Kosttilskud Proteiner Sport og motion

Amino-Complex Valleprotein

Vejen til sundhed!

Man har længe vist, at rigtigt fremstillet valle er noget meget mere end bare en anden form for protein. To udtalelser fra middelalderen fra den italienske by Firenze kan oversættes sådan nogenlunde: “Hvis du vil leve sundt og aktivt, så drik valle”, og “Hvis alle blev opfostret på valle, ville lægerne gå fallit”. I dette tilfælde er den gamle visdom blevet bekræftet af en stor del af den moderne forskning. Valle er ikke blot den bedste slags protein, der kan fås, men den giver også betydelige fordele som et medicinsk fødemiddel. Valleprotein forbedrer kroppens generelle proteinstatus, påvirker LDL kolesterol-niveauet positivt, hjælper knoglernes sundhed, kan måske forhale og formindske noget af den nervemæssige og mentale degeneration, der er forbundet med at blive ældre og er tilmed værdifuld som et middel mod cancer. Med andre ord så er valle mere end blot et protein.

Lad os først se på, hvad valle er, og derpå, hvad den gør.

Hvad er valle?

Valle er et proteinkompleks, der er udvundet af mælk, men der er mange andre proteinprodukter, der laves af mælk. Selv med hensyn til valleproteiner er der store forskelle i udnyttelse og fordele for kroppen. Forskellige former af proteinet kasein udgør ca. 80% af det protein, der findes i mælk. Efter kasein er valle det mest dominerende og tegner sig for næsten de resterende 20 %. De øvrige proteiner, der almindeligvis medregnes til vallefraktionen, omfatter beta-laktoglobulin, alfa-laktalalbumin, bovin serum albumin, de meget vigtige immunoglobuliner, laktoferrin og andre mindre komponenter. Disse fraktioner udmærker sig primært ved deres molekylestørrelse og/eller deres funktioner i systemet, efter at de er indtaget, dvs. ved deres funktion som immunstimulanter. Navnet på de mindre proteinfraktioner bruges undertiden i flæng. Fx bruges laktalbumin somme tider synonymt med valle. For så vidt der synes at være en synergisme mellem valle og de andre mindre mælkeproteinbestanddele, foretrækkes der et mere komplekst produkt.

Vallens helsefordele afhænger helt af produktets “naturlighed” eller dets “ikke denaturerede” kvalitet. I denne forbindelse skelner man ofte med hensyn til proteiner. Det drejer sig på den ene side om fremstillingen af valle, og om kvaliteten af det fremstillede produkt på den anden. Kvaliteten måles på en sammenligningsskala med andre proteiner. Én sådan skala er skalaen for biologisk værdi (BV), en anden er for protein effektivitets ratio (PER). Ingen af de to er noget perfekt redskab til målingen af proteinudnyttelsen. BV måler proteiner i forhold til standardæg (sat til 94) og indirekte til modermælk (sat til 100). Dette skal afspejle optageligheden og udnyttelsen, men det afspejler ikke nødvendigvis fuldværdigheden eller andre faktorer (brune ris-protein, som er ikke-fuldværdigt med hensyn til aminosyreprofil, overgår rødt kød og fjerkræ i BV). PER blev udviklet ved at sammenligne vækstrater hos unge dyr, der blev fodret med forskellige proteiner. Der er klare begrænsninger for disse metoder: et markant bedre protein kan ikke opnå 150 på en sådan skala, fordi der er genetiske begrænsninger på, hvor meget dyret kan vokse, selv om mange firmaer faktisk fremfører sådanne påstande. På samme måde trives forskellige dyr på proteiner, som ikke kan udnyttes af mennesker. Derfor vil et kvalitets valleprodukt ligge højt på begge skalaer, men der bør stadig tages andre forhold omkring “naturligheden” i betragtning. De bedste valleprodukter bevarer den samme struktur i deres proteinmolekyler, som findes i ubehandlet mælk.

Valleproteiner fremstilles på mange forskellige måder. Mange valleprodukter bevarer meget af mælkens fedt og laktose. Det betyder flere kalorier og ofte også dårlig fordøjelse, ubehag og generelt dårlig optagelse hos mennesker, der har problemer med laktose. Da disse for det meste billige valleprodukter fremstilles under anvendelse af varme, denatureres deres vallefraktion også, og de er derfor vanskelige at fordøje og optage. Ionudvekslingsfremstilling giver et renere produkt med mindre fedt og laktose. Mikrofiltration eller ultrafiltration er navne på en anden metode til fremstilling af valleproteiner, uden at den denatureres, eller den værdifulde peptidstruktur i naturlig valle går tabt. Det hævdes også, at man ved denne fremstillingsform opnår højere niveauer af aminosyrerne leucin, isoleucin og valin, hvilket betyder, at produktet er af højeste kvalitet med hensyn til muskelopbygning og modvirkning af den muskelnedbrydning, som opstår ved mangelfuld ernæring og stress.

