Hjerte-/kredsløbssygdomme

Carsten Vagn-Hansen: Atrieflimmer – hvad er det?

Atrieflimmer (forkammerflimmer) er meget almindelig og forekommer enten som anfald eller som vedvarende tilstand. Det kan ses hos normale mennesker som følge af psykisk stress, efter kirurgiske indgreb, motion eller indtagelse af større mængder alkohol. Det kan også optræde hos mennesker med hjerte- eller lungelidelser, som akut har for lidt ilt i blodet, trækker vejret for meget (hyperventilation), har forstyrrelser i stofskiftet eller forstyrrelser i kredsløbet. Vedvarende atrieflimren ses oftest hos mennesker med hjerte- og kredsløbssygdom, for højt blodtryk med hjertelidelse samt forskellige hjertefejl (hul i forkammer, klapfejl mm.). For højt stofskifte (thyreotoxikose) kan have atrieflimren som første symptom.

Symptomerne ved atrieflimmer stammer fra for hurtig puls (hurtig hjertekammeraktivitet), dvs. hvorfor mange signaler fra forkamrenes sinusknude når ned til hjertekamrene. Det kan så medføre for lavt blodtryk, ophobning af blod i lungerne, fordi hjertet ikke kan følge med og pumpe blodet videre hurtigt nok, eller hjertekrampe (angina pectoris) fordi hjertemusklerne ikke får nok ilt til at klare arbejdet.

Når atrieflimmeren holder op, kan der komme en besvimelse på grund af en pause i hjerteslagene. Der kan opstå blodpropper i hjertekamrene, som så kan gå op til fx hjernen og give et slagtilfælde. Det ses mest ved reumatisk hjertelidelse med klapproblemer. Der kan komme træthed, fordi hjertet ikke pumper nok blod ud i kredsløbet, og angst i forbindelse med uregelmæssige hjerteslag. Hjertefunktionen kan i svære tilfælde blive ustabil og hjertemusklerne svækket.

På et hjertekardiogram kan man se hurtige og uregelmæssige sammentrækninger af forkamrene fra 350 til 600 slag i minuttet. Ved den langsommere atrieflagren er der typisk mellem 250 og 350 slag i minuttet. Ved atrieflimmer er der uregelmæssige sammentrækninger af hjertekamrene, med uregelmæssig puls med variabelt pulstryk, dvs. pulsen føles ikke lige stærk hele tiden. Der er oftest øget puls, men sjældent mere end højst 150, da signalerne fra forkamrene ikke alle kan passere gennem atrioventrikulærknuden, og der er grænser for, hvor hurtigt hjertekamrene kan trække sig sammen, hvorved nogle af signalerne ovenfra falder i en periode, hvor hjertet lige skal komme sig før næste slag.

I behandlingen skal man søge efter udløsende årsager som fx feber, lungebetændelse, alkohol, stress og kaffe, blodprop i lungen, hjertesvigt, for højt stofskifte eller betændelse i hjertesækken.

Hvis patienten har det dårligt, er elektrokonvertering, hvor man giver hjertet et elektrisk stød, den foretrukne behandling. Hvis der ikke er umiddelbare hjerteproblemer, vil man som det første forsøge at nedsætte antallet af hjerteslag (pulsen). Det kan man gøre med midler som betablokkere eller calciumblokkere. De tidligere meget anvendte digitalispræparater – fx digoxin – tager længere tid om at virke og er mindre effektive samt mere giftige. Man kan herefter forsøge at ændre til den normale sinusrytme med anden medicin. Både før og efter elektrokonvertering, som nu også kan komme på tale, skal der gives blodpropforebyggende behandling, såkaldt blodfortyndende behandling (blodet bliver ikke tyndere, men koagulerer ikke så let).

Kan man ikke få den normale rytme tilbage, er målet at få hjerteslagene – pulsen – sat ned. Dertil kan man bruge digoxin, beta- og calciumblokkere, evt. andet. Lykkes det at få den normale sinusrytme tilbage, kan man bruge forskellig medicin (fx kinidin, flecainid eller amiodarone) for at bevare den normale rytme.

Man kan selv gøre noget

Man kan stabilisere hjerterytmen ved at tage tilskud af fiskeolie og tilskud af magnesium, som mange mennesker har for lidt af. Der er gode videnskabelige beviser for denne forebyggende virkning. Man kan også give magnesium direkte i en blodåre for at stabilisere rytmen ved akut opstået atrieflimmer. Akupunktur kan muligvis også have effekt. Hvidtjørn kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne og måske modvirke mindre uregelmæssigheder i hjerterytmen, men næppe forkammerflimren.

Det er vigtigt at undgå, at kroppens surhedsgrad bliver ændret til den sure side, acidose, med et pH på under 7. Helst skal pH op på 7,5, altså en basisk reaktion. Man kan måle surhedsgraden i sin urin to timer efter et måltid, og den skal da være til den basiske side. For meget kød, fisk, æg og ost (protein) giver syredannelse, mens grønsager, især de grønne, og i mindre grad frugt giver basisk reaktion. Man kan også gøre kroppen mere basisk med æblecidereddike.

Hjælper stødbehandling og medicin ikke, vil man i dag evt. overveje indsættelse af en pacemaker, og når den fungerer godt, vil man evt. kunne brænde hjertets normale pacemaker i forkamrene væk, så den ikke forstyrrer den normale hjertekammerrytme, som pacemakeren bestemmer. Det vil samtidig betyde, at man kan holde op med en del af medicinen igen. Det er dog ikke så ofte, at man udfører dette indgreb, og man er nødt til at fortsætte med den blodfortyndende medicin.

De allerfleste med atrieflimmer, som ikke kan ændres og overgå til normal rytme efter behandling med elektrisk stød og efterfølgende stabiliserende medicinsk behandling, vil resten af livet skulle have både blodfortyndende behandling og/eller flere lægemidler, der stabiliserer hjerterytmen. Det er altså kun i specielle tilfælde, at man opererer.

Man kan få et godt og langt liv på trods af atrieflimmer, men det kræver, at man overholder den ordinerede behandling og lever sundt.

Læs også
Kardiomyopati – hvad er det?
Vitaminer mod hjerteflimmer og skizofreni
Kaffe giver ikke unormal hjerterytme
Warfarin og andre lægemidler påvirker hinanden
Carsten Vagn-Hansen: E-vitamin

Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.