Kardiomyopati er en fremadskridende sygdom i hjertemusklen (myocardiet). I de fleste tilfælde svækkes hjertemusklen, så den bliver ude af stand til at pumpe blod til resten af kroppen i det omfang, der er brug for det.
Der findes mange typer af kardiomyopati, og årsagerne er mangeartede – fra kredsløbssygdom til visse lægemidler. Alle kan føre til uregelmæssig hjerterytme, problemer med hjerteklapperne eller andre komplikationer. Behandling er vigtig for at forebygge hjertesvigt eller andre komplikationer.
Typer af kardiomyopati
Dilateret kardiomyopati
Dilateret kardiomyopati er den mest almindelige form, hvor hjertemusklen er for svag til at pumpe blodet effektivt. Musklen strækkes og bliver tyndere, og dermed er der plads til, at hjertekamrene bliver større. Tilstanden kendes også som for stort hjerte, og den kan være arvelig eller skyldes kredsløbssygdom.
Hypertrofisk kardiomyopati
Hjertevæggen fortykkes og forhindrer, at blodet flyder gennem hjertet. Tilstanden er ret udbredt, og den kan skyldes lang tids forhøjet blodtryk, aldring, diabetes eller sygdomme i bugspytkirtlen. De fleste tilfælde menes dog at være arvelige.
Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati
Hjertemusklen i højre hjertekammer er delvist erstattet af fedtvæv og bindevæv i stedet for fibre. Det øger risikoen for alvorlige rytmeforstyrrelser. Tilstanden er sjælden, men er den førende årsag til pludselig død hos unge atleter.
Restriktiv kardiomyopati
Hjertemusklen er fyldt med bindevæv i stedet for fibre, så musklen bliver stiv. Selvom hjertet oftest trækker sig normalt sammen, har det svært ved at udvide sig og fyldes mellem hjerteslagene.
Andre, sjældne typer
- Peripartum kardiomyopati
Hjertet bliver svagere i slutningen af graviditeten eller lige efter fødslen. Årsagen er ukendt, og tilstanden kan være livstruende. - Alkoholisk kardiomyopati
En form for dilateret kardiomyopati, hvor hjertet svækkes af indtagelse af store mængder alkohol over længere perioder. - Iskæmisk kardiomyopati
Denne form opstår, når hjertet ikke længere kan pumpe blod rundt i kroppen på grund af kredsløbssygdom. Blodkarrene til hjertemusklen forsnævres og bliver blokeret, og musklen får ikke ilt nok. Iskæmisk kardiomyopati er en almindelig årsag til hjertesvigt.
Hvem er i risikozonen?
Kardiomyopati kan ramme alle – og ofte kendes årsagen ikke. I disse tilfælde taler man om idiopatisk kardiomyopati. Risikofaktorerne er bl.a.
- tilfælde af kardiomyopati, hjertestop eller hjertesvigt i familien
- kredsløbssygdom
- diabetes
- svær overvægt
- hjerteanfald
- lang tids forhøjet blodtryk
- alkoholisme
- sarkoidose – en form for bindevævssygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppen
- hæmokromatose – arvelig ophobning af jern i kroppen
Desuden viser flere og flere forskningsresultater, at HIV og behandling heraf, samt kost- og livsstilsfaktorer kan øge risikoen for kardiomyopati.
Symptomer
Symptomerne på kardiomyopati er ret ens for de forskellige typer. I alle tilfælde er hjertet ude af stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til væv og organer, og der kan opstå symptomer som
- generel træthed og svaghed
- åndenød, særligt ved anstrengelse og sport
- svimmelhed
- smerter i brystet
- hjertebanken
- besvimelsesanfald
- forhøjet blodtryk
- ødemer i fødder, ankler og ben
Behandling
Behandlingen varierer alt efter, hvor beskadiget hjertet er af kardiomyopatien og de symptomer, der følger med. Nogle patienter har ikke behov for hjælp, før symptomerne optræder. Andre, der kæmper med åndenød eller brystsmerter, kan være nødt til at ændre i deres livsstil eller tage medicin.
Man kan ikke kurere kardiomyopati, men sygdommen kan kontrolleres med følgende tiltag:
- Hjertevenlige livsstilsændringer
- Medicin, bl.a. mod forhøjet blodtryk, væskeophobninger og unormal hjerterytme, midler, der forebygger blodpropper og mindsker inflammation.
- Kirurgiske implantater som pacemakere og defibrillatorer
- Kirurgiske indgreb
- Hjertetransplantation (når alle andre muligheder er udtømt)
Langtidsprognoserne
Kardiomyopati kan være livstruende og kan forkorte livet, hvis der opstår alvorlige skader. Sygdommen er fremadskridende – dvs. at den bliver værre med tiden. Teknologi eller behandling kan forlænge livet ved at bremse forværringen. Lider du af kardiomyopati, bør du ændre din dagligdag, så du lever hjertevenligt:
- Sørg for at holde vægten på et normalt niveau
- Spis sundt
- Begræns dit kaffeindtag
- Sørg for at få en god nattesøvn
- Undgå stressede situationer
- Hold op med at ryge – eller lad være med at begynde
- Begræns dit indtag af alkohol
- Søg støtte hos familie, venner og læge
En af de største udfordringer er at sørge for at få regelmæssig motion. Træning kan være meget trættende for en person med et beskadiget hjerte, men det er ekstremt vigtigt, hvis man vil holde en sund vægt og forlænge hjertets funktion. Spørg lægen til råds, så I sammen kan finde frem til et regelmæssigt træningsprogram, som ikke kræver for meget, men gør, at du bevæger dig hver dag.
Læs også
Overblik over almindelige hjerte-/karsygdomme
Hjertestop og hjerteanfald – hvad er forskellen?
Frugt og grønt kan redde dig fra at dø af en hjertesygdom
Hjertefrekvens
Nedsat hjertefunktion efter fed mad
Mulig risiko for kardiovaskulær død ved kort behandling med NSAID
Carotenoider og hjertesygdom
Q10 og hjertesvigt
C-vitamin er med til at forebygge hjertesygdom
Træning er godt mod fedtdepoter og hjertesygdom
Kilder
https://hjerteforeningen.dk/min-hjerte-kar-sygdom/kardiomyopati/
https://www.healthline.com/health/heart-disease/cardiomyopathy