Valle og glutation

Valleprotein synes at give specielle fordele, som man ikke finder i andre proteinprodukter. For det første øger det kroppens niveauer af glutation – måske kroppens vigtigste vandopløselige antioxidant, der produceres af kroppen selv. Glutation-niveauerne falder med alderen, og man mener, at mange af de ødelæggelser, der følger med alderen, kan spores tilbage til niveauerne for endogene antioxidanter og radikalfangere. Glutation-niveauet er en bedre markør for hjernens lipidperoxidation og sundhedstilstand (i tilfælde af Alzheimers sygdom) end E-vitaminniveauet. Ved andre sygdomme, fx Parkinsons, er glutation en bedre markør end C-vitamin. Det er derfor interessant, at valleprotein til forskel fra andre proteiner har vist sig at give en vedvarende stigning i glutation-niveauerne i forskellige organer hos forsøgsdyr. En af fordelene ved denne aktivitet er, at mus, som fodres med valleprotein, i gennemsnit lever 5-6 måneder længere end kontrolmus.

Kun valleproteiner, der er mindst 90 % ikke-denaturerede, opnår denne bemærkelsesværdige øgning i glutation-niveauerne. Varmebehandlet valle er ikke effektiv, selv om proteinprofilen er den samme. Man har gættet på, at den ikke-denaturerede struktur i valleprotein, der findes i korrekt fremstillet Amino-Complex Valleprotein, beskytter en særlig fraktion, der er kendt som glutamylcystein, og som primært forekommer i serum albumin-, beta-laktoglubulin- og immunoglobulindelene i vallen.

Beskyttelse af arterier og knogler

Amino-Complex Valleprotein har en gunstig virkning på nogle områder, hvor man ikke ville forvente, at protein er effektiv. Fx sættes animalske proteiner almindeligvis i forbindelse med åreforkalkning, og der er spekulationer om, at jernindholdet i rødt kød kan spille en rolle her. Jern kan virke som en prooxidant i kroppen og kan således beskadige LDL-kolesterolet. Oxideret LDL har været involveret i udviklingen af åreforkalkning, mens ubeskadiget LDL synes at være godartet. Amino-Complex Valleprotein kan hæmme oxideringen af LDL og reducere kolesterol-niveauerne. Det ser ud til, at den fraktion, der er ansvarlig for denne gavnlige virkning, er laktoferrin. Denne virkning er modsat kasein, et andet mælkeprotein, der kan hæve blodkolesterol-niveauerne. Interessant nok førte forsøg på at efterligne aminosyreindholdet i valle ikke til samme resultat.

Proteinindtagelse har også været nævnt i forbindelse med det knogletab, der følger med alderen. Her overrasker valleprotein igen. Valleprotein har i undersøgelser vist sig at stimulere den totale proteinsyntese, DNA-indholdet og hydroxyprolin-indholdet i knogleceller på en dosisafhængig måde. Med andre ord har valleprotein en beskyttende virkning på knoglerne.

Amino-Complex Valleproteiner bedrer immunfunktionen og bekæmper aldring

Glutation er vigtig for mange funktioner i kroppen. Immunsystemets funktionsevne er nært forbundet med glutation-niveauerne i kroppen, og en forbedring af glutation-status er typisk forbundet med forbedringer af immunforsvaret og sårheling. I undersøgelser har valleprotein vist sig at være andre proteiner overlegen på disse områder.

På samme måde er mange af de lidelser, der er forbundet med aldring, fx Alzheimers og Parkinsons, forbundet med en forringet glutation-status. Glutation har en beskyttende virkning på hjernevæv, og dette spiller en større rolle med alderen. Det kan også forbedre væksthomonstatus, og frisættelsen af væksthormoner er en anden faktor, som nedsættes med alderen. Insulin-lignende faktor (IGF-1) er nedbrydningsproduktet fra det menneskelige væksthormon (GH), som er ansvarlig for væksten. IGF-1 er direkte påvirket af kvaliteten af det indtagne protein.

