Folkesundhed Kosttilskud

Carnitin – et næringsstof, der bremser aldersforandringer

Carnitin er et betinget essentielt, biokemisk stof for mennesker og visse (andre) pattedyr. Carnitin (carnitin) indeholder aminogrupper, men regnes hverken for at være en aminosyre eller en af byggestenene i vores proteiner. Det står alene som en afgørende faktor for vores stofskifte.

Vi forbrænder både kulhydrater og fedtstoffer, når vi danner energi. Mitokondrierne er de organeller i vores celler, der fungerer som “kraftværker” – det sted, hvor råstofferne iltes eller “brændes” til energi. Når det gælder fedtstoffer, transporterer carnitin fedtsyrer ind i det inderste lag i mitokondriernes membran, hvor iltningen sker. Uden carnitin vil fedtsyrerne ophobes i cellen, hvor de vil forblive uudnyttede og potentielt skadelige.

At carnitin er betinget essentielt betyder, at kroppen i teorien selv kan danne næringsstoffet ud fra tilførte råstoffer, men i praksis er den mængde, kroppen er i stand til at danne, ikke tilstrækkelig til at sikre et optimalt helbred. Derfor bør man via kosten og kosttilskud indtage det intakte næringsstof i anbefalede mængder.

En persons genetiske struktur, alder, køn, kostvaner og helbredstilstand har alt sammen indflydelse på, om et næringsstof er betinget essentielt. Mennesker har behov for 250-500 mg carnitin pr. dag – og et større indtag er formentlig en god idé. Kroppen er tilpasset de palæolitiske jægere/samleres kost, som omfattede 500-2.000 mg pr. dag. I dag skal man tage højde for, at meget af vores mad er forarbejdet, gennemstegt eller vegetarisk. Carnitin i større mængder findes kun i rødt kød. Gennem stegning og overforarbejdning ødelægges carnitinet, og der findes ingen carnitin overhovedet i vegansk kost og heller ikke i de fleste vegetariske fødevarer.

Spædbørn har et relativt stort behov for carnitin, fordi de vokser hurtigt, og en større del af deres energistofskifte er baseret på fedt i forhold til kulhydrater. Mødre, der lider af carnitin-mangel, har ikke tilstrækkelige mængder af næringsstoffet i brystmælken til at sikre optimal vækst og udvikling. Tilskud på 125 mg carnitin til søer under graviditet og 250 mg i dieperioden resulterede i større kuld og højere vægt blandt afkommene i forhold til kontrolgrupper af søer, som ikke fik carnitin-tilskud.

Der findes adskillige medfødte defekter i carnitin-stofskiftet, som kan give primær carnitin-mangel uanset lysin- og methionin-status i kroppen. Dette resulterer i skader på hjertet, unormal træthed, et unormalt fedtstofskifte og vedvarende muskelsvaghed. Uden et dagligt carnitin-tilskud (2.000 mg) kan de, der lider af disse medfødte defekter, blive lammede og dø i en ung alder, som oftest af hjertesvigt.

Forskere har bemærket, at ældre ofte lider af et lignende syndrom med hjertesygdom, udmattelse, unormalt fedtstofskifte og muskelsvaghed. Selv om der er mange faktorer, der har indflydelse, spiller carnitin-mangel en rolle, og carnitin-tilskud kan være en nødvendighed for at forebygge aldersrelateret træthed og hjerte-/karsymptomer.

Hjertesygdom

Carnitin, coenzym Q10, fiskeolie, magnesium og antioxidanter anbefales alt sammen til forebyggelse af hjertearytmi, hjerteanfald og angina pectoris. Carnitin beskytter hjertemusklen mod skader, der skyldes reaktive iltformer og et lavt iltniveau som følge af dårligt kredsløb og delvis blokering af arterierne. Hos ældre pattedyr kan carnitin nedkæmpe reaktive iltformer og dermed forbedre energistofskiftet.

En gruppe patienter med myocardie-infarkt, angina pectoris eller kronisk hjertesvigt, som blev behandlet med 1.500-6.000 mg carnitin dagligt i op til et år, oplevede færre smerter og mindre svækkelse og stakåndethed i forhold til de kontrolpatienter, som fik et placebo-præparat. Patienter med tidligere hjerteanfald havde færre tilfælde af senere hjertesvigt eller dødsfald, hvis de påbegyndte en carnitin-behandling efter hjerteanfaldet.

Hos kaniner med højt kolesterolindhold i kroppen var et carnitin-tilskud (250 mg pr. kg kropsvægt) i stand til fuldstændigt at forebygge udviklingen af åreforkalkningslæsioner i både aorta og hjertets kranspulsårer. Carnitin havde også en betydelig antioxidant indvirkning på aorta- og hjertevæv.

