Kosttilskud Urter og krydderier

Marietidsel – leverens ven og hjælper

Lidt om leveren

Leveren er vores mest alsidige organ.  Alle leverens processer griber dybt ind i stofskifteprocessen, i opbygningen og nedbrydelsen af blodet, i kredsløbets rytme. Sukker  forarbejdes af leveren, opmagasineres i den og frigives efter behov. Uden sukker – dvs. kulhydrater – intet energistofskifte!  Forstyrrelser i sukkerbalancen har alvorlige følger. Desuden danner leveren galdevæske, som videregives til galdeblæren. Derfra flyder den over i tarmen for at fordøje næringsfedtet. Hvis galdefloden strejker, og fedtfordøjelsen ligger stille, giver det frygtelige smerter, og stofskiftet går i stå. Leveren danner også ammoniak, kulsyre og urinstoffer.  Den gør dermed proteingiftene uskadelige og arbejder snævert sammen med nyrerne.

Afgiftning er en anden af leverens hovedfunktioner. Gennem binding og iltning bliver skadelige bestanddele i blodet, forrådnelsesstoffer og bakteriestoffer fra tarmen gjort uskadelige og portåreblodet renses. Leveren er vores mineraldepot, der regulerer vand- og mineralbalancen, sender de livsnødvendige mineraler og sporstoffer ind i organismen – dér hvor der er brug for dem. Endelig er leveren vores bloddanner. Den tilfører de røde blodlegemer deres jern, opbevarer blodfarvestoffet hæmoglobin, som den tager fra de blodlegemer, der går til grunde. Blod- og lymfekredsløb, hjertefunktion, mavens og tarmens virkning, nyrernes ve og vel, processerne i bugspytkirtlen – alt dette er meget tæt forbundet med leverens og dens funktioner.

Lever og leve

Ordene ligger tæt op ad hinanden. Oldtidens lægekyndige betragtede leveren som sædet for sjælen. De havde da heller ikke ganske uret, for ærgrelse slår sig på leveren, og glæde mobiliserer processerne i lever og galdeblære til vores fordel.

Vi spiser ofte tankeløst og hurtigt. Vi under os ikke mere tid til denne for vores eksistens så vigtige beskæftigelse. Ofte sluger vi noget og mener, at det bekommer os vel. Vi spiser varme supper og drikker iskolde drikke til. Vi spiser for fedt og tror, at mave, tarm, lever og galdeblære kan tåle det hele. Vi spiser uden appetit, ser tv samtidig eller tjekker opdateringer på sociale medier. Vi byder vore hårdest arbejdende organer – fordøjelsesorganerne – alt muligt og regner med, at de nok skal klare det. Men ofte klarer de det netop ikke, og det kommer til fordøjelsesforstyrrelser. Ikke kun mave og tarm, men frem for alt leveren lider derunder. Men vi mærker det først, når smerterne sætter ind. Man kunne have undgået det, hvis man havde haft en fornuftig madkultur. Hertil hører for det første og især et “bittert” tonikum, som man tager et kvarter før måltidet for at forberede fordøjelsesorganerne. Bitterurter har siden de ældste tider været regnet som eliksir ad longam vitam, leverens ven og hjælper. Til de mest almindelige bitterurter hører ensian, malurt, artiskok og tusindgyldenurt. Men én urt er særligt levervenlig – marietidsel!

Hvorfor netop marietidsel? 

Marietidsel (Silybum marianum) indtager faktisk en særstilling mellem de lever- og galdeblærevirksomme urter. Marietidsel regnes med sine store, grøn-hvidt marmorerede, tornede, takkede blade og med sine purpurrøde, kugleformede kurveblomster med til de smukkeste af tidselplanterne. Hos os har den i årtusinder eksisteret i haver og kulturer, men forekommer undertiden også vildt på varme, tørre steder. Navnet marietidsel skyldes en legende, der fortæller, at dens marmorerede blade skyldes mælkedråber fra Jomfru Maria, som hun skal have tabt, mens hun ammede Jesusbarnet.

Botanisk set er dens lukkefrø interessante. Når de er modne, slynges de ud fra planten og føres med deres “faldskærm” vidt omkring. Får, køer og heste spiser gerne planten. Men hestene er så intelligente, at de ryster de olieholdige frø ud af de visne skaller og spiser dem med fryd.

Det er disse frø, der særligt interesserer os, for de er ikke blot rige på olier, men også meget lægende. Her betoner allerede Rademacher, den berømte læge fra det 19. århundrede, at den virksomme substans findes i proteinet, der befinder sig under frugtskallen, hvorfor en frasigtning af frugtskallerne fra de pulveriserede frugter er utilladelig. Rademacher gjorde marietidsel “hoffähig” og fremstillede sin “Tinctura Cardui Mariae Rademacher“, som han anbefalede ved alle lever- og galdeblæresygdomme.

Marietidselfrøenes indholds- og virkestoffer

Marietidselfrø indeholder bitterstoffer, garvestoffer, kulhydrater, fed olie (højtumættede fedtsyrer), biogen amin (livsvigtigt proteinstof) og silymarin, som består af 3 flavandignaner (plantefarvestoffer), nemlig silybin, silydianin og silychristin. Silymarin er et udpræget leverbeskyttende stof, der først og fremmest virker regenererende ved fedtlever.

Leverskader griber desværre mere og mere om sig. Blandt årsagerne er vores forkerte spisevaner, alkoholnydelse og tobaksmisbrug. Ved sådanne skader og især ved deres forebyggelse sætter virkningen af marietidsel ind og giver ikke alene beskyttelse, men hjælper også med til at helbrede uden at være skadelig – heller ikke ved høje doseringer.

Denne leverbeskyttende virkning er entydigt påvist i dyreforsøg. Leverskadelige stoffer som fx tetraklorkulstof, der fører til alvorlige nekroser i leverparenkymet, – blev standset. Stærkest blev dette påvist ved de alvorligste levergifte alfa-amanitin og falloidin fra knoldbladssvampen. Det lykkedes at reducere forsøgsdyrenes dødelighedsrate betydeligt. Samtidig blev det konstateret, at silymarin virker helbredende over for de meget alvorlige leverskader, der fremkaldes af falloidin. I dag anvender man silybinin (udvundet af silymarin) til at beskytte mennesker mod disse alvorlige forgiftninger. Jo før behandlingen sættes ind, desto bedre er resultaterne.

Af alt dette kan man let udlede, at marietidsel er en livsvigtig faktor for lever og galdeblære. Marietidsel forhandles i hele og knuste frø og i kapsler, der er nemme at have med på farten.

Læs også
Leveren – kroppens kemiske fabrik
Hvor sund er din lever?
Marietidsel har mange gode egenskaber
Cardulon med marietidsel, en gammel levervirksom lægeplante
Leverstress – hjælp til lever-detox
Artiskokken – leverens ven
Leverstyrkende droger