Nogle hårde facts om dit blodtryk
Hvad er det?
Blodtrykket er et resultat af hjertets pumpearbejde.
Hvordan måles det?
Med et blodtryksapparat, bestående af en manchet, der spændes stramt om overarmen, og et apparat, der via manchetten kan registrere værdierne.
Hvor kan jeg få det målt?
Hos lægen eller din personlige træner, i fitnesscentret, ved et helbreds- eller fitness-tjek.
Hvad bør tallet/tallene være?
Blodtrykket ændrer sig med alderen, men det ideelle blodtryk ligger på 120/80, men en margin på +/-10 procent er almindelig. Tallet 120 er det systoliske blodtryk (mens hjertet trykker blodet ud), og tallet 80 er det diastoliske blodtryk (når hjertet slapper af).
Hvis det er for højt…
Hvis blodtrykket fx er 145/100, betragtes det som for højt, og medicin eller ændringer i levevis vil være nødvendige ændringer. Stress, rygning, dårlige spisevaner og manglende fysisk aktivitet er nogle af årsagerne til forhøjet blodtryk. Hver 20. dansker har for højt blodtryk, viser tal fra Hjerteforeningen.
Hvis det er for lavt…
Ofte betyder det, at formen er i top. Men kronisk lavt blodtryk skal man være påpasselig overfor, da dette kan give svimmelhed og i værste fald føre til besvimelse.
Læs også
Nødder er gode for blodtryk og hjerte
Dit blodtryk kan svinge med op til 40 %
Kalium er vigtigt for dit blodtryk
For lavt blodtryk: 6 tips til at få gang i dit kredsløb!
For højt blodtryk: Hvilke kosttilskud kan hjælpe mig?
Blodtrykket skal ned