Knogler og tænder Knogleskørhed

Lycopen og knogleskørhed

Lycopen, det røde farvestof, der primært findes i tomater, virker måske beskyttende mod knogleskørhed (osteoporose), lyder det fra en gruppe forskere.

Knogleskørhed er en sygdom, der gør, at knoglerne bliver svagere, og der lettere opstår knoglebrud. Mange faktorer bidrager til knogletabet, men hos kvinder er den primære årsag en nedsat østrogen­produktion i overgangsalderen. Østrogen øger knogletætheden ved at blokere en proces, der kaldes knogleresorption, som er den naturlige nedbrydning af knogler og overførsel af kalk til blodet.

Tidligere laboratorie- og dyreforsøg har tydet på, at lycopen kan have en gavnlig indvirkning på knoglerne. Det heromtalte forsøg omfattede 60 kvinder på 50-60 år, der alle havde overstået overgangs­alderen. I den første måned fik kvinderne ingen lycopen i kosten. Derefter blev de inddelt i grupper, der fik enten placebo eller et kosttilskud på 15 mg lycopen om dagen i fire måneder.

Efter den første måned uden lycopen var knogleresorptionen forøget i kvinder, hvilket tyder på en forøget risiko for at udvikle knogleskørhed. Efter fire måneders behandling havde lycopengruppen i signifikant grad øget deres antioxidante aktivitet, mindsket mængden af markører for iltningsbelastning og knogleresorption i forhold til placebogruppen.

Lycopen har en gavnlig indvirkning mod knogleskørhedLæs også
Knogleskørhed: Forebyggelse og behandling
Knogleskørhed: Magnesium er et must
Sammenhæng mellem D-vitaminmangel og knogleskørhed
Knogleskørhed – myter og behandlingsmuligheder
Laktoferrin kan måske hjælpe på knogleskørhed
Knogleskørhed: Lille indsats – stort udbytte
Naturlig solbeskyttelse fra tomater

Kilde
Mackinnon ES, Rao AV, Josse RG et al. Supplementation with the antioxidant lycopene significantly decreases oxidative stress parameters and the bone resorption marker N-telopeptide of type I collagen i postmenopausal women. Osteoporos Int. 15. juni 2010.