Tømmermand kan undgås, og det er der god grund til.
Forskere fra San Francisco Veterans’ Hospital fortæller, at tømmermændene er betydelig farligere end hidtil antaget: Risikoen for at få et hjerteanfald er op til 10 gange større, når du kæmper med seriøse tømmermand dagen derpå. Yderligere kan tømmermændene give neurologiske og psykiske mén. I grelle tilfælde kan de endda udløse en regulær psykisk lidelse (elpenorsyndrom), der resulterer i kronisk irrationel opførsel.
Hvad kan du gøre?
Mens du drikker
- Spis – gerne noget med kulhydrater. Det sinker optagelsen af alkoholen.
- Drik masser af vand, så du undgår dehydrering.
- Stop i tide og bevar din bevidsthed om, hvad du siger og gør.
Når skaden er sket
- Drik frugtjuice og vand. Det kan hjælpe lidt på dehydreringen.
- Spis noget med kulhydrater, fx kiks. Det kan give ro i maven.
Både før og efter
Der findes ikke ret mange undersøgelser om behandling af alkoholskader. Men B6-vitaminet pyridoxin har vist sig at have en god effekt på ubehagelighederne. I en undersøgelse tog forsøgspersonerne 400 mg pyridoxin, da festen begyndte, 400 mg ca. tre timer senere og igen 400 mg, da festen sluttede. Tømmermændssymptomerne blev halveret.
Super B6-vitaminer (50 mg) i tabletform kan fås på apoteket, hos matas og i helsekostforretninger. Men vær opmærksom på, at pyridoxin kan være giftigt, hvis du indtager daglige doser på 1000 mg eller mere i længere tid.