Carnitin virker ikke ved at sænke kolesterolindholdet som sådan, men ved at reducere mængden af lipoprotein-a hos patienter, der lider af forhøjet kolesterolindhold i blodet. Et abnormt højt indhold af lipoprotein-a er en risikofaktor for hjerte-/karsygdomme, fordi denne type lipoprotein danner åreforkalkningsplak.

I et klinisk dobbeltblind-forsøg i Italien fik 94 patienter med diabetes type II 1.000 mg carnitin eller et placebo-præparat pr. dag i seks måneder. Mængden af lipoprotein-a blev betydeligt reduceret efter hhv. tre og seks måneder sammenlignet med mængden ved forsøgets start. Det samme var dog ikke tilfældet efter blot en måned.

Muskelstyrke og rekonvalescens

Eftersom klinisk carnitin-mangel giver alvorlig træthed og muskelsvaghed, arbejder forskerne med den teori, at tilskud kan øge muskelstyrken og fremme helbredelse i rekonvalescensperioder. Og hos ældre ser teorien ud til at holde stik. 84 ældre forsøgspersoner, der alle blev udmattede efter blot let fysisk aktivitet, fik 2.000 mg carnitin to gange dagligt eller placebo. Den gruppe patienter, der tog carnitin, reducerede mængden af kropsfedt og øgede muskelmassen – og samtidig faldt deres kolesteroltal.

Ved standardiserede tests blev den fysiske træthed reduceret med 40 % og den mentale træthed med 45 % hos forsøgspersoner, der tog carnitin-tilskud – sammenlignet med hhv. 11 % og 8 % for kontrolpersonerne. Forbedringen i det mentale energiniveau var uventet, men den understøttes af en japansk undersøgelse af ældre rotter. 21 dage med carnitin-tilskud øgede indholdet af neurotransmitterstofferne dopamin, epinefrin og serotonin i rotternes hjerne, og dermed steg hjerneaktiviteten i de områder, der varetager dannelsen af erindringsbilleder.

Hos yngre personer har carnitin-tilskud på 2.000 mg pr. dag ikke vist sig at kunne forbedre sportspræstationen ved specifikke konkurrencer, men tilskuddet kan gavne den generelle træningstilstand. Et dagligt carnitin-tilskud mindsker restitutionstiden og de skader, der sker på kroppens celler under hård træning, og øger iltudnyttelsen. Lad os for at illustrere dette sammenligne to undersøgelser:

  • I den første undersøgelse (fra 1994) fik 10 mandlige svømmere i god form 2.000 mg carnitin, mens en gruppe på 10 andre svømmere fik placebo i en uge. Man tog tid på deres præstationer i fem omgange à 100-meter freestyle-svømning. Der var ingen forskel i tiderne mellem de to grupper. Men denne undersøgelse var kortvarig, og man anvendte ikke overkrydsning.
  • Et overkrydsningsforsøg fra 2003 viste, at carnitin mindsker musklernes restitutionstid og reducerer de muskelskader, der sker ved vægttræning.

Tab af kropsfedt

Tab af kropsfedt er den primære årsag til at tage carnitin-tilskud. Hos ældre kan tab af kropsfedt ske alene ved tilskud af carnitin. Men kan carnitin-tilskud også hjælpe yngre uden mangelsymptomer til at tabe kropsfedt?

Dyreforsøg viser, at carnitin-tilskud undertiden giver en mere trimmet krop, men der er ikke konsistens i resultaterne, og mange giver ikke et resultat, der modsvarer omkostningen. I menneskekroppen er der ingen tvivl om, at tilskud af carnitin giver en øget iltning af fedtsyrer, men dette omsættes ikke til tab af kropsfedt, medmindre man samtidig gennemfører en velafprøvet livsstilsændring med kaloriefattig kost og mere motion.

Et eksempel er en undersøgelse, hvor 36 moderat overvægtige kvinder, der endnu ikke havde nået overgangsalderen, påbegyndte et motionsprogram med gåture i otte uger. Halvdelen af forsøgspersonerne fik 2.000 mg carnitin dagligt, og den anden halvdel fik et placebo-præparat. Ved forsøgets afslutning var der ingen forskel i fedttab eller kondition mellem de to grupper. Det samme kunne man iagttage for rotter, som blev tvunget til at svømme en time hver dag i seks uger. Mængden af kropsfedt svandt med hele 28 %, men dette blev ikke øget yderligere ved samtidig indtagelse af carnitin.

