B-vitaminerne

Niacin mod psykiske lidelser og gigt

Historien bag niacin

Opdagelsen af betydningen af niacin (nikotinsyre/nikotinamid) for den menneskelige ernæring skete i forbindelse med den alvorlige sygdom pellagra. I 1771 blev denne lidelse for første gang beskrevet af en italiensk læge, der observerede områder af “ru hud” (betydningen af ordet pellagra) på en patient. I begyndelsen af vort århundrede var dette en af de vigtigste årsager til mentale lidelser og dødsfald i USA. Man var ikke dengang klar over, at der var tale om en mangelsygdom. Nogle antog, at det drejede sig om en infektion af mikroorganismer, andre, at sygdommen var en kompliceret, men toksisk reaktion på kraftig solstråling. Først i 1930’erne kunne den amerikanske biokemiker Conrad Elvehjem i 1930’erne påvise, at nikotinsyre – opdaget allerede i 1867 – var den specifikke behandling mod pellagra.

Niacin slår igennem

Kort tid efter denne vigtige opdagelse konstaterede en række læger, der gav deres patienter et kosttilskud af nikotinsyre, at symptomerne på pellagra næsten øjeblikkeligt forsvandt. Selv om der var tale om en ubestridelig behandlingssucces, rasede de medicinske autoriteter mod navnet på substansen, idet de mente, at det på en eller anden måde ville blive forbundet med tobakkens nikotin. Man valgte da i stedet navnet niacin for de hvide, nålelignende og bittert smagende krystaller.

Der kom ikke noget væsentligt nyt frem om niacin før i 1950’erne. Lægerne rapporterede om forskellige bivirkninger af behandlingen med stoffet; det mest almindelige var en prikkende varme i hovedbunden, nakken og halsen og hovedpine, men det var trods alt en ringe pris for at slippe af med pellagra.

Psykiske lidelser

I starten af 1950’erne tog en canadisk læge, dr. Abraham Hoffer, skridt til at hjælpe sine skizofrene patienter på en højst utraditionel måde: Han ordinerede sine patienter niacin i mængder, der lå på op til 240 gange den daglige dosis sammen med en tilsvarende mængde C-vitamin for at modvirke bivirkningerne. Sideløbende hermed holdt han sine patienter på en koncentreret proteindiæt for at bevare deres blodsukker-spejl på det optimale. Dr. Hoffer konstaterede, at patienter, der fik helt op til 1 gram niacin pr. time, end ikke efter 48 timer havde noget symptom på forgiftning. Og resultaterne var forbløffende: 75-85 % af de patienter, der fulgte dr. Hoffers diætplan, genvandt deres mentale sundhed!

De mest bemærkelsesværdige tal fra dr. Hoffers tidlige arbejde med det, vi nu kalder »mega vitamin-terapi«, angår selvmord blandt skizofrene. De, der ikke blev behandlet med terapien, havde en selvmordsrate, der var 22 gange højere end de niacinbehandlede patienter, hvis selvmordsrate lå meget nær nul.

Åreforkalkning 

En anden amerikansk læge, dr. Edwin S. Boyle, læste i 1950’erne en artikel, skrevet af Hoffer, hvori det hed, at niacin sænkede kolesterolspejlet i blodet. Det var lige præcis det, dr. Boyle var på udkik efter, for at kunne fjerne de uønskede bivirkninger af den medicin, han ordinerede sine patienter med hjertekarsygdomme. Han behandlede 160 patienter på Miami Heart Institute med niacin i en periode på 10 år. På starttidspunktet forudsagde statistikkerne, at 62 patienterne ville dø i testperioden. Efter 10 år var kun 6 af patienterne døde – en virkelig bemærkelsesværdig reduktion. Dr. Boyle udtalte: “Efter min personlige opfattelse er niacin en af de bedste substanser til forhindring af for tidlig død på grund af arteriosklerose. Også anormal blodstørkning forebygges”.

Leddegigt

Der er blevet rapporteret om andre positive resultater med niacin. Dr. William Kaufman brugte nikotinamid til patienter med leddegigt. Efter regelmæssig dosering fandt han frem til, at deres led blev mindre stive og deres bevægelighed større. I en anden undersøgelse behandlede han 663 patienter og observerede, at ikke blot var deres led blevet mere bevægelige, men de fortalte også om øget muskelstyrke og ringere besvær. Nogle af hans patienter blev helbredte for kroniske følelsesmæssige forstyrrelser.

Niacin forhandles af Natur-Drogeriet A/S i tabletter med hhv. 30 og 420 mg.