Forskere har fundet ud af, at ærteprotein – proteiner, der findes i den almindelige haveært (Pisum sativum) – synes at kunne sænke blodtrykket og forsinke, kontrollere og endog forebygge kronisk nyresygdom, i hvert fald hos rotter.
Beskrivelse af forsøget
Efter at have renset en blanding af ærteproteiner, samlet kaldet ærteprotein-hydrolysat, gav forskerne derivatet til laboratorierotter, som led af nyresygdom. Blodtrykket faldt med 20 % hos de rotter, der blev behandlet – sammenlignet med dem, der ikke blev behandlet. Ifølge forskerne er der et stof i halverede ærter, der arbejder på samme måde som ACE-hæmmere. Grundlæggende har ærter et naturligt stof, der fungerer som de lægemidler, vi ved en masse om. Desuden fandt man frem til, at urinproduktionen, der kan blive alvorligt mindsket, hvis nyrefunktionen svigter, blev øget med over 30 %.
Ifølge forskerne er kliniske forsøg undervejs, og hvis disse forsøg krones med held, kan en ærtebaseret behandlingsform være tilgængelig om 2-3 år. De bemærker, at det ikke er første gang, at hemmeligheden bag blodtrykskontrol er fundet hos Moder Natur. For 10 år siden isolerede man et stof i selleri, som også havde en bremsende indvirkning på blodtrykket.
Endnu ikke en generel anbefaling
På trods af de positive forskningsresultater anbefaler forskerne ikke, at man udskifter blodtryksmedicin med ærter, fordi der er behov for en kompleks proces til rensning af proteinerne for at aktivere det, der ellers vil være en latent egenskab ved ærterne. Ærteprotein skal blandes med visse enzymer til et tilsætningsstof eller kosttilskud i flydende form eller pilleform, hvilket muligvis vil være lettere at tåle end blodtryksmedicinen, fordi ærteprotein er naturligt, og også vil kunne fjerne risikoen for overdosering.
Forskerne afventer resultaterne af de kliniske forsøg, men de forklarer, at “hvis resultaterne er lige så overbevisende på mennesker som på dyr, så er dette potentielt en meget lovende, spændende og positiv udvikling, da det helt klart er meget vanskeligt at kontrollere blodtrykket hos personer med nyresygdom”.
Læs også
Proteintilskud sænker blodtrykket
Vegetabilsk protein giver lavere blodtryk
Ærteprotein er nyttigt for sportsfolk – og alle andre…
Valleprotein – hvad er det?
Hampefrø som medicin
Arginin til et sundt hjerte, normalt blodtryk og et bedre sexliv
Anprisninger: Protein