Zink

Zink: Et mineral med mange egenskaber

Zink er et mineral med mange egenskaber, men mange kender ikke til dem. Her kan du læse om det alsidige mineral og blive klogere på, hvad det kan gøre for dig.

Zinks betydning

Nogle mennesker har et hjerte af guld. Andre er født med en sølvske i munden. Og så er der dem med nerver af stål, jernvilje, en stålsat personlighed eller blytunge øjenlåg. Og stranden ville ikke være det samme uden den store skare platinblonde piger med bronzefarvet hud. Men zink? Zink er der overhovedet ikke nogen, der skænker en tanke. Og det er en skam. For når det drejer sig om kroppen, er zink mere ædelt end guld.

Zink er et mineral med mange egenskaber“Mange undervurderer zinks betydning”, siger David Y. Wong, M.D., ernæringsspecialist fra Torrance, Californien. “Når vi tænker på sporstoffer, understreger vi gerne vigtigheden af jern. Men faktisk er zink ligeså vigtigt som jern.” Der skal zink til, hvis vi vil have

  • en sund hud og et sundt hår
  • hurtig sårheling
  • en vellykket graviditet
  • virilitet og
  • en veludviklet smagssans.

Hvad sker der, hvis man mangler zink?

Selvom vi kun har et lille behov for stoffet (den anbefalede daglige tilførsel ligger på 10 mg dagligt), er zink lige så sikkert som Fort Knox, når det drejer sig om at beskytte os mod sygdom og infektion.

Det mest lysende eksempel stammer fra det nordlige Californien, hvor forskere i et dyreforsøg fandt ud af, at selv en moderat mangel på stoffet hos gravide hæmmede udviklingen af immunforsvaret hos deres afkom. Men ikke nok med det. Forskerne fandt også ud af, at evnen til at opbygge immunitet også blev forringet i de næste to generationers afkom, selvom deres mødre fik en normal kost med tilstrækkelige mængder zink fra fødslen. De førstefødte havde et dårligt fungerende immunforsvar ved 6 måneders-alderen. Anden og tredje generation af nyfødte havde også et reduceret immunforsvar, dog i mindre grad.

Selvom dette forsøg brugte mus som forsøgsdyr, hævder forskerne, at resultaterne er betydningsfulde. Nogle undersøgelser tyder på, at zinkmangel kan medvirke til at forringe immunforsvar hos både mennesker og laboratoriedyr. “Men dette er første gang, man har påvist en direkte forbindelse mellem mangel på zink under graviditeten og efterfølgende skader på afkommet i helt op til tre generationer”, siger Lucille S. Hurley, en af forskerne fra University of California at Davis. “Dette forsøg har vigtige konsekvenser for folkesundheden og det enkelte menneskes velfærd, fordi konsekvenserne af mangeltilstande i fosterperioden kan slå igennem i flere generationer på trods af ernæringsmæssige tilskud”, siger hun.

Mødre har brug for mere zink

Under graviditeten

Dette kan måske lægge ekstra pres på vordende mødre, som bør øge deres daglige indtag til 20 mg – specielt hvis der er andre problemer ved graviditeten (nedsat frugtbarhed, langsom fostervækst, unormal vækst, lang fødsel – problemer, som hos dyr er sat i forbindelse med zinkmangel). Men der er ikke grund til den store bekymring. Takket være Moder Natur forbedres kvindens evne til at lagre zink i kroppen, når hun er gravid. Det fandt et andet forskerhold fra University of California at Berkeley ud af.

Både vordende og nybagte mødre har brug for de egenskaber, zink besidderForskerne ville undersøge, om 20 mg nu rent faktisk også er nok til at sikre en sund graviditet. “Vi gav 20 mg zink til gravide og ikke-gravide kvinder for at måle deres evne til at optage og anvende zink og vurdere, hvordan deres fostre voksede”, siger Janet C. King. Resultaterne var tilfredsstillende. “Vi fandt ud af, at gravide kvinder optager og lagrer mere zink end ikke-gravide. Og vi fik konstateret, at 20 mg pr. dag er en tilpas mængde under graviditeten.”

Efter graviditeten

Men efter graviditeten er det en anden historie. I denne periode har moderen brug for endnu mere zink – 25 mg pr. dag er den dosis, der anbefales til ammende mødre. Og skal man tro et forsøg foretaget af forskere ved University of Maryland og det amerikanske landbrugsministeriums Beltsville Human Nutrition Research Center, så får de fleste ammende mødre alt for lidt zink.

Deltagerne i denne undersøgelse var 26 ammende og 13 ikke-ammende mødre, som fik målt, hvor meget zink der var i deres daglige kost. Desuden målte man zinkindholdet i prøver af brystmælken. Selvom de ammende mødre spiste dobbelt så meget zink som de ikke-ammende, var begge grupper et pænt stykke fra at nå op på den anbefalede dagsdosis. Desuden faldt zinkindholdet i mælken gradvist i løbet af den seks måneder lange forsøgsperiode. Man antog, at spædbørnene fik 1,1 dl eller mindre af brystmælken hver dag, og dermed kunne man regne sig frem til, at børnene fik mindre end 50 % af deres anbefalede daglige tilførsel af zink.

