Hjerte-/kredsløbssygdomme

Kan din psyke give dig dårligt hjerte?

Lever du tilbagetrukket, og bliver du ofte irriteret på andre over småting i hverdagen, kan det i det lange løb øge din risiko for hjertesygdomme – og det er specielt farligt, hvis du også ryger, får for lidt motion, har et højt kolesteroltal eller er overvægtig.

Vurdér følgende udsagn – de giver dig et fingerpeg om, hvorvidt du hører til i risikogruppen. Sæt kryds efter, i hvor høj grad udsagnet passer på dig – svar hurtigt og frem for alt ÆRLIGT.

Passer slet ikke Passer stort set ikke Hverken/eller Passer stort set Passer fuldstændigt
Gruppe A: Social kontakt
Jeg taler generelt ikke med fremmede mennesker

0

1

2

3

4

Jeg tror ikke, jeg gør et særligt stort indtryk på andre

0

1

2

3

4

Det er svært for mig at forklare andre, hvad jeg mener

0

1

2

3

4

Jeg har ofte det sidste ord i en gruppe

0

1

2

3

4

Jeg har ikke let ved at tale med andre mennesker

0

1

2

3

4

Det falder mig for det meste meget let at knytte kontakter

0

1

2

3

4

Jeg overtager kun nødigt et ansvar

0

1

2

3

4

Jeg ved ofte ikke rigtigt, hvad jeg skal tale med andre om

0

1

2

3

4

Gruppe B: Problemer med håndtering af irritation og vrede
Alt i alt er jeg et lykkeligt menneske

0

1

2

3

4

Jeg er ofte i dårligt humør

0

1

2

3

4

Jeg bekymrer mig ikke om fremtiden

0

1

2

3

4

Jeg er ofte irriteret

0

1

2

3

4

Jeg føler mig ofte ulykkelig

0

1

2

3

4

Jeg går meget op i småting

0

1

2

3

4

Jeg tager i al almindelighed let på tingene

0

1

2

3

4

Jeg er ofte nedtrykt

0

1

2

3

4

Pointberegning

Du skal tælle hver gruppe af svar sammen hver for sig. Hvis du i gruppe A har mindst 15 points og samtidig mindst 10 punkter i gruppe B, har du en betydeligt forhøjet risiko for at udvikle en hjertesygdom. Det vil være en god ide, hvis du bliver grundigt tjekket hos din praktiserende læge eller evt. en hjertespecialist, fx i form af elektrokardiogrammer af dit hjerte både i ro og under belastning. Du bør tage en snak med lægen om, hvilke muligheder du har for at ændre dine livsvilkår i positiv retning, så du kan mindske risikoen for hjertesygdom.

Et højt pointtal i kun den ene gruppe siger ikke noget om risikoen.

Kilde
Udsagnene er baseret på D-16 testen udarbejdet af professor Johan Denollet, Ann Behav Med, 20/1998