Liposomer er små, kunstige ”kugler” i størrelsesordenen 30 nm til adskillige mikrometer bestående af kolesterol og naturlige, ikke-toksiske fosfolipider. De har både hydrofile (”vandelskende”) og hydrofobe (vandskyende) egenskaber. På grund af deres størrelse og dette dobbeltlag viser de lovende takter som et middel til levering af nærings- og medicinske stoffer.
Liposomernes egenskaber varierer meget i forhold til sammensætning af fedtstoffer, overfladespænding, størrelse og fremstillingsmetode. Desuden bestemmer valget af komponenter i dobbeltlaget, hvor flydende liposomet er, og hvilken overfladespænding det har. Således giver umættet fosfatidylcholin fra naturlige kilder (fx æg eller sojabønner) langt større gennemtrængelighed og dermed et mere ustabilt dobbeltlag, mens mættede fosfolipider med lange acyl-kæder (fx dipalmitoylfosfatidylcholin) danner en stiv og uigennemtrængelig dobbeltlag-struktur.
Man har påvist, at fosfolipider af sig selv danner lukkede strukturer, når de hydreres i vandige opløsninger. Sådanne vesikler, der har en eller flere fosfolipide dobbeltlag-membraner, kan transportere vandige eller fedtholdige stoffer – afhængig af det pågældende stof.
Liposomer anvendes i udstrakt grad som leveringsmedium for molekyler inden for kosmetik- og medicinalindustrien. Desuden forsker man inden for landbrugs- og fødevareindustrien i udnyttelsen af liposomer til indkapsling af ustabile stoffer (fx antimikrobiale midler, antioxidanter, smagsstoffer og biologisk aktive elementer) og beskytte deres funktionalitet. Liposomer kan fange både hydrofobe og hydrofile stoffer, sikre mod nedbrydning af de indkapslede stoffer og frigive dem, hvor der er behov for dem.
Læs også
Liposomal C-vitamin
C-vitamin: Forskellen på traditionelt og liposomal C-vitamin
C-vitamin sænker blodtrykket
C-vitamin og kolesterol
C-vitamin: Dosering for antioxidant-virkning
C-vitamin kan måske være et alternativ til statiner
Citron – en alsidig superfødevare
Kilde
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3599573/