Mave-/tarmlidelser Naturmidler

DGL: Deglycyrrhizineret lakrids mod mavesår

Deglycyrrhizinated lakrids, som oftest forkortet til DGL, er ekstrakt af roden af ægte lakrids, på la­tin Glycyrrhiza glabra, som har vist sig i betydelig grad at kunne reducere den mineralocorticoide aktivitet i kroppen. Denne special-lakrids har en række medicinske egenskaber – bl.a. er stoffet i stand til at hel­brede mavesår, og det er betændelseshæmmende, mikrobehæmmende og har antioxi­dant virkning.

I ”almindelig” lakrids findes glycyrrhizin-syre og dets metabolit, glycyrrhetin-syre, som begge har mineralocorticoid og testosteron-reducerende aktivitet. Men brugen af denne form for lakrids til be­handling af mavesårssygdomme kan give forhøjet blodtryk, væskeophobning og hypokalæmi (kali­ummangel). Det er derfor nødvendigt, at syrerne fjernes for at undgå disse uønskede bivirkninger – og DGL-lakrids udmærker sig ved netop ikke at indeholde disse syrer!

Man har endnu ikke fuldstændigt klarlagt, på hvilken måde DGL er i stand til at helbrede mave­sårs­sygdomme. Det er ved forsøg påvist, at DGL kan stimulere og/eller accelerere differentieringen af kirtelceller i formaven hos rotter samt stimulere dannelsen af slim og sekret. Stimulering af slimse­kretionen i maven menes til en vis grad at kunne forklare DGLs virkning. DGL indeholder desuden visse flavonoider, som har antimikrobial aktivitet, bl.a. mod den mave­sårsfremkaldende bakterie Helicobacter pylori. Dette kunne også være en del af forklaringen på DGLs virkning.

Anvendelsesområder

Adskillige dyre- og kliniske forsøg har vist en positiv virkning af at anvende DGL til behandling af sår i mavesækken og tolvfingertarmen. DGL indgivet som tyggetabletter i doser på ca. 760 mg pr. dag i en måned viste sig at være langt bedre end placebo i forhold til at reducere mavesårets omfang og til at reducere helbredelsestiden hos mennesker sammenlignet med kontrolgruppen. 44 % af dem, der fik DGL, blev fuldstændigt helbredt – sammenlignet med kun 6 % i kontrolgruppen.

Sår i mavesækken

Mavesår er ofte resultatet af indtagelse af alkohol, aspirin eller andre NSAID-præparater og/eller koffein samt en række andre faktorer, som gør slimhinden i mavesækken mindre modstandsdygtig. Da DGL har vist sig at kunne reducere den blødning, der kan opstå som følge af indtagelse af aspi­rin, anbefaler man stærkt at indtage DGL som forebyggelse af mavesår hos patienter, hvis lidelse kræver langtidsbehandling med mavesårsfremkaldende medicin som fx aspirin, NSAID-præpa­rater og corticosteroider.

I en undersøgelse af DGL til behandling af mavesår iagttog man en langt større reduktion (78 %) i mavesårets omfang hos den gruppe, der fik DGL, i forhold til placebo-gruppen (34 %). 44 % blev helbredt i forhold til kun 6 % i placebogruppen. Et andet forsøg viste, at DGL fremmer helbredelse af mavesåret lige så effektivt som carbenoxolone. DGL var desuden overlegen i forhold til syreneu­traliserende midler – her var næsten dobbelt så mange fuldstændigt helbredt efter en periode på seks uger. Men denne forskel var dog ikke statistisk signifikant.

Sår i tolvfingertarmen

I tredje undersøgelse blev 40 patienter med kronisk sår i tolvfingertarmen af 4-12 års varighed og mere end seks tilfælde af opblussen i løbet af det forløbne år behandlet med DGL. Alle patienterne var blevet anbefalet kirurgisk indgreb på grund af vedvarende smerter, ofte ledsaget af opkastning, på trods af behandling med sygeleje, syreneutraliserende midler og anticholinerge præparater.

Halvdelen af patienterne fik 3 g DGL pr. dag i 8 uger, mens den anden halvdel fik 4,5 g pr. dag i 16 uger. Hos alle 40 patienter kunne man konstatere betydelig forbedring – for de flestes vedkommen­de inden for 5-7 dage, og ingen havde behov for kirurgiske indgreb i løbet af den efterfølgende etårs opfølgningsperiode. Begge doser havde en virkning, men man kunne konstatere, at den højere dosis var signifikant mere effektiv end den lave dosis.

Et fjerde forsøg sammenlignede den behandlingsmæssige virkning af DGL med syreneutraliserende midler, geranylferensylacetat eller cimetidine hos 874 patienter med endoskopisk påvist, kronisk mavesår i tolvfingertarmen. Der var ingen signifikant forskel i helbredelsesraten i de fire grupper, men der var færre tilfælde af opblussen af sygdommen i DGL-gruppen i forhold til de patienter, der fik cimetidine, geranylferensylacetat eller syreneutraliserende midler. Disse resultater – sammen med DGLs beskyttende indvirkning – indikerer, at DGL formentlig er en mere fordelagtig behand­ling af mavesår i tolvfingertarmen.

