Naturmidler Urter og krydderier

Hyben – et styrkende og helbredende naturmiddel

Det var den svenske botaniker og læge Carl von Linné (1707-78), der gav hyben dets latinske navn Rosa canina, altså hunderose, fordi roden i Nordeuropa blev brugt som et middel mod hundegalskab efter bid af hunde og ulve.

I umindelige tider har hyben været brugt til marmelade, sirup og the, og det har længe været kendt, at frugten har en blid maveregulerende virkning, dels på grund af syreindholdet, dels på grund af de fine, små hår på kernerne, som stimulerer tarmens peristaltik. Af denne grund anses den også for at være et understøttende middel ved børneorm. Dens vanddrivende og stimulerende egenskaber har desuden gjort den til et værdsat middel ved nyre-, blære- og galdesten. Hyben går for at være en god C-vitaminkilde og brugtes derfor tidligere som et middel ved skørbug.

Ud over dette ret snævre indikations (sygdoms) område, der anføres i vesteuropæiske standardværker om lægeplanter, er det kendt, at hyben andre steder i verden bruges over for et meget større antal sygdomme.

Som eksempel kan tjene anvendelsen i russisk folkemedicinsk tradition. Det er interessant også set i lyset af den kendsgerning, at der igennem årene i Rusland er blevet foretaget seriøse og omfattende undersøgelser af lægeplanternes kemiske sammensætning og farmakologiske egenskaber.

Hyben bruges her ved svære sygdomme som tyfus, skarlagensfeber, nyresygdomme, tuberkulose, arteriosklerose og hypertoni (forøget muskelspænding). Man giver det også til mødre, der ammer. Det anbefales mod mavesår og sår i tolvfingertarmen, selv når der forekommer blødninger. Men også ved mavekatar med nedsat mavesyresekretion, ved blodmangel og som et styrkende middel til fysisk svage drenge og piger. Endvidere kan pulveret bruges ved sygdom i nyrer, urinblære, lever, og især ved sten i disse organer. Det er også et sammentrækkende og styrkende middel ved mave-/tarmlidelser og diarré. Det siges at virke toniserende og opfriskende på al slags hud.

Også i Danmark er der en lang tradition for at anvende hyben i naturmedicinen. Hybens lægende virkninger blev først og fremmest opdaget af naturopat Dr. Axel O. Hansen (1892-1971). I sit store værk Helbredelse I-II – der er bygget på 55.0000 patienters behandling gennem 30 år – anfører han følgende indikationer:

  • Nyre-/blærelidelser, herunder nyresten
  • galdesten
  • urindrivende middel
  • gulsot
  • gigt
  • ischias-smerter
  • mave- og tarmblødning
  • lungeblødning
  • diarré
  • mavekrampe
  • diabetes
  • fordøjelsesstimulerende.

Axel O. Hansen grundlagde Natur-Drogeriet A/S, som i dag er Danmarks ældste naturmiddelfirma. Skåret hyben, hybenpulver, hybenskaller og hyben i kapsler – og mange af produkterne i både økologisk og konventionel udgave. Der er masser af valgmuligheder, og alle produkter kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Hyben – en gave fra efterårets buske
Hyben har et meget højt indhold af antioxidanter
C-vitamin: Hvilke madvarer indeholder mest?
Anvendelse af urter: Afkog og teudtræk
Hyben – masser af gamle husråd
Hyben har et meget højt indhold af antioxidanter
Hybensuppe

Kilder
Ksenia Grigorjeva. Russiske lægeplanter, Kbh. 1989.
Axel O. Hansen. Helbredelse, Bind II, side 14, 2. udg. Viby S., 1974.