt og mælkeprodukter
Calciumtilskud og knogleskørhed hos kvinder
Knogleskørhed: Magnesium er et must
Sammenhæng mellem D-vitaminmangel og knogleskørhed
Lycopen: Hold dine knogler sunde!