Folkesundhed

Mennesket – en fantastisk skabning

Nogle svimlende facts at starte med…

  • Kroppen består af 62% vand, 17% protein, 15% fedt, 3% kvælstof, 2% kalcium og 1% fosfor.
  • Med det blod, som hjertet i løbet af et liv pumper gennem kroppen, kunne man fylde 13 supertankere.
  • På én kvadratcentimeter hud befinder der sig 7,5 mio. celler, 245 svedkirtler, 35 talgkirtler, 25 hår, 2,5 m blodkar, 7.500 sanseceller, 8 mio. mikroskopisk små levende væsener
  • Alle blodkar lagt på én lang række vil nå 2 gange rundt om jorden
  • I løbet af vores liv optager vi ca. 74 tons næring
  • Vores hjerte slår 2,7 mia. gange
  • Vi ånder 740 mio. gange
  • Vores hårtilvækst udgør 530 kmr
  • Pr. finger får vi 4 meter negl
  • 54.000 gange oplever vi et latteranfald, men kun 3.000 gange grådkramper

 

Forskelle mellem mænd & kvinder

Fysisk faktor Mænd Kvinder
Hjernevægt 1.400 g 1.275 g
Hjertevægt 280 g 230 g
Blodmængde 5,7 liter 3,3 liter
Procentdel af kropsvægt
Vand 60 % 54 %
Muskler 42 % 36 %
Fedt 18 % 28 %
Knogler 18 % 18 %
Lungevolumen (25 år) 6,4 l 4,15 l
Åndedrag pr. minut (i hvile) 14-18 20-22

Hvem fejler hvad?

Mænd rammes hyppigere af: Kvinder rammes hyppigere af:
Ulykker Blodmangel
Kræft Sukkersyge
Mavesår Lårhalsbrud
Gigt Galdesten
Hjertesygdomme For højt blodtryk
Hepatitis (leverbetændelse) Lupus (tuberkuløs hudlidelse)
Lyskebrud Migræne
Nyresten Muskelsvækkelse
Spedalskhed Fedme
Medikament- og drogemisbrug Osteoporose
Tuberkulose Leddegigt

Huden

Huden er mennesket største organ. Den vejer hos voksne ca. 2,5 kilo og dækker hos en voksen mand en flade på 7 kvm.

Hvordan fungerer maven?

I et voksent menneskes mave findes der 35 mio. fordøjelseskirtler. Mavesyren hører til de stærkest kendte: Barberblade og andre små metalgenstande opløses i den efter mindre end l uge. For at maven ikke skal fordøjes af sin egen mavesaft, må den danne en ny slimhinde hver tredje dag. Det betyder, at maven udstøder og nydanner ca. ½ million celler hvert minut.

Fordøjelseskøreplanen

Kl. 12 middag

Vi begynder at spise. Mund og tunge analyserer ved hjælp af deres 9.000 smagsløg den første bid og identificerer den på tiendedele af sekunder. Tænderne findeler næringen, idet kindtænderne bider til med en kraft, der svarer til et tryk på 75 kg eller mere. I mellemtiden producerer spytkirtlerne fordøjelsessafterne. Vi sluger ernæringen, den glider ned i spiserøret (selv hvis man står på hovedet, bevirker spiserørsmusklernes sammentrækning, at maden havner i maven).

Kl. 12.01

De første næringsdele når maven. Syrer og enzymer spalter ernæringen, der opstår “chymus”, en vællingeagtig grød. Mavemusklernes sammentrækninger sammenryster og blander mavegrøden hvert 20. sekund. Efter afslutningen af denne forarbejdningsproces vandrer næringen til tyndtarmen (et rør på 5-8 m), hvor størstedelen af fordøjelsen og optagelsen i blodkredsløbet foregår.

Kl. 13

Bugspytkirtlen udsondrer fordøjelsessafter med alkaliske egenskaber (ca. 1 l basisk fordøjelsessaft bruges dagligt til dette formål). Lever og galdeblære tilsætter galdevæske, sådan at fedtstofferne kan spaltes. Yderligere enzymer og kemiske stoffer afsondres desuden fra tyndtarmen selv. Ved hjælp af mangfoldige muskelsammentrækninger ryster tyndtarmen maden sammen og fordeler den. Når denne proces er overstået, kommer næringsstofferne gennem tyndtarmsvæggen til blod- og lymfekar og derfra til leveren og de andre indre organer.

