Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for slagtilfælde hos kvinder. Jo mere, jo bedre. Det er et af de nyeste resultater fra Nurses’ Health Study, hvor man har fulgt 72.488 kvindelige sygeplejersker fra 1986 til 1994.
De kvinder, der var mere fysisk aktive, havde en tendens til at være mindre overvægtige og mindre tilbøjelige til at ryge cigaretter. I undersøgelsesperioden var der 407 slagtilfælde, heraf 258 blodpropper i hjernen, 67 blødninger i hjernehinderne, 42 hjerneblødninger og 40 slagtilfælde af ukendt årsag.
Der var en klar sammenhæng mellem mængden af fysisk aktivitet og en lavere risiko for slagtilfælde. De kvinder, der havde en høj grad af fysisk aktivitet, havde en halveret risiko. Selv om man tog højde for andre ting, som kan øge risikoen for slagtilfælde, ændrede det ikke den positive sammenhæng mellem fysisk aktivitet og risikoen for slagtilfælde. Det var især risikoen for blodpropper i hjernen, der blev nedsat.
Der fandtes ingen sikker sammenhæng mellem fysisk aktivitet og nedsat risiko for hjerneblødning. Men risikoen for hjerneblødning er langt mindre end risikoen for blodprop i hjernen.
Læs også
Bevæg dig – og hold krop og hjerne i god form
Selv let fysisk aktivitet er godt for dit helbred
Let motion efter hjerteanfald
Motion forebygger demens
Bananer mindsker risikoen for slagtilfælde
C-vitamin medvirker til at forebygge hjerneblødning
Slagtilfælde: Vær opmærksom på disse faresignaler!
Antidepressive midler øger muligvis risikoen for åreforkalkning
Kilde
JAMA 14. juni 2000; 283:2961-7.