Kosttilskud Naturmidler Sport og motion

Brusk Lenk forbedrer bevægeligheden i knæet ved slidgigt

Kollagenbaserede kosttilskud kan være med til at forbedre knæleddets funktion hos personer med mild slidgigt, viser en undersøgelse. Det er fantastiske nyheder for alle dem. der lider af slidgigt – en lidelse, som kan begrænse den ramtes udfoldelsesmuligheder i væsentlig grad.

 

 

 

 

 

  • Figuren til venstre: Et sundt led.
  • Figuren i midten: Slidgigt i første fase. Brusken (grønne område) er blevet tyndere, og de to brusklag berører hinanden. Ledvæsken (blåt område) forringes.
  • Figuren til højre: Slidgigt i sidste fase. De to knogler berører hinanden, brusklagene er ødelagt, og ledvæsken har ingen funktion.

Hos de forsøgspersoner, som fik kollagentilskud, kunne man påvise en forbedring i knæleddets funktionsevne og styrke sammenlignet med en placebogruppe. Dr. James Rippe, leder af forskningsprojektet: “Resultaterne tyder på, at kollagentilskud har potentialet til at kunne forbedre knæleddets funktion ved aktiviteter, som giver stor belastning på leddet, fx gang og løb. Der er desuden basis for at foretage flere undersøgelser af langtidseffekten ved denne type behandling”.

I undersøgelsen anvendte man et kosttilskud, som indeholder 10 g hydrolyseret kollagent gelatine pr. dosis plus syv af de vigtigste næringsstoffer, som blev tilsat som led i opbyggelsen og beskyttelsen af led og knogler. Kliniske undersøgelser tyder på, at kroppen anvender aminosyrerne i kollagenhydrolysat (gelatine) til opbygning af ledbrusken, som skal have en fast struktur for at kunne sikre sunde og fleksible led. Gelatine har længe været brugt uden problemer, og man kender ikke til bivirkninger ved stoffet.

“Reduceret funktionsevne i knæleddet skyldes som regel et uforholdsmæssigt hårdt slid på brusken i knæleddet – et slid, som gør, at knoglerne kommer til at gnide mod hinanden. Målet er at standse denne udvikling og genopbygge brusken i knæet,” tilføjer Dr. Rippe. “Uopløseligt kollagen udgør hovedparten af ledbrusken, og man har længe formodet, at nye behandlingsmuligheder skal baseres på stoffer som gelatine, som kan fremme kollagensyntesen – og dermed leddets styrke og fleksibilitet”.

Undersøgelsen var et randomiseret, dobbelt-blind placebo-kontrolleret forsøg, der strakte sig over 14 uger. 175 personer i alderen 40-80 år med milde symptomer på slidgigt i knæet deltog. Ca. 46 % af deltagerne fik det uopløselige kollagen i pulverform dagligt tilsat en alkohol- og kulsyrefri drikkevare. De øvrige 54 % fik et placebopulver.

Brusk Lenk kollagenpulver forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Læs også
Virksom behandling af slidgigt
Nutraceutiske produkter – banebrydende for slidgigtpatienter
Stærke lårmuskler forebygger slidgigt i knæene
Fordele ved Brusk Lenk pulver
Brusk Lenk kan hjælpe ved ledproblemer
Brusk Lenk: En fremragende kilde til kollagen
Kollagentilskud mod fibromyalgi og slidgigt
Gelatine – godt for hud, hår, knogler og bindevæv