På dette tidspunkt overtager leveren stadigt mere vigtige funktioner. Den absorberer og oplagrer næringsstoffer som fx jern, kobber og en hel række fedtopløselige vitaminer, den afgifter blodet, transporterer affaldsstoffer bort og producerer glykogen, som er nødvendigt for opretholdelsen af blodsukkerspejlet. Endelig producerer den galdevæske, en grøngullig væske, der anvendes til fordøjelsen af fedtstoffer. Galdeblæren under leveren fungerer som oplagringspung for galdevæsken. Sammen med produktionen af alkaliske og fordøjelsesenzymer laves der insulin i bugspytkirtlen, der bidrager til reguleringen af blodsukkerspejlet i kroppen.

Kl. 17

Den ikke fordøjede næring når tyktarmen, hvor størstedelen af vandet bliver absorberet. Tyktarmen skubber affaldsprodukterne mod endetarmen til senere udskillelse.

Imens understøtter nyrerne fjernelsen af de giftige affaldsprodukter i blodet, idet de igen bringer næringsstofferne i omløb og regulerer kroppens vandhusholdning. De samlede nedbrudte produkter forvandles til en steril væske, urinen. Så længe urinen befinder sig i kroppen og endnu ikke er i kontakt med bakterierne udenfor, er den renere end spyt. Derpå flyder den til oplagring i blæren. Mens blæren fyldes, udvides via det øgede tryk bittesmå sanseorganer i blærevæggen. Gennem hjernen overføres budskabet om, at urinen nu kan udskilles.

Kl. 20

De nedbrudte næringsprodukter forbereder sig på at forlade tyktarmen. Dagligt udskilles ca. 150 gram ekskrementer – det svarer til 55 kg om året eller 4.125 kg hele livet. Disse affaldsprodukter består af 100 g vand og 50 g bakterier, herunder ufordøjet cellulose, ødelagte kropsceller, galdepigment og salt.

Tarmgasser

I gennemsnit udstøder mennesket pr. dag ca. 0,5 l tarmgas. Mellem 30 og 50 % af denne gas opstår ved fermenteringen af ufordøjede næringsmidler; de øvrige 50-70 % er et resultat af den luft, vi sluger. De gasser, der opstår via fermentering, har en lugt, som næsten alle mennesker opfatter som ubehagelig. Den tarmgas, der stammer fra luften, vi sluger, er lugtfri. De lugtfremkaldende stoffer i tarmgassen er ammoniak, brintsulfid, fedtsyrer og de meget lugtkraftige aminer, fx indol og skatol. Ironisk nok anvendes disse to forbindelser i parfumefremstillingen, især til parfumer med violduft.

De kraftigste tarmgasser udvikles af tyggegummi, kulsyreholdige drikke, æblesaft, bønner, broccoli, blomkål, hvidkål, asparges og roer.

Utilpashed

Er der farlige bakterier eller virus i maden, sender receptorerne i mavevæggen nerveimpulser til “utilpashedscentret” i hjernen. Det sker også ofte, når vi har spist for meget. Hjernen sender impulserne tilbage, hvilket fremkalder en afspænding i mave- og spiserørsmusklerne. Musklerne i mellemgulvet og den øvre del af maven trækker sig stærkt sammen og udstøder maden af maven. Ofte åbnes ringmusklen i endetarmen, og derved kan der også udstødes noget af indholdet fra tyndtarmen.

Hvad optager og hvad udstøder kroppen i løbet af et liv?