Dette forsøg er betydningsfuldt, fordi det længe har været en kendt sag, at vækst og kønsmodning afhænger af zink. Dette blev bevist i 1961, da en gruppe 18-19-årige iranske unge, som udviste dværgvækst og var fysisk underudviklede, viste sig at have grov zinkmangel. Med zinktilskud blev de højere og fysisk og kønsligt mere modne.

Zink og Crohns Sygdom

Man har fundet et tilsvarende mønster blandt alvorlige tilfælde af Crohns Sygdom. Forskerne fulgte en 15-årig dreng, som blev indlagt på Vanderbilt University Hospital med tilbagevendende mavesmerter, appetitløshed, diarré og feber. Han havde tabt 17 kilo i løbet af seks måneder. Han fik diagnosen Crohns Sygdom – en sygdom i fordøjelseskanalen, som i alvorlig grad påvirker dagligdagen. I løbet af de næste fem år var der ingen ændring i hans højde – han blev ved med at være 155 cm høj og tog kun ½ kg på, så hans vægt lå på 47,5 kg. Så besluttede lægerne sig for at prøve zinkbehandling – ca. 50 mg dagligt i form af zinksulfat. På seks måneder voksede han 4 cm og tog 5,5 kg på. Derefter gav man ham 100 mg zink pr. dag i et år samt magnesium, calcium, kalium og corticosteroider. Da han var 23 år gammel, var han vokset i alt 10 cm og havde taget 17 kg på.

“Jeg har siden givet zinktilskud til adskillige patienter, der led af Crohns Sygdom, og andre, som var lave af vækst og samtidig havde et lavt zinkindhold i blodet, og det synes at virke”, siger Lyn Howard, M.D., fra Albany Medical College.

En af egenskaberne ved zink er, at det påvirker vores evne til at smage sødtZink og evnen til at smage sødt

“Zinkmangel synes at forringe smagssansen, og det påvirker appetitten, som det var tilfældet med den omtalte dreng, da han første gang blev indlagt på hospitalet”, siger Dr. Howard. “Det kan være en af forklaringerne på, at zink forbedrede hans tilstand”.

Men zink kan mere end at forbedre appetitten. Stoffet kan også være med til at holde den søde tand i skak. I et forsøg foretaget i Houston gav man et zinktilskud på 15 mg til 10 raske forsøgspersoner. I løbet af de 15 uger, forsøget varede, fik de forskellige opløsninger af deioniseret vand – sødt, surt, salt, bittert og to “neutrale” – med det formål at måle deres smagssans.

“Antallet af gange, hvor forsøgspersonerne korrekte identificerede den søde væske, steg i løbet af perioden med tilskud af zink – og den var signifikant højere én uge efter forsøgets afslutning end før dets start”, fortæller forskerne. “Zinktilskuddet resulterede i en let øget evne til at genkende den bitre smag, men der var ingen ændring i evnen til at genkende salt og bittert. Hvis evnen til at smage sødt forbedres, betyder det, at trangen til at spise noget sødt kan tilfredsstilles med langt mindre”, siger Dr. Wong.

Zink giver potensen et løft

Smagsevnen er ikke det eneste, zink kan forbedre. Man har også fundet ud af, at sporstoffet kan forbedre kønslivet for mænd, der lider af nyresygdom. Impotens er et almindeligt problem for mænd med nyresygdom, som tvinger dem til regelmæssig dialyse for at rense deres system. Forskerne fandt ud af, at man ved at øge zinkindholdet i blodet hos dialysepatienter kunne øge deres libido.

Forsøget blev foretaget af læger i Michigan med deltagelse af 20 mænd, som gennemgik dialyse tre gange pr. uge. Halvdelen fik et oralt tilskud på 25 mg zink to gange dagligt, og resten fik placebo. Otte af de zinkbehandlede og syv af de placebobehandlede mænd var impotente ved forsøgets start. Efter seks måneder kunne syv af de otte, der fik zinktilskud, melde om en klar forbedring af deres seksuelle formåen. I placebogruppen var der ingen, der kunne melde om forbedring.

Hvordan får jeg nok zink?

Så man skulle tro, at når det nu kun er en lillebitte smule zink, vi har brug for hver dag, så sørger vi naturligvis også for at få den. Men nej. “Det generelle zinkindtag ligger for de fleste under den anbefalede dagsdosis”, siger Noel W. Solomons fra Massachusetts Institute of Technology. “Faktisk ligger gennemsnittet på 46-63 % af den anbefalede dagsdosis”. Stress, et højt alkoholforbrug og en begrænset, kaloriefattig kost kan gøre det endnu sværere at opfylde vores zinkbehov.

Kostmæssige kilder med gode mængder zink er lever, magert kød, fuldkorn, nødder og frø.

Så når det gælder din ernæring, så husk zink – det er et mineral, der er sin vægt værd i guld.

Læs også
Kredsløbssygdomme, diabetes og zink
Zink: Mineralet, du måske mangler
Zink kan måske forkorte forkølelsen
Zink til dit immunforsvar
Zinkmangel blandt sportskvinder
Bumser forsvinder med zink
Tinnitus og zinkmangel

Kilder
Science, 1982.
Nutrition Reviews, 1982.
Biological Trace Element Research, 1982.
Annals of Internal Medicine, 1982.
International Cancer Research Data Bank, 1982.