Naturmidler Sund kost og livsstil

Havreklid er en funktionel ingrediens

Havreklid er en funktionel ingrediens, der kan anvendes i mange levnedsmidler – og dertil kommer, at den har en kolesterolsænkende effekt. Denne effekt er bevist gennem flere videnskabelige undersøgelser, som kræver et indtag på 3 g beta-glucan fra havre om dagen i forbindelse med måltider. Derudover balancerer beta-glucan blodsukkerniveauet ved at reducere stigningen af plasmaglukose og insulin efter et måltid. Dette er en fordel for sportsudøvere og dem, sort lider af eftermiddagstræthed.

Kilden er skal-delen fra havre, som udgør ca. 8 % af havren, hvilket ses af tabellen nedenfor. Kilden har et højt indhold af beta-glucan, som er en kostfiber med mange funktionelle egenskaber. Sammenlignet med andre fiberkilder indeholder havreklid både opløselige- og uopløselige kostfibre, hvor specielt de uopløselige fibre har gunstig effekt på tyndtarmen.

Bestanddele  %
Skal 20
Klid m. 7-10 % beta-glucan 8
Kim 2
Endosperm 70

Kilde
Belitz HD, Grosch W. 1999. Food Chemistry, Springer, Germany.