Arginin blev første gang isoleret i 1886, efter sigende fra ekstrakt af lupin (Lupinus spp, Fabaceae-familien). Det er en halv-essentiel aminosyre – dvs. at kroppen normalt kan producere tilstrækkelige mængder, men der kan være behov for tilskud.
Kostkilder
Stoffet findes i fødevarer, der indeholder protein: Mandler, byg, paranødder, brune ris, boghvede, cashewnødder, korn, kylling, chokolade, kokos, majs, mælkeprodukter, hasselnødder, gelatine, kød, havre, jordnødder, pecannødder, rosiner, sesamfrø, solsikkefrø, valnødder.
Anvendelse
Arginin anvendes mod lidelser i hjerte og blodkar, bl.a. kongestivt hjertesvigt (CHF), brystsmerter, forhøjet blodtryk og sygdomme i hjertets kranspulsårer. Desuden anvendes stoffet mod tilbagevendende smerter i benene på grund af blokerede arterier (claudicatio intermittens, “vindueskigger-syndrom”), nedsat mental funktion hos ældre (senildemens), rejsningsbesvær og manglende frugtbarhed hos mænd. Stoffet anvendes også til at forebygge almindelig forkølelse, fremme nyrefunktionen efter transplantation, sænke forhøjet blodtryk under graviditet (præ-eklampsi), forbedre sportspræstationer, fremme immunforsvaret og forebygge betændelse i fordøjelseskanalen hos for tidligt fødte børn.
Arginin anvendes i kombination med både håndkøbs- og lægeordineret medicin mod en række forskellige sygdomme, fx sammen med ibuprofen mod migræne, med konventionelle kemoterapeutiske midler til behandling af brystkræft, med andre aminosyrer til behandling af vægttab hos AIDS-patienter og med fiskeolie og andre tilskud til at reducere infektioner, forbedre sårhelingen og reducere rekonvalescenstiden efter kirurgiske indgreb.
Perifer karsygdom (Claudicatio intermittens/’vindueskiggersyndrom”)
Perifer karsygdom er indsnævring af blodkarrene i ben og fødder på grund af ophobning af fedtholdig plak. Denne lidelse forårsager nedsat blodtilstrømning til ben og fødder, hvilket resulterer i bensmerter og træthed. Nogle få forsøg viser, at argininbehandling måske kan øge gangafstanden hos denne type patienter. Der er behov for flere forsøg.
Dosis: 24 g indtaget oralt dagligt i otte uger, og 3,3 g indtaget oralt to gange dagligt. 8 g indgivet intravenøst to gange dagligt i tre uger. Nogle bruger Arginin på huden for at fremme sårheling og øge blodstrømmen til kolde hænder og fødder, særligt hos diabetikere. Virkningen kan øges, hvis man samtidig anvender Alfa-lipon tabletter.
Arginins sundhedsfremmende egenskaber
Forsøg tyder på, at Arginin kan have en gavnlig effekt på følgende lidelser:
- Nedsat mental funktion hos ældre (senil demens). Begrænsede forskningsresultater tyder på, at Arginin måske kan lindre senil demens.
- Migræne/hovedpine.
- Forhøjet blodtryk. Nogle forskningsresultater tyder på, at indtagelse af Arginin kan sænke blodtrykket hos raske personer og type II-diabetikere med let forhøjet blodtryk.
- Nedsat frugtbarhed hos mænd
- Forebyggelse af almindelig forkølelse
- Forbedring af sportspræstationer
- Brystkræft (ved anvendelse i kombination med kemoterapi)
- Sårheling
- Seksuelle problemer hos kvinder
- Forbedring af immunforsvaret hos personer med kræft i hoved og hals
Arginin omdannes i kroppen til stoffet nitrogenoxid, som får blodkarrene til at åbne sig og dermed forbedre blodstrømmen. Det stimulerer også frigivelsen af væksthormon, insulin og andre stoffer i kroppen.
Sikkerhedshensyn
Arginin er sikkert for de fleste, hvis det indtages oralt i en kortere periode. Der er p.t. ingen angivelse af dagligt indtag eller øvre tolerancetærskel for arginin. Aminosyren anses for at være ikke-essentiel. Den behandlingsmæssige dosis (den maksimale dosis, der anses for sikker) er 400-6.000 mg.
Arginin er muligvis sikkert til kortvarig brug under graviditet. Man ved ikke nok om langsigtet brug under graviditet og amning.
Læs også
Arginin – vitalitet til dit hjerte
Arginin til et sundt hjerte, normalt blodtryk og et bedre sexliv
Forhøjet blodtryk? Arginin kan være løsningen!
Vindueskiggersyndromet
Carnitin, hjerte-/karsygdomme og vindueskiggersyndrom
Alfa-liponsyre – hvad er det, og hvad gør det?
Kilder
Abel T et al. Influence of chronic supplementation of arginine aspartate in endurance athletes on performance and substrate metabolism – a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Int J Sports Med 2005;26(5):344-9.
Ohtsuka Y, Nakaya J. Effect of oral administration of L-arginine on senile dementia. Am J Med 2000;108:439.
Siani Aet al. Blood pressure and metabolic changes during dietary L-arginine supplementation in humans. Am J Hypertens 2000;13:547-51.
Arana V et al. Healing of diabetic foot ulcers in L-arginine-treated patients. Biomed Pharmacother 2004;58:588-97.
Cheng JW, Balwin SN. L-arginine in the management of cardiovascular diseases. Ann Pharmacother 2001;35:755-64.
Wu G, Meininger CJ. Arginine nutrition and cardiovascular function. J Nutr 2000;130:2626-9.
Albina JE et al. Arginine metabolism in wounds. Am J Physiol Endocrinol Metab.1988; 254: 459-467.
Watanabe G, Tomiyama H, DobaN. Effects of oral administration of L-arginine on renal function in patients with heart failure. J Hypertens 2000;18:229-34.
Park KG. The immunological and metabolic effects of L-arginine in human cancer. Proc Nutr Soc 1993;52:387-401.
Brittenden J et al. L-Arginine stimulates host defenses in patients with breast cancer. Surgery 1994;115:205-12.
Klotz T et al. Effectiveness of oral L-arginine in first-line treatment of erectile dysfunction in a controlled crossover study. Urol Int 1999;63:220-3.
Chen J et al. Effect of oral administration of high-dose nitric oxide donor L-arginine in men with organic erectile dysfunction: results of a double-blind, randomized, placebo-controlled study. BJU Int 1999;83:269-73.