Bivirkninger, kontraindikationer og dosering

Der mangler langtidsstudier af stoffets sikkerhed, og DGL bør derfor undgås af børn, gravide og ammende. Der meldes om enkelte tilfælde af bivirkninger i form af mavebesvær, fx diarré og kvalme.

Der er ingen kendte kontraindikationer. Man har konstateret, at den hastighed, hvormed kroppen udskiller nitrofurantoin, var betydeligt hø­jere blandt patienter, som fik dette lægemiddel sammen med DGL. Man kender ikke til interaktion med lægemidler, der anvendes til behandling af mavesårssygdomme.

Generel dosis for personer, som anvender DGL til behandling af mavesårssygdomme, er  1-2 400 mg kapsler før hvert måltid. Opløs kapslerne i munden – de smager godt! Der er ingen rapporter om tilfælde af overdosering med DGL.

Læs også
Mavesår – hvordan opstår de?
DGL-Lakrids og mavesår
Lakrids styrker fordøjelsen og reducerer kropsfedt
Vin i moderate doser kan forhindre mavesår
Candolic mod mavesår
Vigtig viden om mavesår
Stress og mavesår

Kilder
Armanini D, Bonanni G,  Palermo M. Reduction of serum testosterone in men by licorice. N Eng J Med. 1999; 341:1158.
Balackrishnan V, Pillai MV, Raveendran PM, Nair CS. Deglycyrrhizinated liquorice in the treatment of chronic duodenal ulcer. J Assoc Physicians  India. 1978; 26:811-814.
Bardham KD,  Cumberland DC, Dixon RA, Holdsworth CD. Proceedings: deglycyrrhizinated liquorice in gastric ulcer: a double-blind controlled study. Gut. 1976; 17:397.
Beil W, Birkholz C, Sewing KF. Effects of flavonoids on parietal cell acid secretion, gastric mucosal prostaglandin production and Helicobactee pylori growth. Arzneimittelforschung. 1995; 45:697-700.
Bennett A, Clark-Wibberley T, Stamford IF, Wright JE.  Aspirin-induced gastric mucosal damage in rats: cimetidine and deglycyrrhizinated liquorice together give greater protection than low doses of either drug alone. J Pharm Pharmcal. 1980; 32:151.
Dalta R, Rao SR, Muthy KJ. Excretion studies of nitrofurantoin and nitrofurantoin with deglycyrrhizinated liquorice. Indian J Physiol Pharmacol. 1981; 25:59-63.
Farese Jr RV, Biglieri EJ, Shackleton CHL et al. Licorice-induced hypermineralocorticoidism. N Engl J Med. 1991; 325:1223-1227.
Glick L. Deglycyrrhizinated liquorice for peptic ulcer. Lancet 1982; 2:817.
Li W, Asada Y, Yoshikawa T. Antimicrobial compounds from Glycyrrhiz glabra hairy root cultures. Planta Med. 1998; 64:746-747.
Morgan AG, McAdam WA, Pacsoo C, Darnborough A. Comparison between cimetidine and Caved-S in the treatment of gastric ulceration and subsequent maintenance therapy. Gut. 1982; 23:545-551.
Morgan AG, Pacsoo C,  McAdam WA. Comparison between ranitidine and ranitidine plus Caved-S in the treatment of gastric ulceration. Gut. 1985; 26:1377-1379.
Morgan AG, Pacsoo C,  McAdam WA. Maintenance therapy: a two year comparison between Caved-S and cimetidine treatment in the prevention of symptomatic gastric ulcer recurrence. Gut. 1985; 26:599-602.
Rees WE, Rhodes J, Wright JE et al. Effect of deglycyrrhizinated liquorice on gastric mucosal damage by aspirin. Scand J Gastroenterol. 1979; 14:605-607.
Steqart PM, Wallace AM, Vallentino R et al. Mineralocorticoid activity of liquorice: 11-beta-hydroxysteroid dehydrogenase deficiency comes of age. Lancet. 1987; 2:821-824.
Van Marle J, Aarsen PN, Lind A, van Weeren-Kramer, J. Deglycyrrhizinated liquorice (DGL) and the renewal of rat stomach epithelium. Eur J Pharmacol. 1981; 72:219-225.
Turpic AG, Runcie J, Thomson TJ. Clinical trial of deglycyrrhizinated liquoric in gastric ulcer. Gut. 1969; 10:299-303.
Montgomery RD, Cookson JB. The treatment of gastric ulcer. A comparative trial of carbenoxolone and a deglycyrrhizinated liquorice preparation (Caved-S). Clinical Trials Journal. 1972;  1:33-38.
Glick L. Deglycyrrhizinated liquorice in peptic ulcer. Lancet. 1982; ii:817.
Tewari SN, Wilson AK. Deglycyrrhizinated liquorice in duodenal ulcer. Practitioner. 1972; 210:820-825.