Kosttilskud

Inulin – kulhydratkilden, der ikke påvirker dit blodsukker

Inulin er et kulhydrat, der ikke indvirker på dit blodsukker. Det findes som en bestanddel i ca. 36.000 planter jorden over. Det oplagres i rødderne i mange af vores almindelige fødevarer, fx løg (2-4 %), hvidløg (9-16 %), porre (3-10 %), asparges (10-15 %) og cikorie (13-20 %). Inulin er ekstraheret fra sidstnævnte ved brug af varmt vand.

Inulin er opbygget af fruktose i lange kæder. Kæderne består af omkring 60 fruktose-enheder, der næsten alle slutter med et enkelt glukose-molekyle. Denne særlige kemiske struktur forklarer navnet fructo-oligo-sakkarider (FOS).

Inulin påvirker ikke blodsukker

Det særlige ved inulin er, at det passerer stort set uændret gennem fordøjelseskanalen, indtil det når tyktarmen. Det betyder bl.a., at hverken blodsukker- eller insulin-niveauet i blodet hæves, og det gør inulin til en ideel kulhydratkilde for diabetikere.

I tyktarmen får tarmens mikroflora inulin til at fermentere og producere forskellige stofskifteprodukter. Præparatet har således en række fysiologiske egenskaber, der forklarer dets forbavsende gavnlige virkninger på vores sundhed.

Fibervirkning

Inulin indeholder ufordøjelige fibre (plantepolysakkarider og lignin), der ikke hydrolyseres eller spaltes under fordøjelsesprocessen i den menneskelige organisme.

Regelmæssig anvendelse af inulin vil således give de velkendte helsefordele ved fiberprodukter, der er dokumenteret gennem en lang række videnskabelige rapporter: Nedsættelse af pH-værdien i tarmen, gavnlig virkning på mikrofloraen og galdestofskiftet, reduktion af toksiske stofskiftestoffer, hurtigere mæthedsfornemmelse, bedre mavefunktion og nedsat risiko for forstoppelse, sænkning af LDL-kolesterol- og triglycerid-værdierne, sænkning af for højt blodtryk, især hos ældre, normalisering af blodsukker- og serumlipid-værdierne, gavnlig virkning på stofskiftet hos diabetes-patienter og forbedring af mineraloptagelsen.

Virkning på bifidobakterier

Undersøgelser har vist, at daglig indtagelse af inulin medfører en betydelig vækst (til ca. det 10-dobbelte) af de positive bifidobakterier i tyktarmen med tilsvarende reduktion af de skadelige og sygdomsfremkaldende forrådnelsesbakterier som salmonella, shigella, listeria, campylobacter, bacteroides, proteus, staphylococci, veillonellae, enterococci, streptococci spp. og enteropatisk E. coli, clostridium perfrigens og vibrio cholerae. En høj forekomst af skadelige bakterier i tarmen er et resultat af en kostsammensætning med mange animalske produkter og få vegetabilske. Sygdomme eller patologiske tilstande, der kan skyldes skadelige tarmbakterier, er bl.a. diarré, infektioner, leverskader, kræft, forrådnelsesprocesser, antibiotika-forbundet tyktarmsbetændelse og andre betændelsestilstande i fordøjelsesapparatet som mavesår og Crohns sygdom.

Bifidobakterier sikrer lavere pH-værdi i tyktarmen, hæmmer vækst i sygdomsfremkaldende bakterier, modvirker dannelsen af cellegifte, stimulerer immunitetsstyrkende faktorer, producerer forskellige vitaminer (B-gruppen, folsyre, K) og fordøjelsesenzymer, genopretter den normale tarmflora efter behandling med antibiotika.

Anbefalet dosis

Undersøgelser har vist, at helsefordelene opnås ved en indtagelse på 10-15 g inulin pr. dag – i vand, juice, mælk eller saft eller udrørt i grød. Inulin er et glimrende kosttilskud til sportsfolk, personer på slankekur og mennesker med forskellige lidelser som stofskifte- og fordøjelsessygdomme, herunder diabetikere og ældre.

Hvis der opstår for meget tarmluft, nedsættes dosis til mindre portioner flere gange dagligt. Ved overdosering kan der forekomme en midlertidig og helt harmløs diarré.

Læs også
Inulin: Kulhydrat med sundhedsfremmende egenskaber
Inulin er guf for tarmene
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
SteviaSød – sødemidlet uden sukker
Birkesød Xylitol – et sikkert sødemiddel
Få styr på blodsukkeret!

Kilder
Delzenne, Roberfroid. Physological effects of non-digestible oligosaccharides. Lebensmittel – Wissenschaft + Technologie. 27 (1), pp. 1-6, 1994.
Fiordaliso et al. Oligofructose supplemented diet lowers serum and VLDL concentrations og triglycides, phospholipides and cholesterol in rats. Lipids 30, pp. 163-7, 1995.
Gibson, Roberfroid. Dietary modulation of the human colonic microbiota: introducing the concept og prebiotics. Am. Inst. of Nutr. pp. 1401-12, 1995.
Hartemink et al. Effects of fructo-oligosaccharides in the human intestenal flora. Proc. of the Fourth Seminar on Inulin, Wageningen, The netherlands, pp. 79-89, 1994.
Hata et al. Effect of neosugar on the lipid metabolism of rats. Proceeding 1st Neosugar Research Conference, pp. 63-72: Meija-Seika Publications, 1982.
Modler. Bifidogenic factors: Sources, metabolism and applications. Int. Diary J., Elsevier, pp. 383-407, 1994.
Roberfroid et al. The biochemestry of oligofructose, a non-digestible fiber: an approach to calculate its caloric value. Nutrition Reviews, 51 (5), pp. 137-46, 1993.
Rodman et al. The interaction of two diseases: diabetes mellitus and cystic fibrosis. Medicine (Baltimore), 65, pp. 389-397, 1986.
Rumessen et al. Fructans from Jerusalem artischokes-intestinal transport, absorption, fermentation and influence on blood glucose, insulin and C-peptide response in healthy subjects. Am. J. of Clin. Nutr., 52, pp. 675-81, 1990.
Spiegel et al. Safety and benefits of fructooligosaccharides and food ingredients. Food Technol. pp 85-90, 1994.