Læs også
Carnitin – eliksir for krop og sjæl
Carnitin er rigtigt godt for dit hjerte
Carnitin – hold dig ung, når du bliver ældre
Carnitin fremmer kredsløbet i benene
Carnitin – et skud ungdom til aldrende mænd
Generation 65+ – sund med målrettet kost?
Carnitin – også til hund og kat

Kilder
Crayhon R. The Carnitine Miracle. M. Evans and Co., New York, 1998.
Brass EP. Supplemental carnitine and exercise. Am J Clin Nutr 72 (Suppl. 2), 618S-623S, 2000.
Giovannini M. Agostoni C, Salari PC. Is carnitine essential in children? J Int Med Res 19, 88-102, 1991.
Ramanau A, Kluge H, Spilke J, Eder K. Supplementation of sows with L-carnitine during pregnancy and lactation improves growth of the piglets during the suckling period through increased milk production. J Nutr 134, 86-92, 2004.
Evangeliou A, Vlassopoulos D. Carnitine metabolism and deficit – when is supplementation necessary? Curr Pharm Biotechnol 4, 211-219, 2003.
Bellinghieri G, Santoro D, Calvani M et al. Carnitine and hemodialysis. Am J Kidney Dis 41 (Suppl 2), Sl16-S122, 2003.
Chung MK. Vitamins, supplements, herbal medicines, and arrhytmias. Cardiol Rev 12, 73- 84, 2004.
Kumaran S, Subathra M, Balu M, Panneerselvam C. Age-associated decreased activities of mitochondrial electron transport chain complexes in heart and skeletal muscle: role of L-carnitine. Chem Biol lnteract 148, 11-18, 2004.
Juliet PA et al. Carnitine: a neuromodulator in aged rats. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 58, 970-974, 2003.
Pistone G, Marino A, Leotta C et al. Levocarnitine administration in elderly subjects with rapid muscle fatigue: effect on body composition, lipid profile and fatigue. Drugs Aging 20, 761- 767, 2003.
Pauly DF, Pepine CJ. The role of carnitine in myocardial dysfunction. Am J Kidney Dis 41 (Suppl. 4), S35-S43, 2003.
Sayed-Ahmed MM, Khattab MM, Gad MZ, Mostafa N. L-carnitine prevents the progression of atherosclerotic lesions in hypercholesterolaemic rabbits. Pharmacol Res 44, 235-242, 2001.
Sirtori CR, Calabresi L, Ferrara S et al. L-carnitine reduces plasma lipoprotein(a) levels in patients with hyper Lp(a). Nutr Metab Cardiovasc Dis 10,247-251, 2000.
Derosa G, Cicero AF, Gaddi A et al. The effect of L-carnitine on plasma lipoprotein(a) levels in hypercholesterolemic patients with type 2 diabetes mellitus. Clin Ther 25, 1429-1439, 2003.
Karlic H, Lohninger A. Supplementation of L-carnitine in athletes: does it make sense? Nutrition 20, 709-715, 2004.
Trappe SW, Costill DL, Goodpaster B et al. The effects of L-carnitine supplementation on performance during interval swimming. Int J Sports Med 15, 181-185, 1994.
Kraemer WJ, Volek JS, French DN et al. The effects of L-carnitine L-tartrate supplementation on hormonal responses to resistance exercise and recovery. J Strength Cond Res 17, 455-462, 2003.
Xu ZR, Wang MQ, Mao HX et al. Effects of L-carnitine on growth performance, carcass composition, and metabolism of lipids in male broilers. Poult Sci 82, 408-413, 2003.
Bacurau RF, Navarro F, Bassit RA et al. Does exercise training interfere with the effects of L-carnitine supplementation? Nutrition 19,337-341, 2003.
Brandsch C, Eder K. Effect of L-carnitine on weight loss and body composition of rats fed a hypocaloric diet. Ann Nutr Metab 46, 205-210, 2002.
Muller DM, Seim H, Kiess W et al. Effects of oral L-carnitine supplementation on in vivo long-chain fatty acid oxidation in healthy adults. Metabolism 51, 1389-1391, 2002.
Wutzke KD, Lorenz H. The effect of L-carnitine on fat oxidation, protein turnover, and body composition in slightly overweight subjects. Metabolism 53, 1002-1006, 2004.
Villani RG, Gannon J, Self M, Ridch PA. L-Carnitine supplementation combined with aerobic training does not promote weight loss in moderately obese women. Int J Sport Nutr Exerc Metab 10, 199-207, 2000.
Saldanha Aoki M, Rodriguez Amaral Almeida AL, Navarro F et al. Carnitine supplementation fails to maximize fat mass loss induced by endurance training in rats. Ann Nutr Metab 48, 90- 94, 2004.