Sund kost og livsstil

Æbler og bananer

Et æble om dagen holder lægen borte, siger et gammelt engelsk ord. Det synes i alt fald at gælde tandlægen. Et forsøg anstillet af den amerikanske tandlægeforening viste, at ikke færre end 96,7 % af tændernes bakteriebelægning var forsvundet efter tygningen af kun et stort æble, mens tre minutters tandbørstning og mundskylning kun fjernede 64,3 %.

På Michigan universitet fik 1.000 studenter gennem et år dagligt et stort æble, andre 1.000 lovede ikke at spise æbler. Den påfølgende lægeundersøgelse samt jævnføring med eksamensresultater og sygedage viste en klar overlegenhed hos æblespiserne. Man har i æblet fundet et antibiotisk stof, blastokolin, som tillige med æblemassens store indhold af cellulosefibre forklarer sagen. Den berømte duet på rå revne æbler mod maveonder virker som et rensende stempel gennem tarmene og har reddet hundreder af spædbørns liv.

Blodets høje kolesterolniveau regnes for at være en væsentlig faktor, som begunstiger åreforkalkning. En amerikansk hjertespecialist opdagede for adskillige år siden, at kolesterolprocenten kan sænkes med æbler, der indeholder pektin. Han mente, to æbler om dagen var nok til at normalisere blodet, og det bekræftes nu af engelske videnskabsmænd.

To patientgrupper med begyndende arteriesklerose kom på fedtfattig duet og fik som kosttilskud enten æblepektin (den ene gruppe), pektin plus et udtræk af kærner af lavt voksende havebønner eller (tredje gruppe) klidholdige næringsmidler, bl.a. hvedefibre. Efter tolv uger konstaterede man blodets kolesterolholdighed. Hos pektin-gruppen var den faldet med ca. 29 mg pr. 100 ml blod, hos den anden gruppe med over 36 mg/ml, hos gruppen, der fik hvedeklid, derimod kun med 7 mg. Men så snart kosttilskuddene ophørte, steg blodets fedtindhold til det gamle niveau. Kuren hjælper altså kun, når den fortsættes livet igennem. Pektin er et slimstof, der også findes i andre frugter såsom kvæde og hindbær samt i gulerødder.

Videnskaben må anerkende værdien af stadig flere gamle husråd. Folk har således længe intuitivt spist bananer for at styrke hukommelsen. Nu ved man, at stoffet serotonin spiller en vigtig om end ikke helt opklaret rolle i hjernens tankeprocesser. Det indgår derfor i lægemidler mod visse sindssygdomme og i behandlingen af hjernelidelser. Kroppen får tilført stoffet med forskellige grønsager og frugter, men i ganske minimale doser. Kun én frugt – bananen – indeholder betydelige mængder serotonin. Bananen bidrager også på andre måder til at normalisere vigtige kropsfunktioner. Den deltager således i den såkaldte peristaltik, tarmenes rytmiske sammentrækninger som driver maveindholdet frem, og fremmer dermed den sunde fordøjelse.

Kilde
V. J. Brøndegaard