Hvad det betyder direkte og indirekte, at vi i vores levetid indtager ca. 74 tons næringsmidler, viser de følgende forbløffende tal:

Funktion Samlet tal for hele livet
Udskilt urin 40.500 l
Hjerteslag 2,7 mia.
Pumpet blod gennem hjertet 350 mio. l
Åndedrag 740 mio.
Producerede sædceller 400 mia.
Frugtbare æg 450
Slag med øjenlåg 333 mio.
Fingerledsreflekser 25 mio.
Hårvækst (hovedhår) 530 km
Neglevækst (finger) 4 m
Latteranfald 540.000
Grådkramper 3.000
Drømme/mareridt 127.500

Forbrug på 0,26 l pr. 100 km

Menneskets legeme er uhørt effektivt, når det drejer sig om at omsætte næring til energi. Kører man cykel med en hastighed på 16 kilometer i timen i én time, har man brug for en næringsenergi, der kan indeholdes i blot 90 g kulhydrater. Det svarer groft sagt til 43 g benzin. Blev vores legeme drevet af benzin i stedet for mad, så ville vi kun bruge 0,26 l pr. 100 km.

I kroppen producerer 500 g smør 3 gange så meget energi som 500 g af det yderst giftige og brændbare stof TNT (trotyl).

Forholdet mellem næringsoptagelse og kropsvægt

Hvert halve kilo kropsvægt svarer til 3.500 kalorier. Hvis vi pr. dag indtager 500 kalorier mere, end vi forbruger ved bevægelse, så har vi efter en uge taget ½ kg på og efter 1 år 26 kg.

Mange mennesker har lige så svært ved at tage på som at tabe sig. I reglen må et menneske spise i gennemsnit 35 kartofler for at tage ½ kg på. Spiser man en chokoladekage, tager man lettere på, som man kan se på nedenstående tabel:

Næringsmiddel Mængde (stk.), der er nødvendig for at tage ½ kg på
Selleristængler 630
Tomater (små) 108
Æbler 45
Skiver brød 45
Bananer 36
Kartofler 35
Pærer 31
Frankfurter pølser 21
Mælk 20 kopper
T-bone-steak 750 g
Chokoladekage m. chokoladeovertræk (gennemsnit 40 cm) 1

Slankekure og kropslig bevægelse

Den, der påbegynder en slankekur, mister i første omgang vand og ikke fedt. Fortsætter man kuren, får hjernen besked på at nedsætte stofskifteraten, så kalorierne forbruges mindre hurtigt. Denne tilpasning har udviklet sig i løbet af evolutionen og skal beskytte os i nødstilfælde. Det er også grunden til, at det tit er så vanskeligt at tabe sig.

Men sportslige aktiviteter øger stofskiftet og fører til en hurtigere nedbrydning af fedtvæv. Desuden hæmmer sport appetitten. Tabellen nedenfor bygger på en undersøgelse fra Sports Academy/USA og anfører de sportsarter, der giver den største kalorieforbrænding.

Sportsart Kalorieforbrug pr. time
Ski (langrend) 1.000
Løb (16 km/t) 900
Svømning 750
Cykelløb (21 km/t) 660
Håndbold 550
Tennis (single) 450
Bordtennis 350
Gang (5,5 km/t) 300

Den definitive slankekur

Mennesket kan højst leve 60 dage uden mad. Verdensrekorden i faste ligger på 382, selv om denne enorme anstrengelse kun kunne gennemføres ved hjælp af tilførsel af vitaminer og væske.

Uden væske kan mennesket højst leve 6 dage. Vand kan ikke, i modsætning til næringsstoffer, oplagres over længere tid. Ganske vist indtager vi dagligt 3 l, men mister 2,5 l gennem urin, sved og udånding.

Vores undfangelse

Ved fødslen indeholder kvindens æggestokke ca. 2 mio. æg. Af disse er hvert enkelt bærer af en genetisk kode, der er blevet udviklet igennem tusinder af generationer i den menneskelige udvikling. Af de 300.000 æg, der overlever indtil puberteten, modnes 450 til mulig befrugtning i den fødedygtige alder. Ægget er den største celle i kroppen – og den eneste, man kan se med det blotte øje.

De mindste celler er de mandlige sædceller, som har en længde på 6 micrometer. Testiklerne producerer hver måned 15 mia. sædceller, og ved hver sædudtømning afgives 400 millioner celler. Sammen med de 22 kromosomer, der alle bærer faderens genetiske informationer, har hver sædcelle et X- eller Y-kønshormon (X = det kvindelige kromosom).

Kvinden er skabt til at føde indtil 35 børn i sin levetid.