Muskler og led Naturmidler

MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl

MSM (methyl-sulfonyl-methan) kendes også under navnet dimethyl sulfon. Svovl-komplekset er et næringsstof, som findes i den mad, som både vi og næsten alle andre hvirveldyr spiser. Det lugter ikke, og i dets rene, kemiske form er det et vandopløseligt, hvidt, krystallinsk stof. Det tilhører samme familie som ilt, og i iltfattige miljøer kan svovl ofte erstatte ilt som kilde til livgivende, kemisk energi. Det er et kosttilskud, som ikke kræver recept fra lægen. En daglig dosis på 1.000 mg pr. dag er den gængse, men i nogle tilfælde tilrådes 2-6 gram pr. dag.

Hvor findes MSM?

En af verdens førende atmosfære-kemikere har hævdet, at MSM og dets slægtning DMSO (dimethyl sulfoxid) og DMS (dimethyl sulfid) er kilde til 85 % af al den svovl, der findes i alle levende organismer. Kredsløbet begynder i havet, hvor plankton udskiller svovl, der i havvandet omdannes til en gas ved navn dimethyl sulfid (DMS). Denne flygtige masse stiger op i atmosfæren, hvor DMS ved tilstedeværelsen af ilt og høj-energetisk ultraviolet lys omdannes til slægtningene DMSO og MSM. Både DMSO og MSM er vandopløselige, og når de falder ned på jorden i form af regn, optages de hurtigt af planternes rodsystem og opkoncentreres ca. 100 gange. MSM og den svovl, stoffet indeholder, indlemmes i plantestrukturen. Og derefter bliver MSM og andre afledte svovlkomplekser via plantens stofskifte mineraliseret og transporteret tilbage til havet. Og så starter det forfra.

MSM er fundet i blodet og binyrerne på køer. Grønne grønsager er en anden kilde til svovl, specielt korsblomstrede grønsager som rosenkål, broccoli, kål og blomkål. Men den måde, hvorpå vi tilbereder maden i den daglige husholdning, kan reducere dens indhold af MSM. Hvidløg, løg, asparges, sennep, peberrod og solsikkefrø er også rige på svovl. Proteinkilder til svovl er aminosyrerne methionin og cystein, som findes i kød, fisk æg og mælkeprodukter.

Svovl er det 8. mest forekommende grundstof i alle levende organismer. I menneskekroppen indgår det i næsten alle væv, specielt de mest proteinholdige væv – dvs. blodlegemer, muskler, hud og hår. Forsøg med at bruge MSM indeholdende radiomærket svovl har vist, at MSM efter indtagelse afgiver svovl til dannelsen af kollagen og keratin til hår og negle samt aminosyrerne methionin og blodproteiner.

Set i et sundhedsperspektiv er der noget specielt ved svovl. Uanset hvor man end rejser hen, så er der enten lige rundt om hjørnet eller lidt længere væk en varm svovlkilde med tilhørende helbredende traditioner. Mozart og Beethoven besøgte regelmæssigt en svovlkilde i Baden i nærheden af Wien. I Italien har de elegante svovlbade i Salsomaggiore tiltrukket personer som Napoleon den Førstes hustru, Enrico Caruso og Luciano Pavarotti. Hot Springs i Montana lokker amerikanerne til dets “Big Medicine”-vand, som indianerne fandt frem til. Det siges at virke afslappende og afhjælpe leddegigt, hudsygdomme, mavesår, forhøjet blodtryk og mange andre tilstande. Lægelitteraturen indeholder tidligere tiders referencer til brugen af svovlbade som behandlingsmetode – specielt mod leddegigt.

MSM er lugtfrit og vandopløseligt – et hvidt, krystallinsk materiale, som giver en vigtig, biotilgængelig kilde til svovl fra kosten. Svovl spiller en vigtig rolle for vedligeholdelsen af normale kropsfunktioner. Som et vigtigt kostelement er svovlet ansvarligt for konformiteten i kroppens proteiner ved at danne fleksible disulfid-forbindelser mellem visse aminosyrer og ved at holde bindevæv intakt. Thiol (sulfhydryl)-grupper er altafgørende for, at mange enzymer kan fungere som katalysatorer. Blod- og urinprøver viser normalt et vist indhold af MSM. Men med alderen og på grund af den måde, vores madvarer tilberedes på, findes der mindre MSM i kroppen, end godt er, og i takt med normal aldring sænkes niveauet, så alle efterhånden mangler MSM. Og specielt hvis man er til fast food.

Læs også
MSM – en fantastisk opdagelse
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
MSM er en god hjælp for gigtplagede
MSM til heste og kæledyr
Bernhard Spur: Mineralstofskiftets ernæringsmæssige betydning