B-vitaminerne

Niacin op gennem historien

Opdagelsen af betydningen af niacin (B3-vitamin) for den menneskelige ernæring skete i forbindelse med den alvorlige sygdom pellagra. I 1771 blev denne lidelse for første gang beskrevet af en italiensk læge, der observerede områder af “ru hud” (betydningen af ordet pellagra) hos en patient. I begyndelsen af det 20. århundrede var dette en af de vigtigste årsager til mentale lidelser og dødsfald i USA. Man var dengang ikke klar over, at der her var tale om en mangelsygdom – nogle antog, at det drejede sig om en infektion af mikroorganismer, andre, at sygdommen var en kompliceret, men toksisk reaktion på kraftig solstråling. Først den amerikanske biokemiker Conrad Elvehjem var i 1930’erne i stand til at påvise, at nikotinsyre, opdaget allerede i 1867, var den specifikke behandling for pellagra.

Kort tid efter denne vigtige opdagelse konstaterede en række læger, der gav deres patienter et kosttilskud af nikotinsyre, at symptomerne på pellagra næsten øjeblikkeligt forsvandt. Selv om der var tale om en ubestridelig behandlingssucces, rasede de medicinske autoriteter mod navnet på substansen, idet de mente, at det på en eller anden måde ville blive forbundet med tobakkens nikotin. Man valgte da i stedet navnet niacin for de hvide, nålelignende og bittert smagende krystaller.

Der kom ikke noget væsentligt nyt frem om niacin før i 1950’erne. Lægerne rapporterede om forskellige bivirkninger af behandlingen med stoffet; det mest almindelige var en prikkende varme i hovedbunden, nakken, halsen og hovedpine, men det var trods alt en ringe pris for at slippe af med pellagra.

I starten af 1950’erne tog en canadisk læge, dr. Abraham Hoffer, skridt til at hjælpe sine skizofrene patienter på en højst utraditionel måde: Han ordinerede niacin i mængder, der lå op til 240 gange den daglige dosis sammen med en tilsvarende mængde C-vitamin for at modvirke bivirkningerne. Sideløbende hermed holdt han sine patienter på en koncentreret proteindiæt for at bevare et optimalt blodsukkerspejl. Dr. Hoffer konstaterede, at patienter, der fik helt op til l gram niacin pr. time, end ikke efter 48 timer havde noget symptom på forgiftning.

Resultaterne var forbløffende: Mellem 75 og 85 % af de patienter, der fulgte dr. Hoffers diætplan, genvandt deres mentale sundhed! De mest bemærkelsesværdige tal fra dr. Hoffers tidlige arbejde med det, vi nu kalder “megavitamin-terapi”, angår selvmord blandt skizofrene. De, der ikke blev behandlet, havde en selvmordsrate 22 gange højere end de niacinbehandlede patienter, hvis selvmordsrate lå meget nær nul.

En anden amerikansk læge, dr. Edwin S. Boyle, læste i 1950’erne en artikel, skrevet af Hoffer, hvori det hed, at niacin sænkede kolesterolspejlet i blodet. Det var lige præcis det, dr. Boyle var på udkik efter for at kunne fjerne de uønskede bivirkninger af den medicin, han ordinerede sine patienter med hjerte-karsygdomme. Han behandlede 160 patienter på Miami Heart Institute med niacin i en periode på 10 år. På indledningstidspunktet forudsagde statistikkerne, at 62 af patienterne ville dø i testperioden. Efter 10 år var kun 6 af patienterne døde – en virkelig bemærkelsesværdig reduktion.

Der er i tidens løb blevet rapporteret om andre positive resultater med niacin. Dr. William Kaufman brugte niacinamid til patienter med leddegigt. Efter en regelmæssig dosering fandt han frem til, at deres led blev mindre stive og deres bevægelighed større. I en anden undersøgelse behandlede han 663 patienter og observerede, at ikke blot var deres led blevet mere bevægelige – de fortalte også om øget muskelstyrke og ringere besvær. Nogle af hans patienter blev helbredte for kroniske, følelsesmæssige forstyrrelser.

Natur-Drogeriets Niacin tabletter, 30 mg eller 420 mg kan købes hos Matas eller i helsekostbutikker.

