C-vitamin E-vitamin

Svangerskabsforgiftning kan måske hindres med C- og E-vitamin

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) er årsag til 40 % af de for tidlige fødsler i de industrialiserede lande, men kan denne udvikling hindres? Symptomerne ved svangerskabsforgiftning er forhøjet blodtryk, ødemer og forøget udskillelse af protein i urinen i det sidste trimester.

Oxidativ stress synes at medvirke til svangerskabsforgiftning. Derfor er det nærliggende at antage, at et tilskud af antioxidanter kan have en forebyggende effekt.

Studiegruppen Fetal Health Research beskriver i Lancet en randomiseret, klinisk undersøgelse af 283 kvinder med øget risiko for svangerskabsforgiftning. Kvinderne, der var i uge 16-22 fik enten 1.000 mg C-vitamin og 400 I.E. E-vitamin om dagen eller placebo. Antioxidant-gruppen oplevede en 61-76 % reduktion i samtlige tilfælde af svangerskabsforgiftning. Konklusionen var, at C- og E-vitamin kan have en forebyggende effekt hos kvinder, der har en øget risiko for svangerskabsforgiftning, men man understreger, at flere undersøgelser er nødvendige for at fastslå, om resultatet kan bekræftes.

C- og E-vitamin findes i mange fødevarer, men du kan også vælge at tage kosttilskud af de to antioxidanter. Produkterne kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Svangerskabsforgiftning kan måske forebygges med C- og E-vitaminSvangerskabsforgiftning kan måske forebygges med C- og E-vitaminLæs også
Selen kan nedsætte risikoen for svangerskabsforgiftning
Naturligt E-vitamin – naturligvis!
C-vitamin – hvad skal jeg med det?
Magnesium til ældre mødre
D-vitamin har en positiv indvirkning på graviditet
Rygning under graviditet øger risikoen for væksthæmning

Kilde
Lancet 1999; 354:8810.