Myte 1: En afbalanceret kost dækker alle kroppens behov
Påstanden om, at en ”afbalanceret kost” giver en person alle de vitaminer og mineraler, der er nødvendige for at opretholde et godt helbred, er ensbetydende med at opstille en række antagelser.
En af disse er at gå ud fra, at jorden, hvori fødevarerne er dyrket, har tilstrækkelige mængder af alle nødvendige mineraler. En anden er, at afgrøderne høstes, når de er lige præcis modne, og at kemikalier og sprøjterester i de mængder, myndighederne finder harmløse, ingen betydning har. En tredje er, at den hårde behandling ved forarbejdningen ikke udsætter fødevaren for luft eller gennem konserveringsmidler ødelægger eller i vidt omfang reducerer vitaminindholdet.
Man må gå ud fra, at jorden er blevet gødet rigtigt, at jodindholdet i planten er passende, at der i jorden er essentielle sporelementer som zink, kobolt, vanadium, rubidium, zirkonium, niobium, barium, titan mm…. for blot at nævne nogle få forudsætninger.
De amerikanske sundhedsmyndigheder (Food and Drug Administration, FDA) har fastslået, at omkring 70 % af USA’s egen majs- og sojaproduktion ikke indeholder de nødvendige mængder selen. En sådan mangel, siger man, kan føre til mindsket vækst, sygdom og død blandt dyr, der fodres med sådanne afgrøder, i øvrigt en faktor også dansk landbrug tager alvorligt.
I særlige høringer i Washington erklærede en repræsentant for det amerikanske landbrugsministerium: ”Påstanden om, at vore afgrøders ernæringsværdi ikke i betragtelig grad er påvirket af hverken jorden eller den anvendte gødning, kan ikke forsvares”.
Myten om den tilstrækkelige ernæring alene gennem en afbalanceret kost bliver yderligere sårbar, når man betragter nedgangen i fødevarekvaliteten over tid, udsættelsen for lys og varme, bestråling, konservering, frysning osv.
Myte 2: Man kan tage vitaminer, men de er ikke nødvendige
Man har brug for ca. 40 forskellige næringsstoffer for at bevare en god sundhedstilstand. Disse omfatter vitaminer og mineraler såvel som aminosyrer (fra proteiner), essentielle fedtsyrer (fra planteolier og animalsk fedt) og energikilder (kalorier, kulhydrater, proteiner og fedtstoffer).
De fleste fødemidler indeholder mere end ét næringsstof. Mælk leverer fx proteiner, fedtstoffer, sukker, riboflavin og andre B-vitaminer, A-vitamin, calcium, fosfor mm.
Men der findes ikke ét enkelt fødeemne, der giver alle essentielle næringsstoffer i de nødvendige mængder. Fx indeholder mælk meget små mængder jern og C-vitamin. Man kan tage vitaminer eller lade være. Men vil man nyde godt af en maksimal sundhedstilstand og beskytte sin krop mod sygdomme, så tag vitaminer, og lad ikke være!
Myte 3: Vitamintilskud er kun for sygelige
Ønsker du velbefindende? Sundhed? Vitalitet? At boble af energi? Regn ikke med at opnå alt dette fra den ene dag til den anden. Din helbredstilstand er bestemt af, hvad du gør time for time, dag efter dag, år efter år. Denne rutine afgør, hvornår du bliver syg, og måske hvornår du dør.
En rigtig vitamin- og mineralindtagelse er noget, man kan kontrollere fuldstændigt. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at sygdom er ”noget, der kan komme til enhver” og smider forsigtigheden over bord. Tværtimod er sygdom noget, der rammer folk, der spiser for meget fedt, for meget sukker eller for mange brankestoffer fra stegning, grill og kaffe.
Hvis du ikke kan afgøre, hvorvidt du har behov for vitaminer, så spørg dig selv om, hvor rask du ønsker at være. Hvis du bare ønsker lige at klare dig igennem, så fortsæt med at gøre, som du gør i øjeblikket. Hvis du ønsker at undgå sygdom eller bare undgå at blive udmattet, så indfør et program for sund ernæring, vitamintilskud kombineret med passende fysisk træning.
Myte 4: Maden fra supermarkedet er tilstrækkelig god, da myndighederne er garant for næringsværdierne
Forarbejdningen og raffineringen af føden skader næringsværdien af hel hvede, ris, grønsager, frugt og planteolier. Den ødelægger ikke alle næringsværdier, så ville moderne mennesker snarere hungre end blive fede. Men nok næringsstoffer ødelægges til at fremkalde marginale mangeltilstande, der forhindrer en optimal sundhed. Det ”tilskud”, som mange producenter giver deres produkter er en mindre og ufuldstændig brøkdel af det, som allerede er gået tabt. Fx går disse næringsstoffer tabt under raffineringen af hvede:
Thiamin (B1-vitamin) | 86 % | Biotin | 90 % |
Riboflavin (B2-vitamin) | 70 % | Calcium | 50 % |
Niacin (B3-vitamin) | 86 % | Fosfor | 78 % |
Jern | 84 % | Kobber | 75 % |
B6-vitamin | 60 % | Magnesium | 72 % |
Folsyre | 70 % | Zink | 71 % |
Pantotensyre | 54 % | Krom | 78 % |
Fiber | 68 % |
Myte 5: Overspisning er sikkerhed for manglende stoffer
Formålet med god ernæring er ikke at spise mere, men at spise bedre. Folk, der er overvægtige, er ikke gode spisere, men bare spisere. Derfor bør de opmuntres til at spise føde, der er rig på vitaminer fra B-gruppen. De bør variere kosten ved at indtage bl.a. hvedekorn, rå grønsager, bønnespirer, selvfølgelig så usprøjtet som muligt.
Som snack er popcorn en god kilde til slaggerig kost og kaloriefattig. Prøv at overstrø popkorn med stærke B-gærflager i stedet for salt og gør mere brug af rent drikkevand.
Folk, der overdriver brugen af slik og alkohol, mangler ofter B-vitaminer. Prøv en Total B-Complex vitaminkur på 12 tabletter dagligt i 1-2 måneder!
Hvis dit barn har tendens til fedme, så lad være med at opmuntre det til at spise alt op på tallerkenen eller blive ved med at pylre om det, når det er mæt. Dette forældretryk dag efter dag bidrager til et forkert overspisningsmønster. Læg grunden til en rutine med afslappet og enkel, men varieret og nærende spisning, og høst sundhed og velvære livet igennem!
Læs også
Hvor meget ved du om rigtig kost?
Varieret kost er ikke nok – og det er en enkelt vitaminpille heller ikke
Dette bør du vide om vitaminer og mineraler
Kostkvaliteten falder – på trods af flere sunde fødevarer
Hvis du SKAL overspise, så vælg kulhydrater frem for fedt…
Næringsstoffer til mitokondrierne = mere energi
Orthomolekylær medicin – en gylden chance for folkesundheden
Kilder
Sundhedskost Arkiv 1985
Tolonen MK. Vitaminer og mineraler 1985
Davis A. Let’s stay Healthy 1983
U. D. Register, Departement of Nutrition, Loma Linda University