Læs også
Niacin – vejen til et sundt hjerte
Niacin kan måske beskytte mod Alzheimers
Niacin kan medvirke til at øge HDL-kolesterol
Niacin mod psykiske lidelser og gigt
Niacinmangel kan måske forværre forløbet af COVID-19
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred

Kilder
Agte VV et al. Effect of nicotinic acid on zinc and iron metabolism. Biometals, 1997,10:4, 271-6
Brown BG et al. Moderate dose, three-drug therapy with niacin, lovastatin, and colestipol to reduce low-density lipoprotein cholesterol <100 mg/dl in patients with hyperlipidemia and coronary artery disease. Am J Cardiol 1997;80(2):111-5.
Canner PL. Fifteen year mortality in Coronary Drug Project patients: Long-term benefit with niacin. J Am Coll Cardiol 8, 1245-1255, 1986.
DSHP Therapeutic Position Statement on the safe use of niacin in the management of dyslipidemias. American Society of Health-System Pharmacists Am J Health Syst Pharm 1997;54(24):2815-9.
Elliott RB, Chase HP. Prevention or delay of type 1 (insulin-dependent) diabetes mellitus in children using nicotinamide. Diabetologia, 1991, 34:5, 362-5.
Elliott RB, Pilcher CC, Fergusson DM, Stewart AW. A population based strategy to prevent insulin-dependent diabetes using nicotinamide. Pediatr Endocrinol Metab, 1996, 9:5, 501-9.
Feinstein A. Healing with Vitamins. Emmaus, PA: Rodale Press, 1996.
Gardner SF et al. Combination of low-dose niacin and pravastatin improves the lipid profile in diabetic patients without compromising glycemic control. Ann Pharmacother, 1997,31:6, 677-82.
Gardner SF et al.Combination therapy with low-dose lovastatin and niacin is as effective as higher-dose lovastatin. Pharmacotherapy 1996;16(3):419-23.
Garrison R, Somer E, The Nutrition Desk Reference. New Canaan, CN: Keats Publishing, 1995.
Guyton JR. Effect of niacin on atherosclerotic cardiovascular disease. Am J Cardiol 1998;82(12A):18U-23U.
Hendler S. The Doctor’s Vitamin and Mineral Encyclopedia. New York: Simon & Schuster, 1991.
Jacobson EL. Niacin deficiency and cancer in women. J Am Coll Nutr 1993;12(4):412-6.
Jacobson EL, Dame AJ, Pyrek JS, Jacobson MK. Evaluating the role of niacin in human carcinogenesis. Biochimie 1995;77(5):394-8.
Janson M. The Vitamin Revolution. Greenville, NH: Arcadia Press, 1996.
Johansson JO et al. Nicotinic acid treatment shifts the fibrinolytic balance favourably and decreases plasma fibrinogen in hypertriglyceridaemic men. J Cardiovasc Risk, 1997, 4:3, 165-71.
Kirschmann G & J. Nutrtion Almanac 4th ed. New York: McGraw Hill, 1996.
McKenney JM, Proctor JD, Harris S, Chinchili VM. A comparison of the efficacy and toxic effects of sustained- vs immediate-release niacin in hypercholesterolemic patients. JAMA 1994;271(9):672-7.
Murray M. Encyclopedia of Natural Medicine. Rocklin CA: Prima Publishing, 1998.
Murray M. Encyclopedia of Nutritional Supplements. Rocklin, CA: Prima Publishing, 1996.
O’Connor PJ, Rush WA, Trence DL. Relative effectiveness of niacin and lovastatin for treatment of dyslipidemias in a health maintenance organization. J Fam Pract, 1997, 44:5, 462-7.
Recommended Dietary Allowances. 10th Edition, Washington, DC: National Academy Press.
Somer E, The Essential Guide to Vitamins and Minerals. New York: Harper Collins, 1995.
Volpi E et al. Nicotinamide counteracts alcohol-induced impairment of hepatic protein metabolism in humans. J Nutr, 1997, 127:11, 2199-204.
Werbach M. Healing Through Nutrition. New York: Harper Collins, 1993.
Werbach M. Nutritional Influences on Illness. Tarzana, CA: Third Line Press, 1993.