Folkesundhed Kosttilskud

Samtale er bedre end medicin

Psykologer og psykiatere er enige om, at det for mange mennesker er bedre med terapi, der involverer samtale, end medicin i form af nervepiller. Ifølge psykologerne behandles alt for mange behandles med nervemedicin, som lige så godt kunne hjælpes med samtaler hos en psykolog.

Psykolog og lektor ved Aarhus Universitet, Esben Hougaard, siger, at selv om samtale og medicin på kort sigt har samme effekt, virker samtaleterapi bedre på langt sigt: “Med medicin er der stor risiko for tilbagefald. Derfor ender det ofte med livslang medicinering. Samtaleterapi kan derimod virke helbredende over kort tid”. Ifølge Esben Hougaard kunne 3/4 af de patienter, der i dag er på nervemedicin, lige så godt behandles med samtaleterapi.

Men ansvaret for det høje medicinforbrug er også patienternes, mener professor i psykiatri og formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach. Det gælder ikke mindst sovemedicin: “Der bruges oplagt for meget sovemedicin. Det er en myte, at man skal sove som en sten otte timer hver nat. Når man kommer lidt op i årene, er det helt normalt at vågne tre-fire gange i løbet af natten. Men folk kræver at blive medicinerede, selv om de faktisk ikke er syge”, siger Jes Gerlach.

Han mener, at befolkningen burde oplyses bedre, så de ikke opfatter almindelige alderdomstegn som sygdom. Desuden mener han, at de praktiserende lægers indledende samtaler med patienterne ikke tackles godt nok. Resultatet er for hastig og unødig brug af receptblokken.

Ud over samtaler kan perikon måske hjælpe. Prøv fx Natur-Drogeriets perikondråber.

Samtale er bedre end medicin - måske suppleret med et naturmiddel som perikondråber

Læs også
Depression – en sygdom, der kan behandles
Svømning som psykoterapi
Depression kan behandles med den gamle lægeplante perikon
Mænd og kvinder stresser lige meget
Perikon er effektiv mod depression
Tryptofan er med til at holde depressionen i skak
De 10 lykkebud