B-vitaminerne D-vitamin E-vitamin Urinvejslidelser

Vitaminer kan mindske risikoen for blærekræft

Et forsøg har vist, at øget indtagelse af E-vitamin måske kan reducere risikoen for blærekræft med ca. 35 %. Forsøgsresultaterne, der blev offentliggjort i Cancer Causes and Control, viste også, at carotenoider, niacin, thiamin og D-vitamin kan reducere risikoen for blærekræft hos ældre.

“Virkningen af E-vitamin, carotenoider, D-vitamin, thiamin og niacin i forhold til risikoen for at udvikle blærekræft er tydelig nok til at retfærdiggøre yderligere forskning i området”, lyder det fra forskerne. “Fremtidige forsøg bør fokusere på den optimale dosis og kombinationer af disse mikronæringsstoffer – specielt for højrisikogrupper som storrygere og ældre”.

336.000 mennesker får hvert år konstateret blærekræft på verdensplan, og mænd rammes tre gange så ofte som kvinder, viser tal fra European School of Oncology.

Forskerne analyserede kostdata fra 322 mennesker med blærekræft og 239 raske kontrolpersoner. Man anvendte et spørgeskema om kostvaner til at vurdere det kostmæssige indtag af mikronæringsstofferne. Resultaterne viste, at de personer, der gennemsnitligt spiste mest E-vitamin (mindst 193,4 mg pr. dag), generelt havde 34 % lavere risiko for at udvikle blærekræft. Det højeste gennemsnitlige indtag af fosfor (1,557 mg) gav en 51 % reduktion i risikoen for blærekræft.

“Selvom vi kunne iagttage en ca. 50 % reduktion i risikoen for blærekræft ved indtagelse af fosfor gennem kosten, var det ikke statistisk signifikant”, skriver forskerne. “I betragtning af, at dette alsidige mikronæringsstof er en vigtig fysiologisk bestanddel af DNA, RNA, ATP og cellemembraner, kan det være værd at kigge nærmere på”.

Da forskerne fokuserede på rygerne, fandt de frem til, at det højeste indtag af E-vitamin, carotenoider (18 mg) og niacin (46,5 mg) gav en hhv. 42, 38 og 24 % reduktion i risikoen for blærekræft.

“Blærekræft er en sygdom, som typisk rammer ældre, og det kan påvirke den biologiske tilgængelighed af B-vitaminerne i negativ retning, fordi denne aldersgruppe ofte indtager lægemidler (f.eks. syrenedsættende stoffer). Desuden virker E-vitamin (og carotenoider) som antioxidanter, og vores resultater antyder, at det kan være sundhedsfremmende i de tilfælde, hvor iltningsbelastningen er størst på grund af f.eks. rygning og aldring”.

Forsøget blev støttet af National Institute of Environmental Health Sciences og National Cancer Institute ved US National Institutes of Health (NIH).

Læs også
Kost, kosttilskud og kræft
Fysisk aktivitet giver nedsat sygdomsrisiko
Det er sundt at være nattetisser
Antioxidanter fra kosten kan måske medvirke til at forebygge kræft
Fiberrig kost giver lavere risiko for prostatakræft
Er kræft en menneskeskabt sygdom?

Kilde
Brinkman MT, Karagas MR, Zens MS, Schned A, Reulen RC, Zeegers MP. Minerals and vitamins and the risk of bladder cancer: results from the New Hampshire Study. Cancer Causes and Control.