Naturmidler

MSM mod smerter

Selv om MSM (metyl-sulfonyl-metan) er et relativt nyt produkt for de fleste forbrugere, forekommer stoffet faktisk naturligt og er en rig kilde til svovl. Samtidig har det en lang række egenskaber, bl.a. som smertestillende middel og mod betændelsestilstande.

At MSM er så rig en kilde til biologisk tilgængeligt svovl, kan have stor betydning for patienter med leddegigt, eftersom forskerne længe har været opmærksomme på, at denne gruppe patienter ofte mangler svovl, og at tilførsel af mineralet, så kroppen når op på et normalt niveau, ofte kan give store forbedringer i tilstanden.

MSM anses for at være fuldstændigt uskadeligt selv i høje doser, og der findes masser af beretninger fra patienter med bl.a. allergi, sportsskader, rygsmerter, karpaltunnelsyndrom, hovedpine, halsbrand, ømme muskler, gigtsygdomme og ledbetændelse.

Flere forsøg underbygger disse lovende udsigter. I et dobbeltblind forsøg fik en gruppe patienter, der led af en smertefuld, degenerativ ledsygdom, 2.250 mg MSM eller et placebo-præparat dagligt. Forsøget viste, at smerterne fortog sig med i gennemsnit 82 % blandt MSM-gruppens deltagere efter kun seks ugers brug. Andre undersøgelser tyder på, at MSM kan være med til at støtte kroppens auto-immunfunktion.

Læs også
MSM mod gigt, ledsmerter og nedsat immunforsvar
MSM – methyl-sulfonyl-methan
MSM er en god hjælp for gigtplagede
MSM – et dobbelt-blind forsøg ved slidgigt
Astma og MSM
Karpaltunnelsyndrom
Gør noget godt for dine led

Kilder
Jacob SW, Lawrence RM, og Zucker M. The Miracle of MSM, the Natural Solution for Pain, New York: G.P. Putnam’s Sons, 1999.
Sullivan MX, og Hess WC. J Bone Joint Surg 16 (1935): 185-188.
Lawrence RM. Inter Jour Anti-aging Med 1(1) (1998): 50.
Morton JI, Siegel BV. Proc Soc Exp Biol Med 183(2) (1986): 227-230.
Morton JI, Moore RD. Jour Leukocyte Bio 40(3) (1986): 322.