Det er klart, at ikke alle proteiner er ens. Amino-Complex Valleprotein giver særlige fordele, som ikke findes i andre proteinkilder. For en beskyttelse, der rækker fra immunsystemet til aldring af hjernevæv, er Amino-Complex Valleprotein det bedste valg.

Undersøgelser af Amino-Complex Valleprotein – en sammenfatning

Amino-Complex Valleprotein øger glutation-niveauerne dramatisk
Glautation er en vigtig vandopløselig antioxidant i kroppen, som beskytter cellerne og virker afgiftende på skadelige substanser som peroxider, tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer og andre toksiner. Glutation er også nært forbundet med immunforsvaret, og lave glutation-niveauer er blevet sat i forbindelse med sygdomme som AIDS, åreforkalkning, Alzheimers og Parkinsons.

Amino-Complex Valleprotein viste sig at øge glutation-niveauet mere end noget andet protein
(inkl. soja) i flere forskellige dyreforsøg. I en lille pilotundersøgelse med HIV-positive mænd gav et tilskud af valleproteinkoncentrat en dramatisk stigning i glutation-niveauet hos alle tre deltagere, og to af mændene fik deres normale kropsvægt igen.

Amino-Complex Valleprotein forbedrer immunfunktionen og bekæmper infektioner
Dyreforsøg viste en markant stigning i både den humorale og cellulære immunreaktion over for forskellige immunudfordringer som salmonella, streptococcus pneumonia og stærkt kræftfremkaldende kemikalier. Denne virkning på immunfunktionen blev ikke set ved andre proteiner.

Amino-Complex Valleprotein modvirker arteriosklerose. Valleprotein består af flere forskellige mindre og større fraktioner som beta-lactoglobulin, alpha-lactalbumin, albumin, lactoferrin og immunoglobulin. Det er blevet påvist, at valleproteinets evne til at sænke kolesterol-niveauerne og dermed modvirke åreforkalkning skyldes proteinfraktionen laktoferrin.

Amino-Complex Valleprotein styrker knoglevæksten
Forskerne fandt, at rotter, der blev fodret med valleproteinkoncentrat, opnåede en øget knoglestyrke og fik mere knogleprotein i form af kollagen. Valleproteinkoncentrat stimulerer desuden proteinsyntesen, DNA-indholdet og øger hydroxyprolinindholdet i knogleceller.

Amino-Complex Valleprotein virker livsforlængende på dyr
Flere forskellige dyremodeller med valleproteinkoncentrat har vist en øgning af levealderen. Mus fodret med valleproteinkoncentrat levede i gennemsnit 30 % længere end andre mus.

Amino-Complex Valleprotein har den højeste biologiske værdi af noget protein
Jo højere den biologiske værdi er, jo bedre optages og udnyttes det af kroppen, hvilket er grunden til, at førende sportsfolk foretrækker dette protein.

Amino-Complex Valleprotein fra Natur-Drogeriet A/S fås i tre varianter: 400 g og 900 g pulver med 78 % protein, samt en 400 g instant version med 77 % protein. Alle produkter kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Valleprotein – fantastisk til lidt af hvert
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
Amino-Complex Valleprotein: Ofte stillede spørgsmål
Sådan holder du kredsløbet sundt
Laktoferrin medvirker til at beskytte mod virus
Ærteprotein er nyttigt for sportsfolk – og alle andre…

Kilder
Baruchel S et al. Anti Cancer Research (1996).
Bounons G et al. The Biological activity of undenaturateddietary whey proteins: role of glutatione. Clin Invest Med 14,4 (1991).
Bounous, G. et al. The influence og dietary whey protein on tissue glutatione and the diseases of aging. Clin Invest Med 12 (1989).
Bounous G et al. Clin Invest Med (1988).
Brink W. Fighting Cancer with Whey, Life Extension Magazine (November 1997).
Chia LS et al. X-ray diffraction evidence for myelin disorder in brain from humans with Alzheimer’s disease. Canadian Biophys Acta, Ser Biom 775 (1984).
Kajikawa M et al. Biochima et Biophysica Acta (1994).
Kennedy RS et al. Anti Cancer research (1995).
Rosanne K et al. Cellular Immunology (1986).
Schafer L, Thorling EB. Lipid peroxidation and antioxidant supplementation in old age. Scand J Clin Lab Invest 50 (1990)
Takada Y et al. Biochemical Research Communications (1996).
Zhang X, Beynen AC. Brit. J. of Nutri (1993).